Englanders roman, Dinner at the Center of the Earth fra 2017, tager udgangspunkt i den israelsk-palæstinensiske konflikt. Det er en thriller, en kærlighedshistorie, en bevægende og utilsløret kritik af spillerne på slagmarken, en historie om spionage og forræderi som ender dårligt, fordi gerningsmanden har moralske skrupler.
Det er en fortælling i en fortælling i en fortælling, som kaster lys på tostatsløsningens tragiske endeligt. Og i lys af manglen på en løsning ender romanen som en fabel, hvilket antydes i titlen. Tre sammenflettede historier, der spænder over 70 års israelsk politisk udvikling.
Englanders egen historie afspejles glimtvis i enkelte scener i romanen. Hovedpersonen, kun omtalt som Z, vokser op – ligesom forfatteren – i West Hempstead, Long Island, i et blandet nabolag.
I en scene taget fra virkeligheden går Z, en ung jødisk dreng med kalot, forbi en flok antisemitiske bøller. Med en næsten umærkelig bevægelse fjerner han sin kalot og lægger den i lommen. Fra jøde til ikke-jøde med et snuptag: ”… inside one there could easily be two”. Herfra fødes idéen om dobbeltbevidstheden.
En metafysisk virkelighed
Ligesom forfatteren tager Z til Israel som universitetsstuderende, hvor han med stor begejstring tilslutter sig fredsbevægelsen. Her ender sammenfaldet dog.
I romanen lader Z sig rekruttere af efterretningstjenesten Mossad. Han vil gerne gøre en forskel. Altså kommer dobbeltbevidstheden til sin fulde ret.
Englander selv forlod Israel efter fem år i dyb skuffelse over den mislykkede politiske proces, bl.a. mordet på Rabin og sammenbruddet i forhandlingerne mellem palæstinensere og den israelske regering. Han opgav ortodoks jødedom, men fastholder sin forbundethed med Israel og Palæstina.
Til trods for de dårlige udsigter til en tostatsløsning på Palæstina-problemet vil Englander ikke give slip på drømmen. Måske er det bogens pointe, siger han: ”Vi må virkelig opnå fred, ellers er der én, der vinder”.
Han taler om de to forskellige virkeligheder: ”Det er metafysik…. Jeg boede i Jerusalem, som havde Tempelbjerget. En palæstinensisk nabo boede i Al-Quds, som havde Haram al-Sharif. Bogstavelig talt boede vi i det samme rum i en forskellig by med en forskellig enestående helligdom på samme sted, og for mig bringer det os til bogens titel. Jeg ledte efter et sted, et ingenmandsland, hvor et øjebliks forståelse kunne finde sted.”
Spionen der fortrød
Ligesom sine litterære forfædre, bl.a. Philip Roth og Bernard Malamud, tyr Englander til spydigheder, ironi og vittigheder forankret i jødisk og moderne kultur.
Der er en meget morsom scene med spionen Z’s mor, som skal indstudere et scenarie, hvor hun skal lade som om, hun har fået kræft og er døende, som alibi for at hendes søn skal komme hjem. Dialogen er som taget ud af en Seinfeld sitcom. Også senere når scenen gentages tilsyneladende for alvor.
Romanens nutid er 2014, hvor Z, nu Fange Z, har siddet 12 år i et sort fængsel -dvs. i isolation og gemt væk fra offentligheden – et sted i Negevørkenen.
Hans spionage mislykkedes helt. Han var skyld i en række palæstinensiske dødsfald, familier med børn, og han var ikke i stand til at afværge en hævnaktion, så også israelske familier blev ramt.
Hans forsøg på at finde en moralsk forsvarlig løsning på katastroferne mislykkedes, men blev set som forræderi, og en god og ret underholdende del af romanen kortlægger, hvordan han forsøger at flygte samtidig med, at han lader sig lokke af en fascinerende kvinde, som tilbyder sex og mad.
General i koma
Generalen, som har ansvar for at have taget Z til fange, er et slet skjult portræt af Ariel Sharon. Igennem de sidste mange år har Fange Z skrevet breve til Generalen i håb om at kunne vinde gehør. Han forklarer sine motiver for den mislykkede aktion. Uden nogensinde at få svar.
Lidet aner Z, at Generalen de sidste mange år har ligget i koma overvåget af sin hengivne sekretær, som er mor til den fangevogter, som er Z’s eneste kontakt. Han bringer ham mad og spiller backgammon med ham.
Det er først, da generalen faktisk dør, at Z får at vide af fangevogteren, at ingen af hans breve nogensinde er blevet leveret. Det skubber Fange Z ud over afgrunden. Hans eneste håb var at overbevise Generalen om, at han havde handlet i god tro. I de sidste breve bønfaldt han Generalen om blot at gøre ham ’synlig’ igen. At gøre ham til normal fange med en identitet.
På en måde, som er helt typisk for Englander, bliver slutscenen mellem fange og fangevogter både flertydig og bevægende.
At ’blive forsvundet’
Englander har fortalt, at Fange Z-figuren blev inspireret af en sand historie, han læste i en israelsk avis om en Fange X, som døde i fangenskab og først fik en identitet i døden. Han havde vist sig at være en australsk-født Mossad-agent, som ’blev forsvundet’ af systemet.
Idéen om, at man kan få et menneske til at forsvinde, optager Englander meget. Han skrev i 2007 en roman om en forsvunden ung mand under Argentinas beskidte krig, der på dansk fik titlen Ministeriet for specielle anliggender.
Plottet i Dinner at the Center of the Earth er alt andet end fremadskridende. Vi bliver manøvreret frem og tilbage mellem 1) Z’s eskapader i Berlin, Paris og Italien, 2) scener fra det sorte fængsel og 3) scener fra ”Limbo”, Generalens sengeleje, hvor han ligger i koma og ’drømmer’ om sin lange karrieres politiske strategier, krige, tragiske fejl og historiske møder.
Mest bemærkelsesværdigt er et køkkenmøde mellem ham og Arafat, som han tiltaler som ’min yndlingsfjende’, hvor de to ledere forsøger at forhandle fred. Til ingen nytte. Arafat forlader mødet uden at skrive under på aftalen.
Fablen er sidste udvej
Alt mislykkes til sidst! Hvad gør man så som en forfatter med sikker sans for absurditet, humor og en tro på kærlighedens overmagt?
Hvis man har læst Englanders første (geniale) novellesamling, Til lindring af utålelige drifter, vil man vide, at han ikke er bleg for at ty til fablen som løsning. Og det gør han også til sidst i Dinner at the Center of the Earth, hvor den kvindelige israelske agent møder sit livs store kærlighed: en palæstinensisk korttegner.
Hun har set ham bistå den palæstinensiske leder Mahmoud Abbas i forhandlinger med den israelske premierminister Ehud Olmert, et møde som Abbas, til de to elskendes fortørnelse, forlader uden at acceptere den uperfekte fredsaftale.
Når der ingen løsning er på en vedvarende og livstruende konflikt må fantasien tage over. Ved kærlighedens mystiske kraft og i en sidste udvej mødes de to elskende i ingenmandsland i Gaza til middag ved jordens midte.
Nathan Englander, Dinner at the Center of the Earth, er endnu ikke oversat til dansk.
Tak fordi du følger med på Goldberg.nu, hvor alle artikler kan læses helt gratis. Redaktionen arbejder hele tiden på at udvikle magasinet, og har du lyst til at hjælpe, er du meget velkommen til at benytte vores donationsmulighed.
Tak for hjælpen!