Ali Bellaoui er dansker med marokkansk baggrund og garvet brobygger. Siden han kom til Danmark i begyndelsen af 1990’erne har han været optaget af, hvordan nye og ’gamle’ danskere kan få det bedste ud af mødet med hinanden. Sideløbende med et travlt arbejdsliv har han derfor engageret sig i diverse integrationspolitiske råd og nævn for kommune og stat, men følte efterhånden en vis desillusion:
”Der kom alt for få konkrete forbedringer ud af arbejdet i det integrationspolitiske system. Til sidst gav jeg op,” siger han, der ser langt flere muligheder i græsrodskulturarbejdet, hvor mennesker kan mødes på tværs af religiøse, etniske og sociale tilhørsforhold.
Derfor var Ali Bellaoui for år tilbage med til at stifte Dansk Marokkansk Kulturforening, og har de senere år deltaget i diverse dansk-jødisk-muslimske projekter, bl.a. den jødiske lokalradio Radio Shalom og festivalen Salaam Shalom. Ud af disse møder opstår nu den nye forening Den Gode Historie. Ali Bellaoui er formand for foreningen, der tæller danskere med både muslimsk og jødisk baggrund, og som allerede ved stiftelsen fik sit første æresmedlem: Tidligere overrabbiner Bent Melchior.
”Jeg har mange jødiske venner, og vi har tit talt om, hvor vigtigt det er at fortælle de gode historier om alle de ting, vi har til fælles,” siger Ali Bellaoui til Goldberg.
Erfaringerne med at leve som minoritet i Danmark er oplagt noget, danske jøder og muslimer deler – på godt og ondt. Men de gode historier handler i høj grad også om et kulturelt fællesskab, mener Ali Bellaoui:
”For nylig var vi en gruppe muslimske dansk-marokkanere på besøg i Synagogen i Krystalgade. Rabbiner Jair Melchior tog utroligt fint imod os og gav os en varm velkomst. For, som han sagde, jødedommen lægger stor vægt på at behandle sine gæster godt. Præcis det samme gør vi indenfor islam,” siger Bellaoui.
Han håber, at Den Gode Historie kan være med til at åbne især yngre muslimers øjne for, at konflikten i Mellemøsten ikke bør ødelægge relationerne mellem jøder og muslimer i Danmark.
”Desværre bliver der i dag prædiket politik, ikke religion, i nogle moskeer herhjemme. Og unge mennesker, der ikke kender deres religion, bliver nemmere lokket af radikal islam. Vi muslimer og jøder, som har boet her i mange år, og som er taknemlige for alt det, vi har fået mulighed for at bygge op, må stå sammen. Danmark er også vores land,” siger han.
Marokko er forbillede
Det sammenhold manifesterer folkene bag Den Gode Historie på Rådhuspladsen i København på lørdag d. 22. april, hvor de deltager i kulturbegivenheden Marokkansk Dag i samarbejde med Dansk Marokkansk Kulturforening. Her kan man opleve nordafrikansk musik, mad og udstilling af traditionelle klædedragter fra Marokko. I teltet hos Den Gode Historie vil der være taler af bl.a. Københavns kulturborgmester Carl Christian Ebbesen (DF), og servering af marokkansk myntete, Kong Salomon-dadler og brød for fred – en kulinarisk tradition med kobling til både islam og jødedom. Ali Bellaoui:
”Især efter terrorangrebene i 2015 stod det klart for mig, hvor vigtigt det er, at jøder og muslimer i Danmark kommer fordommene til livs. Vi skal kunne leve sammen – og sammen med danskerne. Ellers får hele samfundet et problem.”
Og netop når det handler om muslimsk-jødisk sameksistens kan Marokko være et forbillede for Danmark, mener han. Jøder har levet i Marokko i over 2.000 år, og selvom de også har været voldsomt forfulgt og undertrykt, så har Marokko en lang tradition for fredelig sameksistens.
Stærkest for eftertiden står måske den nu afdøde konge Muhammed Vs beskyttelse af jøderne under 2. Verdenskrig, da Marokko var et fransk protektorat. Kongen afviste at assistere den franske Vichy-regering med at indføre yderligere undertrykkende lovgivning imod den jødiske minoritet – en position, der menes at have reddet landets dengang 250.000 jøder fra deportation til nazisternes udryddelseslejre i Europa. ”Der findes ingen jøder i Marokko, kun marokkanere,” lød det dengang fra kongen til den franske Vichy-regering, der samarbejdede med tyskerne.
Marokkansk-jødisk kultur blomstrer
I dag anslås der at være 2-3.000 jøder tilbage i Marokko, fortrinsvist i Marrakech. De fleste af den kvarte million jøder, der tidligere boede i landet, udvandrede til Israel umiddelbart efter statens oprettelse i 1948. Flere fulgte i de følgende år, bl.a. pga. forfølgelse og spændinger, der blussede op i kølvandet på konflikten mellem Israel og de arabiske lande. Men den nuværende marokkanske konge, Muhammed VI, har videreført sin bedstefars respekt for landets jødiske befolkning:
I 2011 fik han indskrevet jødisk identitet og kultur i landets nye forfatning, og kongen besøger jævnligt synagoger og andre jødiske institutioner, hvor han hylder det jødiske mindretals vigtige kulturelle bidrag til det marokkanske samfund. For nyligt sikrede han fx en væsentlig del af den marokkansk-jødiske kulturarv, da han bestemte at give de oprindelige jødiske navne tilbage til gader, stræder og torve i Mellahen, den jødiske 1400-tals ghetto i Marrakech.
Generelt oplever Marokko en fornyet interesse for landets jødiske kultur og historie, hvilket ses i musik, litteratur og film i disse år. Et eksempel er sidste års prisvinder på Montreal World Film Festival ’The Midnight Orchestra’. Filmen skildrer en af Marokkos store stjerner, den folkekære jødisk-marokkanske Marcel Botbol, der slog igennem i 1960’erne og sang på både arabisk og hebraisk. Hans orkester bestod af både muslimske og jødiske musikere og deres populære numre byggede videre på en rig sefardisk-arabisk-andalusisk musiktradition.
Dansk-marokkanske Ali Bellaoui har også selv oplevet det frugtbare og givende naboskab – og vil gerne fortsætte det herhjemme:
”I Marokko taler muslimer ikke dårligt om jøderne. Man arbejder sammen, spiser sammen og fester sammen. Men i Danmark fylder konflikten i Mellemøsten pludselig det hele. Det må vi gøre op med, for den konflikt handler ikke om os. Vi er derimod beslægtede på mange måder. Det kan være svært at håbe og tro på det gode i disse tider, men jeg tror på mirakler, og Den Gode Historie kan blive et godt mirakel!”