Det er interessant for os, der er samlet her i aften, at mange måske har fået den opfattelse, at der ikke længere er brug for Holocaust Educational Trust, fordi opmærksomheden ved farerne ved racisme og diskrimination og behovet for ligebehandling aldrig har været større.
Og alligevel vil jeg argumentere for, at Trust’ens arbejde er vigtigere nu end nogensinde, fordi antisemitismens altid tilstedeværende svøbe er under forandring.
Vi er i dag nødt til at imødegå den over en bred front, for den vokser sig ikke bare farligere, men sniger sig frem. Og når man forstår det, forstår man også, at Trust’ens arbejde langt fra er slut.
Da jeg var ung, var de velkendte antisemitter her i landet bøllerne i National Front, levnene fra KKK i Amerika eller Holocaust-benægtere som Jean-Marie Le Pen. De og deres ligesindede er stadig aktive, men de er langt færre, og de er marginaliserede. De er ikke væk, de er der stadig, men de har mistet deres betydning. Hvad der har overrasket mig – fordi det for mig var helt uforudsigeligt – er fremkomsten af antisemitisme på den yderste venstrefløj. Og den er langt farligere end bøllerne på højrefløjen.
Jeg siger på ingen måde, at den yderste højrefløj ikke længere er et problem. Vi har set de nynazistiske galninge fra Charlottesville, og det er uden nogen tvivl et problem, når USAs præsident, lederen for verdens største demokrati, ikke kan få sig selv til utvetydigt at fordømme disse nynazistiske galninge. Det er skamfuldt for USA, et land jeg elsker. Og det er utroligt, at det faktisk er en realitet. Nu ved jeg godt, at historiebøger ikke er hr. Trumps stærke side – faktisk er jeg ikke sikker på, at bøger i det hele taget er hans stærke side – men man skulle dog tro, at nogen i Det Hvide Hus havde fortalt ham, hvem fjenden under Anden Verdenskrig var.
Jeg siger ikke, at antisemitisme på venstrefløjen er noget nyt. De af jer, der kender til det sovjetiske Ruslands historie, ved godt, at det ikke er nyt, at der er en form for antisemitisme, der altid har gennemsyret dele af den britiske intellektuelle venstrefløj. Men den er mere intens nu, den breder sig og den er blevet alt for let at slippe af sted med. Der bliver set gennem fingre med den på en måde, som man aldrig ville tillade, hvis det kom fra det yderste højre.
Seriøse akademiske studier illustrerer, hvad jeg mener. En undersøgelse fra Oslo Universitet konkluderede, at den største stigning i antisemitisme i Europa nu kommer nu fra islamister, hvilket er forventeligt, men også fra venstrefløjen. Og det er ikke bare akademiske studier, der viser det. Det er også indlysende ud fra lægmands-betragtninger.
På en Labour-partikonference, ganske vist på et gruppemøde, men betydningsfuldt nok til at det stod i det officielle program, sagde en af mødelederne: “Vi kræver retten til at debattere Holocaust: Ja eller Nej”.
Hvad mente han med ’Holocaust: Ja eller Nej?’. ’Ja eller Nej, det skete?’; ‘Ja eller nej, det var en god eller en dårlig ting?’. ’Ja eller nej, skal vi prøve en gang til?’ Hvordan kan man spørge “Ja eller Nej?” i forhold til Holocaust i et mainstream politisk parti? Men det gjorde han. Og de involverede personer er stadig medlemmer af Labour.
Vi har en tidligere Labour borgmester i denne by, der forsætligt forbinder zionismen i 1930ernes Tyskland med nazismen baseret på en obskur trotskistisk historikers vrøvl. Han er gennemskuet: der findes ingen større fornærmelse end at forbinde zionisme med nazi-Tyskland eller jøderne med nazi-Tyskland. Han er gennemskuet, for det er så krystalklart som, at nat følger dag. Men han er stadig en respekteret politiker her i landet.
Så hvorfor sker det?
Jeg mener, at der er en række årsager. Længst ude på venstrefløjen og helt ude til højre lever og ånder konspirationsteorierne, og hvis man beskæftiger sig med konspirationsteorier, kommer jøderne før eller senere indenfor i rammen. Sådan fungerer det. Og konspirationsteorierne har fået nyt liv og ny udbredelse med fake news på de sociale medier. Det var Mark Twain, der sagde, at “Sandheden har næppe fået støvler på, før en løgn er halvvejs rundt om jorden” – og det er det, der sker i dag.
Nu gælder det selvfølgelig ikke kun antisemitisme, men hele det klima, den atmosfære, hvori antisemitismen lever og gror. Det betyder, at der aldrig før har været et større behov for seriøs, uafhængig og velfinansieret journalistik, der kan håndtere konspirationsteorierne og de fake news, der så hurtigt forplanter sig.
