”Hvorfor hun vil gå fra at være en forhadt minoritet til at være en dobbeltforhadt minoritet, det fatter jeg simpelthen ikke,” lyder en tør kommentar fra en jødisk medfange, da karakteren Cindy Hayes (spillet af Adrienne C. Moore) fremlægger sit ønske om at konvertere til jødedommen i tredje sæson af Netflix’ successerie Orange Is The New Black.
Cindy, der er afroamerikaner og opvokset i en sort ghetto, har sat rabbineren Teitelbaum i stævne i besøgslokalet. Hun er omgivet af to jødiske medfanger, der har undervist hende i jødisk religion og tradition, så godt som det har kunnet lade sig gøre bag tremmerne i kvindefængslet. Og nu stiller Cindy spørgsmålet ’Må jeg blive jøde?’ de tre gange, der ifølge den jødiske tradition er nødvendige at spørge, før rabbineren – måske – kan imødekomme ønsket.
Ritualet handler om at teste konvertittens intentioner, og i Cindys tilfælde har både rabbiner Teitelbaum og vi seere gode grunde til at være skeptiske.
For handler Cindys pludselige og stærke interesse for jødedommen ikke blot om, at fængselsmåltiderne er så meget bedre i den kosher version, sådan som den godtroende rabbiner da også langt om længe har gennemskuet? Og har Cindy ikke været en af seriens mindst komplekse karakterer, hård, egoistisk og altid ude efter et godt skænderi? Er hun oprigtigt interesseret i at ’go full jew’, sådan som hun selv formulerer det?
Op til dette øjeblik har jødedommens indtog i kvindefængslet Litchfield givet anledning til en perlerække af komiske situationer og rapkæftede oneliners. Fangerne påberåber sig ihærdigt jødisk identitet i forsøg på at undgå fængslets hundeæde og i stedet kunne sætte tænderne i de delikate kosher-måltider. Men for Cindy bliver det alvor til sidst. Og her udfolder hun en dyb og følsom side, da hun, presset af rabbineren, forklarer, hvorfor hun mener sit konverteringsønske alvorligt:
“Ærligt talt rabbi, jeg tror jeg har fundet mit folk. Jeg blev opdraget i en kirke, hvor jeg fik besked på at tro og bede. Hvis jeg syndede, ville jeg ende i helvede, og hvis jeg var god, ville jeg komme i himlen. Hvis jeg bad Jesus om det, ville han tilgive mig. Og nu siger I, at helvede ikke findes. Himlen er jeg ikke længere så sikker på. Hvis I gør noget forkert, må I selv finde ud af at løse det. Og hvad angår Gud, er det jeres opgave at blive ved med at stille spørgsmål og blive ved med at lære og blive ved med at diskutere. Det er som et verbum. Det er som om, I gør Gud. Det er et stort arbejde, men jeg er med på det.”
Mikvah i friheden
Cindy græder, da hun når hertil i sin monolog, og det gør rabbiner Teitelbaum også. Han giver hende et ja. Men for at fuldende sin konvertering skal Cindy i et jødisk rituelt bad, mikvah, og en prøveudgang har lange udsigter. Heldigvis tager situationen en ny drejning, da det vidunderligt inkompetente fængselspersonale ved en tåbelig fejl efterlader et stort hul i hegnet omkring fængslet. Det får alle kvinderne fra Litchfield fængslet til fortumlede at flygte ud i friheden på den anden side af hegnet, ned til den nærliggende skovsø, hvor de krænger fangedragterne af og hopper i vandet i jubel over deres midlertidige frihed.
Og Cindy, hun benytter muligheden for at dykke ned under vandet tre gange, sådan som det jødiske konverteringsritual tilsiger. Hun fremsiger en velsignelse på hebraisk og får derefter en kærlig lykønskning fra medfangen Ginsburg, der har hjulpet hende med at studere jødedom i fængslet: ”Mazel tov! Nu er du jøde”.
Jødiske modbilleder
Cindys spirituelle rejse er et eksempel på, hvordan seriens skaber Jenji Kohan udvikler stærke modbilleder til Hollywoods stereotype fremstillinger. For selvom Orange Is The New Black gør grin med jødedommens absurde og selvgode sider, så viser den samtidig en rig og dyb tradition, der værdsætter spørgsmål mere end svar og som omfavner spirituel tvivl og kritisk debat.
På den måde er Orange Is The New Black i familie med tv-serier som Transparent og Broad City, der i disse år kaster berøringsangst og ironi overbord, sådan som Goldberg tidligere har omtalt i flere artikler. Og det er ikke første gang, Jenji Kohan fletter jødiske temaer ind i sine manuskripter. Også i hendes gennembruds-serie Weeds, der handler om den unge enke Nancy (spillet af Mary-Louise Parker), der sælger marihuana for at opretholde middelklasse-livet med sine to sønner, spillede jødiske ritualer og traditioner en markant rolle.
