Historien beretter om en meget modig og sympatisk side af kong Christian X – men den er desværre ikke sand. Kongen red dagligt gennem København i de første år af besættelsen, indtil et rideuheld i oktober 1942 satte en stopper for det. Men han bar ikke en gul stjerne – hvilket den jødiske befolkning i Danmark i øvrigt heller aldrig gjorde.
De eneste danske jøder, der blev tvunget til at bære den gule jødestjerne, var de 472 der blev deporteret, primært til ghettoen Theresienstadt.
Men myten er god, og den tjente mange formål både under og efter krigen og blev formidlet i flere forskellige versioner. Og som alle gode myter har den et gran af sandhed i sig.
Goldberg er dykket ned i historien om Kongen og Stjernen, og et godt sted at begynde er at se på, hvad kongen selv siger.
Knud J. V. Jespersen har som den eneste danske historiker haft adgang til kongens dagbøger fra besættelsestiden. Han skriver i sin portrætbog om Christian X, der gengiver dele af dagbøgerne, at kongen i denne periode ganske få gange omtaler sin holdning til ”jødespørgsmålet”. Den 10. september 1941 havde kongen en samtale med finansminister Vilhelm Buhl, der vikarierede for den sygemeldte statsminister Thorvald Stauning. I slutningen af samtalen bemærkede Buhl ifølge kongens referat:
“Naar man saa den umenneskelige Behandling, Jøderne var Genstand for ikke blot i Tyskland, men ogsaa i de besatte Lande, begyndte man at være ængstelig for, at Kravet ogsaa en Gang blev stillet os, men det maatte vi pure afvise som følge af disses Retsstilling inden for Grundloven. Jeg udtalte, at jeg heller ikke vilde gaa med til et saadant Krav overfor danske Statsborgere. Hvis et saadant Krav rejstes, imødegik vi det bedst ved, at vi alle anlagde “Davidsstjernen”. Finansministeren indskød, at det var jo altid en Udvej.”
Kongen har formentlig sin viden om ”Davidsstjernen” fra en notits, der bl.a. var trykt i dagbladet Politiken den 7. september 1941 under overskriften ”Politiforordning for tyske Jøder.” Heri kunne man læse, at det i Tyskland og Böhmen-Mähren forbydes jøder over 6 år at vise sig uden et særligt kendetegn. ”Kendetegnet bestaar af en sekstakket Stjerne af gult Stof paa Størrelse med en Haandflade, der skal bæres syt paa venstre Brystside af den paagældendes Tøj”. Dette skulle træde i kraft to uger efter forordningen var blevet underskrevet.
Kongen vil bære stjerne
Fire måneder efter kongens dagbogsnotat bragte den svenske avis Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning den 10. januar 1942 en karikaturtegning, der viser den danske statsminister Thorvald Stauning og kong Christian X i samtale.
Stauning siger: “- Vad ska vi göra, Ers majestät, om Scavenius genomdriver att också våra judar ska gå med gula stjärnor?”
Kongen svarer: “Da får vi väl alla gå med gula Stjärnor.”
Tegningen er lavet af den norske karikaturtegner Ragnvald Blix, som tegnede under pseudonymet Stig Höök. Karikaturens kritik af den danske samarbejdspolitik er til at tage og føle på med henvisningen til Scavenius, der var Danmarks udenrigsminister.
Karikaturen blev så vidt vides aldrig trykt i udlandet, men historien om kongen og jødestjernen når alligevel ud i verden. Den 4. september 1942 skriver The Jewish Telegrafic Agency – JTA – om den danske konge:
“The full story of the part played by King Christian of Denmark when the Danish Government rejected the German demand for the introduction of the anti-Jewish legislation in Denmark, has just reached Free Danish circles here from a reliable source. According to this report the King, when he learned that anti-Jewish measures were threatened said: “There is no Jewish question in this country. There is only my people.” A few days later it came to the knowledge of the King that there was to be a special celebration in the synagogue and he immediately informed the Chief Rabbi that he would be present. The King arrived with a Sovereign’s escort and attended the ceremony to the open dismay of the Germans. When the King was told the Germans were going to press for the introduction of the Yellow Badge for Jews, he declared: “When this happens, I shall wear the Yellow Star on my uniform in public and I shall order the entire Royal household to follow my example.”
Kongen går i Synagogen
I septembernummeret fra 1942 af Free Denmark, der blev udgivet i London af Det danske Råd, kunne man læse en forkortet version af ovenstående nyhedstelegram med fokus på, at kongen i fuld uniform havde deltaget i en gudstjeneste i Københavns synagoge. Den del som omtalte, at kongen ville bære stjernen var udeladt. Mytens udbredelse fortsatte krigen ud, ikke mindst fordi mange danskere i England og USA var aktive i at formidle og forbedre historierne om kongen som en del af krigspropagandaen både på skrift og i radio.
I USA fik Danmark og redningen af hovedparten af de danske jøder til Sverige særlig opmærksomhed. Et halvt år efter ”jødeaktionen” havde fundet sted i Danmark, kunne man i marts 1944 i USA på NBC radio høre et radiospil i anledning af Purim med titlen ”Courage is their badge”. Dette stykke radiodramatik var præsenteret af American Jewish Committee og omhandlede i korte træk danskernes modige svar på tyskernes aktion mod jøderne. I radiospillet besøger kongen Synagogen, da forfølgelsen af jøderne begynder. Ligeledes udtaler kongen, at han vil bære jødestjernen, hvis det påbydes jøderne.
