Minoriteter er i fuld fart på vej ud af skyggelivet som biroller på film og tv, og godt for det: Mange af os er nok trætte af tv og film, hvor den forstående, homoseksuelle ven begår selvmord på grund af hemmelig, ugengældt kærlighed. Eller hvor den trofaste, sorte kammerat støtter sin bedste ven, den hvide hovedperson, i hans ædle kamp for kærlighed/retfærdighed/sandhed – indsæt selv passende plot.

I den norske ungdomsucces SKAM har vi således for nyligt set to unge, homoseksuelle hovedpersoner finde hinanden i et lykkeligt kærlighedsforhold. I den nye sæson, der netop er begyndt, følger vi muslimske Sanas kamp for at få plads til religionen i et ungdomsliv fuld af kærlighed, begær, konkurrence og magtkampe.

At have en etnisk, kulturel, religiøs eller seksuel identitet, der ikke tilhører majoriteten, er således heldigvis ikke længere en sjov, eksotisk hat, manuskriptforfattere trækker ned over hovedet på en birolle. Minoriteter vinkler, skriver, spiller og producerer selv deres egne fortællinger.

Tydeligst måske i film og tv-seriernes hjemland, USA, hvor serier som f.eks. Transparent (omtalt her i Goldberg for nylig) https://www.goldberg.nu/nyheder/kultur/tv-seriernes-nye-joder, Orange Is The New Black, Master of None, The Mindy Project og aktuelt Dear White People alle giver os nye historier og nye ansigter at grine og græde med på tv.

Fælles for de forskellige tv-serier er, at minoritetskultur er en selvfølgelig del af de fiktive karakterers personlighed og univers. Her er ikke længere tale om påklistrede etiketter, der skal sikre politisk korrekte, regnbuefarvede budskaber. Men om hovedpersoner i deres egen ret, med tilhørende stærk kulturel, seksuel eller religiøs identitet, som når ud til et globalt publikum via streamingtjenester og digitale tv-kanaler.

Fandenivoldske jødiske kvinder
Centralt i denne udvikling står en række kvindelige filmfolk, der flittigt bruger deres jødiske kulturelle bagage, når de fortæller om livet set fra lige præcis deres ’point of view’. F.eks. Jill Soloway (Transparent), Rachel Bloom (Crazy Ex-Girlfriend) og Jenji Kohan (Orange Is The New Black).

Væk er tidligere tiders diskrete, sentimentale eller ironiske fremstillinger af film og tv-karakterers jødiskhed. I dag ser vi masser af håndfaste, alvorlige og humoristisk-kærlige referencer til jødisk religion, kultur og tradition, hvor ingen skånes. Slet ikke hovedpersonerne selv, som udover at være jødiske også er f.eks. afroamerikanere, transkønnede eller homoseksuelle.

De kvindelige manuskriptforfattere, instruktører, producenter og skuespillere viser os, at der er mange forskellige måder at være kvinde – og jødisk kvinde – på. Og i det felt står tv-serien Broad City, der herhjemme kan ses på Comedy Central, frem med en særlig sprælsk fandenivoldskhed.

Kvindelige drengerøve
Broad City er skrevet, instrueret og spillet af de to unge New Yorkere Ilana Glazer og Abbi Jacobson, og er baseret på deres virkelige venskab. Serien har fået kultstatus, også uden for det undergrundsmiljø, den er vokset ud af – måske fordi den ikke kun er hylende sjov, men også er udtryk for en forfriskende anarkistisk feminisme.

Broad City begyndte som en ’selvudgivet’ webserie i 2009 https://www.youtube.com/user/BroadCity og har nu kørt tre sæsoner på Comedy Central http://www.cc.com/shows/broad-city: produceret af komikeren Amy Poehler. De første afsnit kan stadig ses på nettet, og på Youtube er der masser af klip fra efterfølgende sæsoner. Fjerde sæson kommer på Comedy Central til august i år.

Abbi og Ilana fremviser en ny og ikke særlig stueren form for girlpower, hvor unge kvinder gør ting, vi ikke er vant til at opleve på tv: Ryger ufattelige mængder pot, Face-timer med hinanden, mens de har sex med partnere, de ikke gider have som kærester, og undgår med nød og næppe at blive fyret fra diverse skodjobs i den ikoniske by, hvor alle synes at have en drøm om at blive til noget stort. Undtagen Abbi og Ilana.

De to jødiske middelklassepiger er i tyverne, men på ingen måde i gang med at realisere sig selv eller indfri nogens ambitioner. De skal ikke være Millennial-generationens nye stemme, som Hanna Horvath kæmper for at blive det i Girls, og de er heller ikke på jagt efter prinsen i den sorte limousine, som Carrie Bradshaw i Sex and the City.

Abbi og Ilana elsker bare at hænge ud med hinanden. De har ingen planer, udover at have det sjovt sammen, tjene penge så nemt som muligt og helst få en velrullet joint og et godt knald med jævne mellemrum. Og i modsætning til mange andre tv-skildringer af unge kvinders liv, er der her tale om et kærligt og loyalt venskab, hvor de to udflippede storby-hustlere bakker hinanden op i medgang og modgang.

Og så er de jøder, ja. Både i virkeligheden og i serien. Men deres jødiskhed er ikke en ekstra komisk faktor, der udløser jokes. Det er blot en casual, selvfølgelig del af deres personligheder og af deres liv sammen.

En eksplosion af blod

På Yom Kippur Skyper de f.eks. med hinanden om hvor hårdt det er at faste, mens begge spiser clubsandwich i smug. Og til Ilanas bedstemors shiva diskuterer hele begravelsesselskabet pludselig den seneste overraskende udvikling i Abbis sexliv.

I seriens tredje sæson fylder det jødiske ekstra meget – de to afsluttende afsnit hedder endda ’Jews on a Plane’.

Her er pigerne taget på gratis grupperejse til Israel, en såkaldt ’Birthright’-rejse, hvor jødiske organisationer betaler unge amerikanske jøders første besøg i Det Hellige Land i håb om at styrke deres jødiske rødder.

Intet går selvfølgelig som planlagt. Problemerne begynder på flyet, da Abbi opdager, at hun har fået menstruation, og stewardesserne misforstår pigernes hviskende snak om, at der ’vil komme en eksplosion af blod’. Terrorrædsel bryder ud, kulminerende i en slow motion actionscene i bedste Samuel L. Jackson-stil, hvor Abbi og Ilana stormer ind i flyets businessclass for at bemægtige sig afdelingens gratis tamponer. Vi ryster alle i sæderne, når Ilana hvæser til de velmanicurerede passager på første klasse: Shabbat shalom, motherfuckers!

Og så tæller vi ned til august, hvor fjerde sæson af Broad City kommer. Indtil da kan man varme op med f.eks. disse klip:

Jews on a Plane, klik her https://www.youtube.com/watch?v=Ph3KUK8OcvU
Yom Kippur, klik her https://www.youtube.com/watch?v=D39kI0ysBtk
Grandma Esthers Shiva, klik her https://www.youtube.com/watch?v=wdliuG7OhNA#action=share

Share This