Jenji Kohan, der i et stort portrætinterview i Columbia Magazine beskrives som en blåhåret, punket, jødisk Moder Jord-type, har tidligere fortalt, at hun oprindeligt ville være rabbiner, men i stedet valgte at gå i sine forældres fodspor: faderen er manuskriptforfatter og producer, moderen romanforfatter, og broderen er bl.a. medskaber af tv-serien Will and Grace.
Nye tv-billeder af kvinder og minoriteter
Selv var hun manuskriptforfatter på flere tv-serier, bl.a. Friends, Gilmore Girls og Sex and the City, inden hun i 2005 brød igennem med Weeds, der var hendes første produktion i eget navn. Den fik hele otte sæsoner på den amerikanske tv-kanal Showtime og kan herhjemme stadig ses på Netflix. Men med Orange Is The New Black, der blev lanceret på Netflix i 2013, satte Jenji Kohan helt nye standarder i tv-branchen, både form- og indholdsmæssigt. Netflix gav hende frie hænder til at udvikle serien, der som noget nyt blev lagt ud en hel sæson ad gangen, hvilket lagde grunden til det fænomen, vi også i Danmark nu kalder binge-watching. Showet er den dag i dag en af Netflix’ allerstørste seersucceser, samtidig med at det slår helt nye toner an på mainstream-tv.
Her er et multikulturelt tv-univers hovedsageligt befolket af kvindelige karakterer. Et miljø fuld af politiske, seksuelle, etniske og religiøse spændinger, og et persongalleri med mange-facetterede kvindelige karakterer fulde af styrke og sårbarhed, fejl og mangler.
”Mennesker med fejl er lette at forholde sig til. Vi bruger så meget tid på at skjule og dække over vores fejl, men ingen af os lykkes med det. I Orange Is The New Black omfavner vi alt rodet og alle gråzonerne,” siger Jenji Kohan i interviewet med Columbia Magazine og tilføjer:
“Det er ingen hemmelighed, at mit arbejde giver mig en platform at tale fra. Det er et stort privilegium, men det nytter ikke noget, hvis man bruger sin platform til at bebrejde folk. Jeg har altid en dagsorden, men min hovedopgave er at underholde og få publikum til at interessere sig for karaktererne og historierne. Folk ser tv for at blive underholdt. Det er nødt til at være sjovt. Fængselsverdenen er et mørkt, mørkt sted, men jeg synes ikke, det er en tilsnigelse, når vi gør den komisk også. Humor er en måde at overleve mørket på.”
Sæson 5 af Orange Is The New Black er tilgængelig på Netflix fra fredag 9. juni 2017.
I seriens 3. sæson gjorde jødedommen for alvor sit indtog. Her er et par eksempler:
Cindy’s jødiske one-liners
For Cindy Hayes – kaldet Black Cindy – begynder interessen for det jødiske med delikate kosher måltider, da maden i fængslet på grund af besparelser bliver fuldstændig uspiselig. Det giver anledning til rapkæftede replikker fra Cindy, f.eks. da hun beder køkkenpersonalet om et kosher-måltid og får et nej med begrundelsen, at hun ikke er jøde. Hun svarer: ”Du tror, du kender mit liv? Shabbat Shalom, bitch!” Og da det lykkes hende at sætte tænderne i sprøde, frysetørrede kosher broccoli: “Shana tova og hava nagila. Det er skønt at være udvalgt.”
Vi er alle jøder
De indsatte i Litchfield fængslet påberåber sig alle at være jøder i håb om at kunne erstatte fængslets hundeæde med mere appetitlige kosher måltider. Fængselsledelsen aner uråd og tilkalder rabbiner Teitelbaum for at udspørge fangerne om deres jødiske identitet. Han får mange interessante svar:
”Jeg ringer til min mor mindst en gang om dagen og jeg elsker at slå en billig handel af”, ”Jeg hader virkelig rejer”, ”Jeg elsker den måde I – øh… jeg mener vi – vi kontrollerer medierne på”.
Til sidst gennemskuer både rabbineren og fængselsledelsen den kollektive religiøse omvendelse. Den eneste, der får lov at beholde de kosher måltider, er den fængslede aktivist, nonnen Søster Jane. Som hun selv siger: ”De Abrahamitiske religioner er jo nogenlunde ens, indtil vi kommer til Jesus.”
Se lignende øjeblikke fra serien på YouTube:
Jødedom i Orange Is The New Black
Cindy konverterer til jødedommen
Cindy’s mikvah