Men heller ikke denne ”gode historie” holder. Det nærmeste man kommer et royalt besøg i Synagogen er i 1933 – altså før besættelsen – hvor Christian X som den første danske konge besøgte synagogen i anledning af dennes 100-års jubilæum. Derefter sker det først igen efter besættelsens ophør. I anledningen af 10-året for ”jødeaktionen” i 1953 besøgte kong Frederik IX og dronning Ingrid synagogen.
Kongen abdicerer
Også andre tilsvarende historier om kongen var i spil. Den 7. januar 1942 offentliggjorde JTA et telegram, hvori det refereredes, at neutrale kilder i London havde fortalt, at kong Christian af Danmark havde truet med at abdicere, hvis nazisterne indførte Nürnberg-love i Danmark.
Historien blev bragt i mange aviser og nåede via England både Australien og USA i løbet af januar.
Historien bringes for eksempel samme dag i Australien, hvor The Canberra Times havde den på forsiden: “Danish King Threatens to Abdicate”.
Historien lød:
”According to the Stockholm correspondent of the ”Daily Express”, King Christian has threatened to abdicate, if the German demand for the application of the Nuremburgh anti-Jewish law were forced on the Danish Government. The German Minister in Copenhagen a fortnight ago asked for the application of the anti-Jewish laws in Denmark and Stauning took the request to the Government which refused to consider it. Subsequently the Cabinet voted six to three against the application.
The German Minister then demanded that King Christian should overrule the Cabinet but he replied that he would not go beyond the original agreement forced on Denmark when the Germans marched in, and added that if Hitler wanted to prosecute the Jews in Denmark he (King Christian) would relinquish his throne”. Denne version var dog betydeligt anderledes end JTA telegrammet, hvori det hed sig, at det var udenrigsminister Scavenius og to andre ministre, som oprindeligt skulle havde forberedt en antijødisk lovpakke, som blev stemt ned, hvorefter statsminister Stauning skulle have nægtet at præsentere lovene for kongen. Her er noget af forklaringen på, hvorfor Scavenius er skurken i teksten til den svenske karikatur.
Historien bringes to dage senere i Aufbau, en tysksproget avis for jødiske flygtninge i New York. Med JTA som kilde lyder den meget korte version:
”Kopenhagen: Dänische Kreise in London berichten, dass König Christian von Dänemark mit der Abdankung gedroht hat, falls die Nazis auf der Einführung der Nürnberger Gesetze in Dänemark bestünden.”
Som bekendt blev der aldrig indført Nürnberg-love i Danmark, og kongen abdicerede heller ikke.
Kongens stjerne af guld
En af de sjældne varianter af myten fortæller, at kongen skulle have modtaget en Davidsstjerne af guld af repræsentanter for den jødiske menighed. Under overskriften “Eine königliche Geste” bragte Aufbau således den 16. oktober 1942 – kort efter kongens 70-års fødselsdag følgende på forsiden:
“König Christian von Dänemark, der schon kürzlich mit seinem Hofstaat demonstrativ die Kopenhagener Synagoge besucht hatte, empfing anlässlich seines Geburtstags eine jüdische Delegation. Er versprach ihr, dass er selbst den Davidstern auf seiner Uniform in der Oeffentlichkeit tragen würde, wenn die Deutschen dieses Abzeichen in seinem Lande einführen würden. Desgleichen würde er seinen Hof veranlassen, seinem Beispiel zu folgen. Die Delegation überreichte dem Monarchen im Namen der jüdischen Gemeinde Kopenhagen einen goldenen Davidstern.”
Dansk-amerikaneren Jens Lund har indsamlet forskellige overleverede versioner af myten, der findes blandt amerikanske jøder, og han deler dem op i tre versioner. Foruden den mest udbredte om at kongen ville bære stjernen, hvis det blev påbudt de danske jøder, findes den i en udgave, hvor kongen faktisk bar stjernen, og nazisterne derfor omstødte ordren om, at jøderne skulle bære den. En tredje version er, at såvel kongen som tusindvis af andre danskere bar stjernen, således at det blev umuligt for nazisterne at skelne jøder og ikke-jøder fra hinanden.
At fortællingerne om den danske konge stadig lever og trods alle forsøg på at korrigere dem i forhold til virkeligheden kan få et langt liv fremover, er den amerikanske forfatter Carmen Agra Deedy et godt eksempel på. I 2000 udgav hun en børnebog med titlen The Yellow Star. Forfatteren forklarer i et kort efterord, at hun blev meget skuffet, da hun under sin research fandt ud af, at historien om kongen og stjernen bare var en myte. Og så valgte hun alligevel at skrive bogen – for det var en god historie.
Der er ingen tvivl om, at historierne om kongen blev konstrueret som svar på den kritik, Danmark pga. samarbejdspolitikken fik i allieret presse fra 1940 og indtil regeringen trådte tilbage i august 1943. Mytens udbredelse kan føres tilbage til danske kredse i USA og England, der under Anden Verdenskrig ihærdigt forsøgte at forbedre Danmarks image i udlandet. Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson bringer i artiklen ”Christian X og jøderne: hovedrolleindehavere i dansk krigspropaganda” fra 2010 en gennemgang af nogle af aktørerne bag, samt hvorfor og hvordan legenden om Kong Christian X og den gule jødestjerne opstod.