TEL AVIV – Globaliseringen har sin pris. Mange små forskelle udviskes lidt efter lidt, og vi ser det blandt andet ved, at små sprog og dialekter efterhånden forsvinder. Den slags holder UNESCO øje med. Lige nu oplyser FN-organisationen, at 2.464 af verdens sprog er truet af udslettelse. Sønderjysk er på vej ud i glemslen som aktivt talesprog. Det samme er tilfældet med dalarmålet, og helt slemt står det til med umesamisk.
Blandt de truede tungemål er imidlertid også sprog, der førhen har haft stor geografisk udbredelse og i høj grad må betragtes som kulturbærende. Det gælder eksempelvis ladino, der også kendes som giudeo-spagnola – eller jødespansk.
Det har været i støt tilbagegang i mange år og er allerede nu mere eller mindre reduceret til museumssprog, men tidligere på året fik det en nok uventet, men i høj grad nødvendig hjælpende hånd. I februar tilkendte Real Academia Española, eller Det Kongelige Spanske Sprogakademi, ladino status som officielt sprog.
Ladino opstod med fordrivelsen
De fleste forbinder den jødiske landflygtighed med sproget jiddish. Det er sproget, som de centraleuropæiske jøder brugte i daglig omgang, og det har ligesom ladino oplevet en naturlig retræte i og med, at jødiske befolkninger gennem de sidste par hundrede år er gået over til de forskellige nationalsprog og op gennem det 20. århundrede tillige hebraisk.
Ladino har ofte været betragtet som lillesøsteren til jiddish, hvilket dog ikke svarer helt til virkeligheden.
Det formede sig som sprog med jødernes fordrivelse fra Spanien i 1492. Det er den normale antagelse, at jøderne på Den Iberiske Halvø talte en form for spansk tilsat hebraiske låneord og hebraiske sætningsopbygninger.
Da de måtte forlade området, tog de sproget med sig til navnlig Grækenland, Tyrkiet og andre dele af det osmanniske rige, og dermed blev det til de sefardiske jøders pendant til jiddish, ligesom det antog let varierende former, hvor det kom frem. Sproget fik med andre ord stor geografisk udbredelse og kulturhistorisk betydning.
Jiddish lever stadig, hvilket ikke mindst hænger sammen med, at det fortsat er i aktiv brug i ultraortodokse kredse lige fra Brooklyn til Jerusalem, og fordi store forfattere som Yitzhak Bashevis Singer har skrevet på jiddish helt op i moderne tid.
Denne livsforsikring har ladino kun haft i mindre grad, og det er grunden til, at det er truet med udslettelse. Den største udbredelse har det i Israel, hvor det vurderes, at omkring 250.000 personer har kendskab til sproget, men det er kun 7.000, der rent faktisk taler det.
”Men sandheden er, at ingen børn taler ladino, og sprogets retning mod total udslettelse synes uafvendelig,” siger Jacobo Stefami ifølge nyhedsbureauet Associated Press. Stefami er ud af en sefardisk familie i Mexico og nu professor ved University of California, Irvine.
Et anerkendt minoritetssprog
Det er denne kurs, sprogakademiet i Madrid nu søger at vende. Med beslutningen om status som officielt sprog har man nemlig givet ladino samme status som det spansk, der bliver talt i eksempelvis Mexico, Argentina og Filippinerne. Dog kan man indvende, at dialekterne er i aktiv brug rundt om i verden, hvorved anerkendelsen af ladino kommer til at stå som en form for kunstigt åndedræt.
Israel anerkender allerede sproget som en del af den jødiske kulturarv, og man kan studere det på både Bar Ilan Universitetet i Tel Aviv, Ben Gurion Universitetet i Beersheva og Det Hebraiske Universitet i Jerusalem. Bosnien-Herzegovina anerkender også ladino som minoritetssprog, og det samme gør både Frankrig og Tyrkiet.
”Men med Spanien gør det alligevel en forskel, for dér bliver det en del af den spansk-talende tradition, som det udsprang af. Jeg føler, at dette er et historisk øjeblik”, siger Tamar Alexander-Frizer. Hun står i spidsen for Autoridad Nasionala del Ladino i su Kultura, som blev etableret i Israel for at sikre sprogets overlevelse.
Hun ser det som en del af Spaniens interesse for at anerkende sin jødiske historie. For nogle år siden kunne jøder, der kan påvise slægtsbånd til Spanien, få tilkendt statsborgerskab, og dette kan betragtes som del af samme indsats.
Sprogakademiet har blandt andet fået til opgave at udarbejde en historisk ordbog, der også samler vigtige tekster fra de forskellige perioder og lande, hvor sproget har været talt. Det vil også lægge ord og udtryk fra ladino ind på sin online ordbog, hvorved de 500 millioner mennesker, der på verdensplan taler spansk, får direkte adgang til ladino.
”Vi gør os ikke forhåbninger om, at ladino igen skal blive et stort talesprog, men ad denne vej kan de mennesker, som fortsat taler det og som har interesse for det, få en kilde til at udvide deres ordforråd”, siger Alexander-Frizer.
Flere sprog er på vej i glemslen
I det moderne multikulturelle Israel er der en stribe sprog eller sproglige dialekter, som er på vej bort. Ifølge UNESCO har 7.500 israelere, som alle er ældre mennesker, kendskab til Lishana deni; det stammer fra de kurdiske dele af Irak og er ikke længere et aktivt talesprog i dagens Israel. Det samme gælder hulaula, der også kendes som jødisk nordøstlig neo-aramæisk, samt judeo-berberisk, som jøder har bragt med sig fra visse regioner i Marokko.
Sprog som disse kategoriserer UNESCO som ’kritisk truede’. De er med andre ord på vej mod forglemmelsen, hvilket naturligvis også kan betragtes som et kulturtab, men ret beset befinder ladino sig i en anden sproghistorisk og kulturhistorisk vægtklasse, hvilket da også kun understreges af, at den spanske regering nu har taget hånd om sagen.
”Ladino har nu fået mulighed for at få samme kulturelle rolle som jiddish”, slutter Tamar Alexander-Frizer. ”Jiddish har i de senere år oplevet en slags renæssance, hvor folk lærer sig sproget for at læse litteratur i originalformen. Der spilles teater på jiddish og der synges på jiddish. Jeg forudser nu, at det samme sker for ladino.”
Tak fordi du følger med på Goldberg.nu, hvor alle artikler kan læses helt gratis. Redaktionen arbejder hele tiden på at udvikle magasinet, og har du lyst til at hjælpe, er du meget velkommen til at benytte vores donationsmulighed.
Tak for hjælpen!