Dzafer Buzoli er en undtagelse, siger han selv. Men hans udgangspunkt ligner de fleste andre Balkan-romaers:
Han er opvokset i dyb fattigdom i landsbyen Laplje Selo i Kosovo, hvor hans forældre ernærede sig ved smedearbejde og småjobs. Familien sultede ofte, fortæller Buzoli, og hans forældre havde aldrig selv gået i skole. Men de insisterede på, at der skulle være penge til skolemateriale til deres børn. Og de sørgede for, at børnene passede deres skolegang.
”Mine forældre forstod, at vejen ud af fattigdom er uddannelse,” siger Dzafer Buzoli på en Skype-forbindelse fra Gracanica, nær Kosovos hovedstad Pristina. 
Her bor den 35-årige roma-aktivist, der i modsætning til de fleste andre hjemme i landsbyen fik en uddannelse: I dag har han en universitetsgrad i management fra det økonomiske fakultet i Mitrovica og et fyldigt cv som projektleder for en lang række NGO-projekter, der alle handler om at forbedre romaers vilkår på Balkan.
Til daglig står han i spidsen for græsrodsorganisationen Roma Integration Fund, hvor han bl.a. arbejder med uddannelse af unge romaer – med særligt fokus på Holocaustuddannelse.
I den forbindelse er han i gang med at knytte kontakter til jødiske organisationer rundt om i Europa med henblik på samarbejde, og han besøger i løbet af efteråret bl.a. Tyskland og Estland.
Engagementet i Holocaustuddannelse begyndte, fortæller han, da han efter Kosovokrigens afslutning arbejdede i en flygtningelejr for fordrevne romaer.
”Jeg fortalte min bedstemor om de rædselsfulde forhold for flygtningene i lejren, og hun sagde: ’jeg har været i en lejr, der var langt værre’. Og så forklarede hun mig, at hun som ung var interneret i kz-lejren Jasenovac,” forklarer Dzafer Buzoli.
”På det tidspunkt var jeg 24 år gammel, jeg havde været en flittig og succesfuld studerende – og havde aldrig hørt om Holocaust. Vi havde intet lært om det, hverken i grundskole, gymnasium eller universitetet, og det var ikke noget, vi talte om i familien. Jeg anede intet om det folkemord, nazisterne begik mod jøder, romaer og andre grupper. Så min bedstemors beretning blev en øjenåbner for mig,” siger han.
”Jeg blev selvfølgelig rystet, da jeg forstod omfanget af forbrydelserne. Men også vred over den tavshed, der omgærder jødernes og romaernes lidelser under 2. Verdenskrig her på Balkan. Holocaust er fuldstændig usynligt i skolebøgerne i Kosovo og generelt i uddannelsessystemet,” siger han.

Vidnesbyrd og uddannelse
Siden han hørte sin bedstemors historie første gang, har Dzafer Buzoli været optaget af at indsamle vidnesbyrd fra romaer, der overlevede fangenskab i kz-lejrene under 2. Verdenskrig. Og har følt en stærk forpligtelse til at videregive den viden, han fik.
Ved hjælp af bedstemoren, den i dag 86-årige Zepa Demiri, har han fået kontakt til overlevende i Serbien, Kosovo, Albanien, Bosnien, Kroatien, Rumænien, Bulgarien, Makedonien og Montenegro. Han har rejst på hele Balkan og har foretaget mere end 30 interviews om deres oplevelser under krigen. Samtidig indsamlede han artefakter fra deres tid i lejrene, bl.a. kamme, spejle og gafler.
”Hver lille ting fortæller en smertefuld historie. Jeg græd sammen med disse gamle mennesker, når de fortalte mig om lidelserne i lejrene. Ingen havde spurgt dem om deres oplevelser, mange af overleverne havde aldrig tidligere talt om det, de oplevede dengang. Jeg glemmer aldrig deres historier,” siger Dzafer Buzoli.
Overlevernes vidnesbyrd bruger han nu i den Holocaust-undervisning, som han arrangerer i lokale community-centre for romaer rundt om i Kosovo. Foreløbigt har over 200 unge og ældre romaer deltaget i de åbne undervisnings-sessioner, anslår Buzoli, der har allieret sig med en serbisk faghistoriker i oplysningsarbejdet. Sammen producerer de to også et fast romani-sproget radioprogram om Holocaust på den Kosovo-baserede radiostation KIM.

Retten til at huske
Centralt i Buzolis arbejde står stadig indtrykkene fra kz-lejrene Lety, Nis, Jasenovac og Auschwitz, som Buzoli har besøgt flere gange. I 2012 tog han en gruppe på 25 unge romaer med til Auschwitz:
”Besøget gjorde meget stærkt indtryk på de unge. Jeg tror, vi alle tænkte, at det kunne have været os, der gennemgik de lidelser. Men det var tydeligt, at de unge ikke kun reagerede med chok og smerte. De blev – ligesom jeg selv i sin tid – også vrede over, at de ikke tidligere havde hørt noget om denne del af deres eget folks historie. Som en af dem sagde: ’Så nu er altså ikke første gang i historien, at vi romaer bliver forfulgt og diskrimineret.’”
Forfølgelsen af Europas romaer er langt fra et overstået kapitel, selvom folkemordet på romaerne under 2. Verdenskrig er uden sammenligning. Op mod en halv million romaer blev myrdet af nazisterne, anslås det.
I dag anklages romaerne i Kosovo af både Kosovo-serbere og Kosovo-albanere for at have samarbejdet med fjenden under Kosovokrigen 1998-99. Samtidig oplever Kosovos romaer, ligesom romaer i andre lande på Balkan, systematisk diskrimination i forhold til uddannelse, job og basale borgerrettigheder.
I en region, der stadig er præget af den blodige Jugoslavienskrig 1991-2001 og af stærke nationalistiske dagsordener, kombineret med en ældgammel, voldsom antiziganisme, er historieskrivningen i særlig grad en kampplads. Og for Dzafer Buzoli er det afgørende, at nazisternes folkemord på romaer og jøder ikke får lov til permanent at glide ud af historiebøgerne. Som han siger:
”For romaerne, ligesom for det jødiske folk, handler erindringen om et af verdenshistoriens grummeste kapitler om respekt og medfølelse med ofrene. Men det handler også om at huske fortiden for at kunne kæmpe mod nutidens fordomme, diskriminering og forfølgelse. Vi er nødt til at kende vores egen historie, hvis vi vil lykkes med at forbedre romaers vilkår i dag.”

Dzafer Buzoli har skrevet artikler og bidraget til flere rapporter om romaers vilkår på Balkan og om Holocaust-undervisning for roma-befolkningen. Bl.a.:

Right to Remember. A Handbook for Education with Young People on the Roma Genocide
EU-rapport, 2014, læs mere her   

Not Safe At All. The safe countries of origin legislation and the consequences for Roma migrants
Rosa Luxemburg Stiftung, 2016, læs mere her

Where this road takes to?
Blog-artikel, læs mere her

Fotos:
Dzafer Buzolis bedstemor, Zepa Demiri, sad selv i kz-lejr under 2. verdenskrig. Hun er årsagen til, hendes barnebarn fik øjnene op for folkemordet på romaerne, der er gledet ud af historiebøgerne på Balkan.


Foreløbig har ca. 200 unge Kosovo-romaer fået kendskab til Holocaust pga. Dzafer Buzolis undervisning.
Foto: Björn Steinz og Dzafer Buzoli.

Share This