I det indre Palermo ligger en gammel kirkebygning. Den har været ude af brug i mange år, og bærer det særprægede navn Santa Maria del Sabato. Den ligger i en sidegade til en sidegade til den store Via Roma, en af den sicilianske storbys hovedstrøg, og engang for mange år siden gik kvarteret under navnet Giudecca – det jødiske kvarter. Barokbygningen betegnes som et oratorium, hvilket ikke har noget med musik at gøre. Ordet er middelalderlatin og betyder ’bedehus’. Det gamle alter står stadig på sin plads, men alle krucifikser og helgenbilleder er taget ned, og istandsættelsen er ved at gå i gang, så bygningen kan genopstå, nu som synagoge.
test Dermed synes en ring at være sluttet: Santa Maria del Sabato ligger på det sted, hvor Palermos gamle hovedsynagoge engang var. Men det er mange år siden. Ved et edikt i 1492 fik Siciliens henved 32.000 jøder valget mellem at konvertere til katolicismen eller forlade øen – ligesom det skete for de jødiske samfund på den iberiske halvø på samme tid. På det tidspunkt var der 51 jødiske menigheder på Sicilien, og den største fandt man i Palermo.

Nu, næsten 500 år senere, er øen igen ved at få sin første synagoge. Det vides ikke, hvor mange jøder der lever på Sicilien, men indsatsen for at genetablere en synlig tilstedeværelse har stået på i en årrække. Allerede for 25 år siden etablerede en gruppe lokale jøder Instituto Siciliano di Studi Ebraico (Det Sicilianske Institut for Jødiske Studier), og det er dem, der sammen med organisationen Shavei Israel i Jerusalem står bag etableringen af synagogen.
Initiativtagerne rettede henvendelse til Corrado Loreficie, ærkebiskoppen i Palermo. De ønskede at få stillet en tom kirkebygning til rådighed, og Loreficie fandt frem til Santa Maria del Sabato. Den ligger lige ved siden af klosteret San Nicolo Tolentino, som ligger på selve ruinerne af den gamle hovedsynagoge. Bystyret trådte til og bekoster hele istandsættelsen. Herfra har der i øvrigt længe været imødekommenhed overfor sagen – blandt andet er der i det gamle jødiske kvarter blevet opsat nye gadeskilte, som er på italiensk, hebraisk og arabisk. At det hebraiske er en direkte translitteration af det italienske gadenavn og dermed vanskeligt at tyde for hebraisk-læsere, er så en anden sag.

Luciana Pepi, som underviser i hebraisk sprog, kultur og filosofi ved universitetet i Palermo og er blandt initiativtagerne, fortæller til lokal pressen, at hun er med til at gøre byens borgere opmærksom på en del af deres historie, som de fleste har glemt. Få tænker i dag over, at lokale jøder i 1938 mistede deres jobs ved universitetet og på rådhuset som resultat af Mussolinis racelovgivning.
”Vores første mål er overhovedet at samle en 10 jødiske mænd, så vi kan holde gudstjeneste,” siger hun og understreger, at der er mange andre hurdler. Der skal findes penge til sikkerhed, og man har heller ikke fundet midlerne til anskaffelse af toraruller og et toraskab til synagogen.
Men under alle omstændigheder mener initiativtagerne, at verden og dermed tilrejsende turister nu vil få øjnene op for det jødiske Palermos historie. Tæt på synagogen ligger Palazzo Marchesi, hvor inkvisitionen i det 16. århundrede havde sine kontorer, og her er der også fundet rester af en mikveh – et bad til brug for rituel renselse – fra den tid. Og Palazzo Chiaramonte-Steri, som i dag er en del af universitetet, tjente senere som fængsel og retssal for inkvisitionen; her kan man stadig se fangernes budskaber kradset ind i væggene, og en del af dem er på hebraisk.

Share This