”Ved et af historiens ejendommelige og skæbnebestemte luner var tilværelsen for en jøde nu om dage mere behagelig i Tyskland end i Jerusalem eller Tel Aviv.”
Den amerikanske spændingsforfatter Daniel Silva lægger sætningen ind i professor Benjamin Sterns tankerække, mens denne sidder og forsker i sin lejlighed i München. Benjamin Stern er israeler. Han er egentlig fakultetsmedlem på Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, men er udlånt til Ludwig Maximilian Universitetet i den tyske storby, hvor han er gæsteprofessor i europæiske studier. Han er vellidt blandt kollegerne, og de unge studerende, som bor i ejendommen, hvor Stern har slået sig ned, betragter ham som et fast holdepunkt i en rodet tilværelse.
Men idyllen splintres næsten i samme øjeblik, den er tegnet op. Professor Stern bliver brutalt myrdet, og gerningsmændene efterlader sig kun falske spor. Dette er indledningen til Vatikanets Mand, den tredje i Daniel Silvas række af romaner om Mossad-agenten Gabriel Allon. Stern viser sig at have en fortid i Mossad, og derfor er der mening i, at Allon bliver sat på opklaringen af mordet på en gammel kollega. Og selve udåden viser sig at være et stykke topprofessionelt bestillingsarbejde, der involverer de højeste kredse i Vatikanet. For sideløbende med sit almindelige akademiske arbejde, har Benjamin Stern været i gang med en bog om kirkestatens rolle forud for jødeudryddelsen under 2. Verdenskrig.
Allon og normaliteten
Overfladisk set bevæger hele setup’et sig på kanten af det banale. Spændingslitteraturen skorter ikke på superagenter fra Mossad og lignende agenturer, og verdensomspændende skurkestreger har vi også hørt om før. I dette efterår kom den niende Allon-roman, The Defector, som endnu ikke er oversat til dansk. Det er en selvstændig fortsættelse af nummer otte, Moscow Rules, hvor Gabriel Allon er oppe mod russiske våbenhandlere i sværvægtsklassen; de har planer om at gøre lukrative forretninger med Al Qaeda, men naturligvis bliver det hele forpurret.
Romanfiguren Allon var som ung mand med på det hold israelske agenter, der opsporede og udslettede medlemmerne af den gruppe fra Sorte September, som stod bag massakren på de israelske sportsfolk ved München-olympiaden i 1972. Allon var holdets bedste dræber og har seks likvideringer med i sin mentale bagage. Lige fra romanseriens begyndelse gør dette ham til et nummer for højprofileret til at han egentlig kan fungere effektivt som agent. Dette forklarer, at ”Tjenesten” har givet ham en ny identitet som kunstkonservator, og i hver bog tager fortællingen afsæt i, at han modstræbende må forlade sin nye drømmetilværelse for atter at gå i nationens hemmelige tjeneste.
”Man kan godt se Gabriel Allon som israeleren, der higer efter normaliteten, men hele tiden bliver trukket tilbage, ind i konfliktens malstrøm,” siger Neta Gurevitch. ”På samme måde som Benjamin Stern er det. Eller var.”
Hun er redaktør på forlaget Sifrei Yediot Ahronot, der indtil videre har udgivet to Allon-romaner på hebraisk og har nummer tre på vej. Hun indrømmer åbent, at kommerciel fiktion, som hun kalder det, og i særdeles spændingsromaner, ikke er hendes foretrukne genre, men hun ser en klar undtagelse i Daniel Silva.
Verden i en voldelig tid
”Sædvanligvis har udenlandske forfattere, der prøver at beskrive israelske forhold, vanskeligt ved at ramme tonen. Men jeg blev lige fra starten meget imponeret over Daniel Silva. Han ved, hvad han taler om,” forklarer Neta Gurevitch.
Forfatteren er kendt for grundig research, og har som tidligere Cairo-korrespondent for telegrambureauet UPI sine særlige forudsætninger for at forstå Mellemøsten. Yehudit Orian, der er boganmelder ved dagbladet Maariv, ser også Daniel Silvas forfatterskab bryde med nogle vaneforestillinger.
”Ofte har israelske læsere meget lav tolerance overfor udenlandsk litteratur, og de bryder sig specielt ikke om udenlandske forfattere, der forklarer, hvordan lokale forhold hænger sammen. Så på mange måder gør Daniel Silva det, ingen bør gøre overfor et israelsk publikum, og han slipper godt fra det. Det er specielt”.
Efrat Lev, der er litterær agent i Jerusalem, forklarer, at spændingsromaner generelt ikke er den helt store salgsvare på det israelske bogmarked.
