Det er naturligvis ikke hver dag, at der bliver danset kædedans til en jiddish version af julesangen ”Winter Wonderland” på en kinesisk restaurant i Toronto. Scenen og sangen – der i øvrigt hedder ”Valgern zikh in vinter vinderland” – indgår i dokumentarfilmen The Jews Who Wrote Christmas, der har premiere i julen 2017.
Filmen tager udgangspunkt i det pudsige faktum, at en stor del af det amerikanske soundtrack til julen er skrevet af jøder. Det soundtrack, som gennem 1950’ernes og 60’ernes populærkultur er blevet hele verdens lydbillede på en tryg, disneyficeret, middelklasse-velstående og meget, meget hvid jul, er skrevet af amerikanske jøder. Vi nævner i flæng White Christmas (Irving Berlin), Winter Wonderland (Felix Bernard), The Christmas Song (Chestnuts Roasting on an Open Fire) (Mel Tormé) og Rudolph, the Red-Nosed Reindeer og Rockin’ Around the Christmas Tree, der begge er skrevet af Johnny Marks, som simpelthen gjorde julesange til sit speciale og stort set ikke skrev andet.
”Det er en fantastisk historie om immigranter, der følte sig som outsidere, men som blev en uerstattelig del af mainstream i popkulturen. Det var en generation, der oplevede julen som de perfekte helligdage, hvor man kunne forestille sig en bedre verden, og i hvert fald en gang om året få folk til at tro på det,” siger instruktøren Larry Weinstein, der tidligere har lavet en række dokumentarfilm om musik, musikere og andre kreative folk. Når filmen foregår på en kinesisk restaurant, er det fordi, mange amerikanske jøder ofte kunne lide at gå ud og spise kinesisk juleaften: De kinesiske restauranter havde åbent, og man havde dem for sig selv.
Den amerikanske juledrøm
Denne generation af benådede komponister og sangskrivere omkring Broadway var ofte anden generation af de jøder, der flygtede fra Rusland i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Fra 1870 til 1915 voksede New Yorks jødiske befolkning fra 80.000 til 1,4 million. Men selv i USA var mange erhverv lukket for jøder, og det skabte generationer af selvstændige håndværkere, forretningsdrivende og selvfølgelig musikere. Eller som Minnie Marx, mor til Marx Brothers, sagde, da hun blev spurgt om, hvorfor der var så mange jøder i showbiz: ”Hvor kan mennesker, der intet ved, ellers tjene en masse penge?”
Pengene har naturligvis også været den mere profane forklaring på, at komponisterne kastede sig over julesangene. Julesange har alle dage været en mere eller mindre kalkuleret pensionsopsparing for musikere. Men under det åbenlyst kommercielle er der indirekte spor af sangskrivernes jødiske ophav. Her er intet Jesusbarn og ingen blonde englebasser. Sangene er næsten insisterende sekulære – som mange af den generations jøder også var.
”Som outsidere var de ekstraordinært lydhøre overfor den amerikanske middelklasses håb og drømme, som de så desperat ville være en del af. Mens hele Amerika var vidne til Anden Verdenskrigs rædsler, var det betryggende, at jødiske sangskrivere kunne skrive en sangbog til en sekulær jul, som de selv var med til at opfinde, ”, skrev journalisten Rob Kapilow i avisen The Toronto Star.
I samme artikel argumenterer han i øvrigt for, at den mest ”jødiske” af figurerne i julesangene er Rudolph, the Red-Nosed Reindeer, der på dansk er kendt som Rudolf med den røde tud.
Rudolf med den røde tud blev kaldt øgenavne af de andre rensdyr – der ”lo så Rudolf han blev flov”. Men netop i kraft af sit særpræg blev Rudolf et fyrtårn for hele verden. Sangen er skrevet af Robert L. May, en jødisk tekstforfatter, til et amerikansk varehus i 1939.
”Teksten kan meget let ses som en metafor på Robert L. Mays egen opvækst som en jødisk outsider. Og tidspunktet, teksten er skrevet på, gør jo denne fortolkning meget sandsynlig, ” skriver Rob Kapilow.
White Christmas, selvfølgelig!
Men den mest kendte af de ”jødiske” julesange er selvfølgelig Irving Berlins White Christmas, som alene i Bing Crosbys version solgte 50 millioner singleplader. En rekord der formentlig aldrig bliver slået – i betragtning af, at vi er trådt ind i Spotify-tidsalderen. White Christmas holder stadig fast i Top 5 over mest spillede julesange på Spotify (tal for 2016) – lige en plads over WHAM’s Last Christmas (skrevet af George Michael, som har jødiske aner).
Af andre julesange fra samme æra, der stadig bliver råspillet på Spotify, kan nævnes: Let It Snow! Let It Snow! Let It Snow! og The Christmas Song (Chestnuts Roasting on an Open Fire) – sidstnævnte er uden sammenligning undertegnede skribents favorit og gjorde sig ikke kun bemærket ved at være skrevet af jødiske Mel Tormé, men også fordi den gjorde op med ”den hvide jul”. Den blev udødeliggjort af Nat King Cole: En farvet musiker var bestemt et særsyn på den hvide middelklasses pladespillere i 1946.
Filmen The Jews Who Wrote Christmas har premiere på CBC i december 2017, men der skulle være god mulighed for at finde den i kabelpakken, da den er købt af både svensk, norsk og finsk tv samt ARTE og NDR.
Se Nat King Coles uforglemmelige julehilsen
Illustrationer:
Dreaming of a Jewish Christmas eller The Jews Who Wrote Christmas. Det er er vist ikke helt sikkert, hvad dokumentarfilmen kommer til at hedde.
Irving Berlins White Christmas er verdens bedst sælgende single. En rekord, der næppe bliver overgået.
Sangene er blevet genfortolket i filmen.
Tak fordi du følger med på Goldberg.nu, hvor alle artiklerne stilles gratis til rådighed.
Redaktionen arbejder til stadighed på at udvikle magasinet, og har du lyst til at hjælpe, er du meget velkommen til at benytte vores donationsmulighed .
Du kan også hjælpe ved at gøre din omgangskreds opmærksom på Goldberg, så vi får endnu flere læsere.
God fornøjelse med de næste mange artikler – og tak for hjælpen!