Og jeg tror, at grunden til at der eksisterer dette mærkværdige miljø på det yderste venstre, hvor antisemitismen kan gro, er, at der er en tøven overfor at kritisere radikal islam, og jeg mener ikke islam, jeg mener islamisme. Der er en tøven, og hvis man ikke er parat til at kritisere den vigtigste kilde til antisemitisme i verden i dag, så får man nemt et problem med at forstå, hvor alvorligt det er.
Og så er der selvfølgelig på det yderste venstre, som på det yderste højre, en modvilje mod Israel. Og det er ikke bare modvilje, det er et had til Israel. Og når helt normal kritik af en stats udenrigspolitik, som alle har ret til og alle lande bør være underlagt, vender sig til had, så ved vi, at så blomstrer antisemitismen. Det er blevet en undskyldning, fordi åbenlys antisemitisme siden Holocaust ikke længere har været acceptabelt. Det var den i 1930’erne, det var den i 1920’erne, men Holocaust ændrede det naturligvis. Men venstrefløjens anti-zionisme er respektabel og bruges ofte som undskyldning.
Og endelig – og det mener jeg på en måde er den farligste af dem alle, fordi den omfatter så mange lande og verdensdele og rækker fra det yderste venstre og helt ud til højrefløjen – er der en stigning i totalitære styrer. Fra Kreml til Caracas, på tværs af hele Maghreb, ind i Levanten og ud over Golfen, er der en stigning i totalitære styrer. I Europa vinder totalitære partier frem, og mainstream partier kæmper for at bevare deres position. Og når totalitarisme vinder frem, stiger intolerancen. Fejlen ved Det arabiske Forår, en af vor tids store fejl, resulterede sandsynligvis i en større totalitarisme end tidligere. Det bringer de værste sider frem – fra det yderste venstre til det yderste højre.
Jeg argumenterer ikke her i aften for, at demokrati i sig selv er nok til at afvise antisemitisme, se bare på Frankrig i dag og på stigningen i antallet af angreb på synagogerne her i landet. Men demokrati er en basal nødvendig betingelse, hvis vi skal kunne håndtere den. Der, hvor demokratiet er i tilbagetog, vil antisemitismen generelt stige. Demokratiet holder den i skak, sætter den i defensiven, stiller den til ansvar og gør den mulig at håndtere. Hvorimod det i autoritære samfund ikke er tilfældet, her vil myndighederne tværtimod bakke den op.
Så der er en sammensmeltning af kræfter i gang, som gør Trust’ens arbejde mere nødvendig end nogensinde. Trust’ens opgave er at huske os på, at Holocaust er antisemitismens endelige destination. Det ender i koncentrationslejrene i Østeuropa. Jeg ved godt, at Holocaust ikke er det eneste folkemord i Verdenshistorien og de er alle en plet på menneskeheden. Men andre folkemord havde en form for grotesk rationalitet i sig. Det drejede sig om territorium, invasion, ressourcer, hævn eller sanseløst barbari. Det var ikke tilfældet med Holocaust, hvilket efter min mening gør det unikt, ikke kun i forhold til omfanget, men i udførelsen og i selve motivationen bag.
Vi ved, at der ikke var tale om tankeløs barbarisk galskab, som da nazisterne opdagede, at der stadig var et enkelt jødisk ægtepar tilbage i det nordlige Norge. De sendte en hel SS-enhed af sted for at finde denne ene familie. De dræbte dem ikke, men bragte familien med sig tilbage – denne jødiske familie fra Norge – for at sikre, at de oplevede Holocaust i sin fulde grusomhed. Det er ikke tankeløs barbarisk galskab, det er noget andet. Det er absurd, det er ulogisk og det var den bedst uddannede nation på jorden, der brugte sin viden og sine ressourcer på industrialiseringen af et massemord. Det var aldrig sket før.
Så den Trust vi i aften ærer og hjælper med at finansiere, minder os om, hvad antisemitisme fører til og hvordan. Og om, at jo mere vi ved, jo mere kan vi sikre, at det aldrig vil ske igen. Vi har en forpligtelse til, at fremtidige generationer ved, hvad der skete under Holocaust, for det er min overbevisning – og jeg har stadig tilstrækkelig tro på menneskeheden – at hvis fremtidige generationer ved det, så vil de i hvert eneste land, på hvert eneste kontinent, fra en hvilken som helst race eller gruppe med én stemme sige: “Aldrig nogensinde, aldrig nogensinde igen”.
Illustrationer:
Berlin 1938, morgenen efter Krystalnatten
Nazister opfordrer til, at man boykotter jødiskejede forretninger
Berlin 1938, morgenen efter Krystalnatten
Oversat og bearbejdet af Eva Blum Bøggild
Tak fordi du læser med på Goldberg.nu, hvor alle artiklerne stilles gratis til rådighed.
Redaktionen arbejder til stadighed på at udvikle magasinet, og du er meget velkommen til at støtte arbejdet ved at benytte vores donationsmulighed
Du kan også hjælpe ved at gøre din omgangskreds opmærksom på Goldberg, så vi får endnu flere læsere.
God fornøjelse med de næste mange artikler – og tak for hjælpen!