Der var ikke megen blæst omkring Leonard Cohens første udgivelse af sangen Hallelujah på albummet Various Positions 1984, og heller ikke da Bob Dylan lavede sin egen koncertversion fire år senere.
Cohen selv arbejdede imidlertid videre med sangen, og musikeren John Cale har siden fortalt, at da han ønskede at lave en udgave af sangen i 1991, sendte Cohen ham 15 tekstsider med vers, han kunne plukke fra.
Cale valgte de vers, han bedst kunne lide, og det var det tekstudvalg, som den yngre kollega Jeff Buckley brugte på sit debutalbum Grace i 1994, der også skulle blive Buckleys eneste. Det var først flere år efter, at Buckley mistede livet i en drukneulykke, at hans Hallelujah for alvor blev populær.
Det kan ofte virke, som hverken lyttere eller musikere kan blive færdige med sangen, men det kunne Cohen heller ikke selv. Han fortsatte arbejdet med Halleluja, som efterhånden kom til at ligne et aldrig afsluttet projekt, hvor stadig nye vers, nye vinklinger og nye varianter kom til. I et interview med BBC fortalte Cohen, hvordan han følte, at han ikke kunne slippe sangen.
”Jeg havde fyldt to notesbøger, og jeg kan huske, at jeg var på the Royalton Hotel i New York, i underbukser på gulvtæppet, mens jeg bankede hovedet ned i tæppet og sagde: “Jeg kan ikke afslutte denne sang”.
Det menes, at Cohen har skrevet omkring 80 forskellige vers til Hallelujah. I dag, 33 år efter at Cohen lavede sin førsteudgave, har et bemærkelsesværdigt stort antal kunstnere produceret deres egen version, og spændet er stort: Bob Dylan, Britney Spears, Rufus og Martha Wainwright, Justin Timberlake og Nick Cave er blot nogle af de mest kendte.
I 2008 vandt Alexandra Burke den amerikanske X-Factor med en voldsom fremføring, der resulterede i den hurtigst sælgende single i historien. Samtidig toppede Buckleys version igen flere hitlister. K.D. Lang brugte sågar en af sine udgaver under åbningsceremonien ved Vinterolympiaden i 2010 i Vancouver, Canada, Cohens hjemland.
Mens musiker efter musiker tilegner sig sangen og får større eller mindre succes med den, er det i hovedsagen Buckleys udgave de bygger på – som også for de to første vers er identisk med Cohens album-version fra 1984:
Well I heard there was a secret chord
That David played and it pleased the Lord
But you don’t really care for music, do ya?
Well it goes like this, the fourth, the fifth,
The minor fall, and the major lift
The baffled king composing hallelujah.
Your faith was strong but you needed proof.
You saw her bathing on the roof
her beauty and the moonlight overthrew ya.
And she tied you to her kitchen chair
And she broke your throne and she cut your hair
And from your lips you drew the hallelujah.
Det er umuligt ikke at se de åbenbare bibelske allusioner i teksten. Kong David var kendt for sit legende harpespil og for sin grænseløse kærlighed til Batseba, kvinden han opdager badende på et tag. Han var desuden ifølge traditionen hovedforfatter til Salmernes bog, som lovprisningen ”Halleluja” stammer fra. Der er dermed ingen tvivl om, hvor ophavet til Cohens ”baffled king composing hallelujah” kommer fra. Og fordi forbindelserne til Davidskikkelsen åbner så tydeligt ind til den bibelske verden, får også hun som ”ødelagde din trone og klippede dit hår” et navn og en historie: Dommeren Samson var israelitternes leder, men mistede sin overmenneskelige styrke, da Dalila klippede hans hår af mens han sov.
Men at tvivlen er troens trofaste følgesvend i Cohens univers, kan man konstatere i det tredje vers i Buckleys version – et vers der ikke var på Various Positions, men som Cohen også selv brugte i liveversioner:
Maybe there’s a God above
But all I’ve ever learned from love
Was how to shoot somebody who outdrew you
And it’s not a cry that you hear at night
It’s not somebody who’s seen the light
It’s a cold and it’s a broken hallelujah.
Ligesom Cohen skrev flere og flere vers, arbejdede han også videre med de enkelte linjer. Og i en liveversion af ovenstående understregede Cohen også, hvad Hallelujah ikke var. Da Cohen fremførte sangen i sine senere år, lød det nemlig ofte:
But it’s not a cry that you hear tonight
It’s not some gleeful christian who has seen the light
It’s a cold and it’s a broken Hallelujah.
Måske var det Cohens måde at antyde, at brugen af sangen var ved at bevæge sig i en retning, som han ikke længere var helt komfortabel med? Som den poesiens statsmand han var, kunne han i hvert fald aldrig drømme om at sige det direkte. Eller også var det bare en improvisation fra en kunstner, der aldrig kunne slippe sit værk.
Tolkningerne af Cohens Hallelujaher vil sandsynligvis fortsætte i mange variationer, men at der fra Cohens side skal opstå en vis religiøs grundstemning i de allerfleste af dem, kan dårligt bestrides. Et af versene henviser til at stå overfor ”the Lord of Song”, som ganske rigtigt ikke er en bibelsk betegnelse, men som klart er et af Cohens mange navne for gud:
I did my best, it wasn’t much
I couldn’t feel, so I tried to touch
I’ve told the truth; I didn’t come to fool you
And even though it all went wrong
I’ll stand before the Lord of Song
With nothing on my tongue but Hallelujah.