”Vi har spænding nok i det virkelige liv,” smiler hun. ”Men jeg ser en global tendens, der har noget at gøre med 11. september. Verden er blevet mindre og den er blevet mere voldelig, i hvert tilfælde i folkelig opfattelse, og det mener jeg også er den del af forklaringen på, at folk læser Daniel Silva. Han kan forklare verden i en voldelig tid.”
Jødisk James Bond
Et andet element er Daniel Silvas personlige baggrund. Som søn af indvandrere fra Portugal voksede han op med katolicismen, og han konverterede til jødedommen da han giftede sig med tv-journalisten Jamie Gangel, og dette forhold ses tydeligt i romanerne. Det er nok her, mange er nået frem til sammenligningen med Graham Greene, der konverterede til katolicismen og havde mange religiøse overvejelser i sine romaner.
Omdrejningspunktet i flere af Silvas romaner ligger i Vatikanet. Pavestaten gør flittigt brug af Gabriel Allon som kunstkonservator, og omvendt er agenten Allon flere gange manden, der redder Vatikanet fra voldsomme, kriminelle anslag.
”Naturligvis er der litterære forskelle på Graham Greene og Daniel Silva, men ligesom hos Greene er de religiøse spændingsfelter i Silvas produktion ganske interessante,” fortsætter Neta Gurevitch. ”I bøgerne beskrives den jødiske verden som et liv i evig belejring. Et liv, hvor Mossad-agenter som Gabriel Allon er en nødvendighed for at overleve. Overfor dette står Vatikanet som soliditeten, roen og den klassiske kultur. Et sted, hvor man kan tage sig tid til at sysle med istandsættelse af kirkernes klassiske malerier.”
Men indenfor dette tema ser hun også Daniel Silva give sine læsere noget at tænke over. Hun beskriver Gabriel Allon som et gennemgående moralsk menneske. Han er, som hun formulerer det, ikke nogen blodtørstig soldat. Allon har det ikke specielt godt med sin fortid som manden, der opsøgte og likviderede terroristerne fra Sorte September, og sit metier som agent ser Allon som en plagsom nødvendighed. Den del af livet i den jødiske stat, som de fleste israelere gerne så sig foruden.
Omvendt er Vatikanet, der står som den vestlige verdens grundpille, på ingen måde immunt overfor terrorangreb og konspiratoriske forsøg på at vælte verden. I en af bøgerne rammes Peterskirken i Rom af et bombeangreb, der er ved at få kuplerne til at styrte sammen, og i en anden har skurkene infiltreret selve staben omkring Paven.
”Budskabet er, at usikkerheden i verden kan vise sig hvor som helst. Også i den vestlige verdens tilsyneladende mest veletablerede institutioner,” siger Neta Gurevitch. ”Han fortæller os, at normaliteten ofte er en illusion.”
Ikke uden grund er Gabriel Allon blevet betegnet som en jødisk James Bond, og forfatterskabet siges at ligge i forlængelse af Ian Fleming. Men der er mange dybere elementer, som gør det naturligt at trække tråde til John le Carré, der navnlig i sine koldkrigsromaner gav en moralsk kommentar til den aktuelle elendighed.
Silvas verden er på mange måder stereotyp. Der er ingen tvivl om, at israelerne kæmper de retfærdiges kamp, mens skurkene er palæstinensere, islamiske fundamentalister eller griske, russiske våbenhandlere. Måske er det spændingsromanens natur at tegne forholdene op på denne måde, og dette er sikkert også grunden til, at Silva ikke har fundet noget publikum i den arabiske verden.
”Men når dette er sagt, har han et budskab til den vestlige verden, om end på meget vestlige præmisser,” slutter Efrat Lev. ”Professor Stern tror sig sikker i München, nazisternes gamle højborg. Men skæbnen snyder ham, og tilværelsen i Tyskland kan gå hen og blive rigtig ubehagelig. Gerningsmændene bag drabet er hyret af folk med dystre interesser i Vatikanet, men overordnet set, afspejler ugerningen hele den sikkerhedsmæssige usikkerhed, som er en realitet for hele vores verden i dag. Så på den måde kan et europæisk publikum uden tvivl lære, at deres situation ikke er så væsensforskellig fra Israels, ved at læse Daniel Silva.”
På dansk er udkommet (Forlaget Cicero):
Vatikanets mand (The Confessor)
Ildens søn (Prince of Fire)
Budbringeren (The Messenger)
I hemmelig tjeneste (The Secret Servant)