Han er 50 år. Han er af jødisk afstamning og søn af en Harvard-uddannet læge. Han havde været ude af wrestling i 12 år, da han kom tilbage i slutningen af 2016. Og så er han voldsomt populær blandt de millioner af amerikanere, der elsker de hysterisk opskruede og iscenesatte testosteron-drøn, der virker som en blanding af værtshusslagsmål, realityshow og sport.
Aftalt spil
Da Bill Goldberg vendte tilbage til ringen i oktober 2016, fulgte 3,3 mio. tv-seere med. Og selvom der er langt til seertallene for amerikansk fodbold – den sportsgren, hvor Goldbergs karriere startede i 1990’erne – var det godt nok til, at WWE stod klar med en ny kontrakt til den 50-årige herre. Han vil være et af hovednavnene til årets WrestleMania i april, hvor han skal i ringen mod den gamle ærkerival Brock Lesnar, der blev besejret på halvandet minut i comeback-kampen.
I europæiske medier kommer man dog til at lede forgæves efter omtale af WrestleMania og WWE på avisernes sportssider. Amerikansk wrestling er ikke en sport – i hvert fald ikke som vi definerer det i vores del af verden. Udfaldet af kampene er aftalt på forhånd. Størstedelen af det, der finder sted i ringen, er planlagt. Ikke at alle slag, spark eller angreb med plasticstole er koreograferet i mindste detalje – som en ballet på Det Kongelige Teater. Der er væsentlig mere plads til improvisation i wrestling – selvom både udfaldet af Svanesøen og en wrestling-kamp er kendt på forhånd.
Baggrund i cirkus og teater
Det er nemt at afskrive wrestling som en del af TV’s reality-kultur, når millioner af mennesker alligevel venter i spænding på udfaldet af årets WrestleMania. Wrestling har dog mere end 100 år gamle rødder til omrejsende cirkusser og markeder, hvor ”stærke mænd” blev vist frem.
Når publikum blev trætte af at se stærke mænd løfte tunge ting, blev der arrangeret ”kampe”. Wrestling har altså ikke udspring i idrætten – og er dermed heller ikke forpligtet af idrættens fairplay og gentlemanship. Den låner godt nok af sportsverdenens formsprog, begejstring og fankultur. Men den låner ligeså meget fra teater, vaudeville, folkekomedie og cirkus – og i vores dage også fra æstetikken i computerspil og superhelte-film. Teaterelementerne er både forudsigelige og underholdende. Forbruget af pyroteknik og røgmaskiner er overvældende. Dialogerne er en potent gendigtning af de trusler og skænderier, der foregår sent på natten på tusindvis af barer i Syden og Midtvesten. Og stort set alle, der står på scenen, vil før eller siden blive angrebet: Dommere, konferencierer eller kendisser, der dukker op.
Således er det i år 10 år siden, at USA’s nuværende præsident Donald Trump dukkede op til WrestleMania – og klippede håret af promotoren Vince McMahon, mens publikum gik i ekstase. Link til YouTube.
Goldberg er et godt navn
Hvordan trives en god jødisk dreng så i dette brøl af pumpede, Budweiser-drikkende, Trump-elskende, anti-intellektuelle sydstatsamerikanere?
Nærmest som en fisk i vandet. I et interview på beliefnet.com fortæller Bill Goldberg, at han aldrig har følt behov for at skjule sin jødiske baggrund eller har mødt antisemitisme. Da de fleste wrestlere optræder under pseudonymer, havde det eller været forholdsvis nemt at optræde under et ikke-jødisk navn. Men det var aldrig på tale.
”Det var først og fremmest en forretningsbeslutning, at jeg valgte at optræde under navnet Goldberg. Når du optræder i WWE, kommer koncernen til at eje dit navn. Da Hulk Hogan (tidligere wrestler, nu skuespiller) skiftede forbund, måtte han ændre scenenavn, fordi det gamle forbund ejede navnet ”Hulk Hogan”. Så det var ikke for at være rollemodel for en jødisk selvbevidsthed, at jeg valgte at bruge navnet Goldberg. Det er fordi, ingen andre kunne eje det. På den anden side var det ikke en let beslutning. Det meste af wrestlingen foregår i Syden, så jeg var da nødt til at spørge mig selv, hvordan jeg ville blive modtaget som en jødisk dreng, der hed Goldberg. Men igen: jeg ville aldrig skjule min jødiske baggrund.”
Har du nogensinde oplevet antisemitisme som wrestler eller i NFL (turneringen for amerikansk fodbold)?
Jeg har aldrig nogensinde mødt nogen former for antisemitisme. Jeg tror ikke, at der er forskel på at være jødisk fodboldspiller for Atlanta Falcons eller være en baptistisk fodboldspiller for Atlanta Falcons. Men det er klart, at man ikke helt slipper tanken, når man løber ud af spillertunnelen som en Goldberg foran tusindvis af sydstatsfans, der traditionelt nok ikke er så tolerante over for en dreng med min baggrund. Men folk er tit overraskede, når jeg siger, at jeg aldrig har mødt nogen form for antisemitisme. ”
Kan det have noget at gøre med, at du er på størrelse med et hus?
”Det kan muligvis have noget med det at gøre,” griner Bill Goldberg afslutningsvis i interviewet med beliefnet.com.
Goldberg ønsker Goldberg held og lykke med come back’et.
Fænomenet amerikansk wrestling og WWE kan for første gang opleves i Danmark i Royal Arena den 14. maj 2017. Bill Goldberg dog vil næppe være en del af lineuppet. Billetter på ticketmaster.dk.