”Sandheden bevaret gennem Henryk Ross’ linse”, skriver Museum of Fine Arts som undertitel til den nyåbnede udstilling af fotografier fra ghettoen i Lodz. Men kameralinser indrammer ikke sandheden, kun et lille udsnit af virkeligheden. Henryk Ross’ fotografier er enestående dokumentation, en enkel mands fotografiske vidnesbyrd om en verden på vej til udslettelse.

   Ghettoen i Lodz var den næststørste ghetto i Polen, og eksisterede i fire år, indtil den blev befriet af Den Røde Hær i januar 1945. Fra midten af 1944 forsøgte tyskerne at tømme ghettoen og deportere de sidste jøder til Auschwitz. Kun lidt flere end 800 jøder blev ladt tilbage, herunder Henryk og Stefania Ross, som begge overlevede krigen.

   Henryk Ross var pressefotograf før krigen, og da han blev tvunget ind i ghettoen i Lodz i 1940 sammen med mindst 160.000 andre jøder, fik han opgaven som officiel fotograf for ghettoens administration, og skulle blandt andet tage billeder til identitetskort.

   Med fare for sit liv valgte Ross at udnytte besiddelsen af et kamera til at tage uofficielle billeder af dagligdagen i ghettoen.

  

Fugleskræmsel med Davidsstjerne

Ross fotograferede udhungrede mennesker, lig i gaderne, jøder der blev marcheret ud af ghettoen i retning af Chelmo. Men han fotograferede også flittige arbejdere i værksteder, grupper af jødisk ghettopoliti, smilende børn.

   Særligt udtryksfuldt er et af de få billeder helt uden mennesker: et fugleskræmsel, der med sin iturevne frakke set på afstand ikke adskiller sig synderligt fra ghettoens beboere. Også fugleskræmslet har en påsyet jødestjerne.

   Fotografierne er skud fra hoften. Mens hans kone Stefania holdt udkig, tog Henryk Ross lynhurtigt sine billeder med sit kamera, som han holdt skjult under frakken.

   Kun en enkelt gang vovede de sig ud til en transport fra stationen Radogoszcz. Stationen lå udenfor selve ghettoen, og fra et skjul i et lagerrum fotograferede Ross jøder på vej ind i godsvogne.

   Kort efter, i sommeren 1944, besluttede Henryk Ross at grave sine negativer ned ”for at dokumentere vores tragedie.”

   Efter krigen vendte han tilbage og gravede sit personlige arkiv op. Halvdelen af negativerne og kontaktkopierne var ødelagt af vand, men resten, godt 3000 billeder, kunne reddes og det er et lille udsnit af dem, der udgør kernen i udstillingen.

   Henryk Ross flyttede til Israel og var et af vidnerne i processen mod Adolf Eichmann. Her blev nogle få af hans fotografier for første gang vist for et større publikum.

  

Memory Unearthed: The Lodz Ghetto Photographs of Henryk Ross kan ses på Museum of Fine Arts i Boston indtil den 30. juli. Der er flere oplysninger at hente på museets hjemmeside og på Art Gallery of Ontarios hjemmeside, hvor hele samlingen er digitaliseret.

 

 

Share This