At stifte bekendtskab med filosof og romanforfatter Rebecca Newberger Goldstein er at åbne en dør, som fører til endnu en dør, som fører til endnu en dør osv. – ind i en tankeverden og et persongalleri, som er dybt inspirerende i ordets egentligste forstand, altså besjælet, selvom Goldstein er et centralt medlem af en gruppe skribenter og forskere i USA i dag, som kaldes ”The new atheists”.
Besjælet er måske ikke det rigtige ord at bruge her. Og dog…
36 Arguments for the Existence of God: a work of fiction fra 2010 er Goldsteins seneste roman. Hun har skrevet fire i alt, og ligesom 36 Arguments har de alle sammen filosofiske og socio-politiske kommentarer lagt ind i en let satirisk fortællestil og et højst engagerende persongalleri.
Ud over romanerne har Goldstein skrevet en biografi om sin yndlingsfilosof, Spinoza: Betraying Spinoza: the Renegade Jew Who Gave Us Modernity – og om logikeren Kurt Gödel: Incompleteness: The Proof and Paradox of Kurt Gödel.
Hovedpersonen i 36 Arguments for the Existence of God: a work of fiction er religionspsykologen Cass Seltzer. Han har skrevet en bog med titlen The Varieties of Religious Illusion, hvis pointe er at vise, hvor irrelevant troen på Gud er for den religiøse oplevelse.
I det er der en hentydning til den store amerikanske psykolog og filosof, William James’ bog The Varieties of Religious Experience, og det er ikke Cass /Goldsteins eneste hentydning til faktiske mennesker og bøger. Fx Cass’ tilbedte faderfigur og forbillede fra studietiden, den geniale litteraturforsker Jonas Elijah Klapper – det kunne meget vel været forfatteren Harold Bloom – der indgiver ham et brændende ønske om at forstå religion.
Klapper får Cass til at besøge ”New Walden”, en chasidisk landsby – ”America’s only shtetl” kalder han det – i staten New York. Det fiktive New Walden skulle efter sigende været baseret på et faktisk sted – et samfund der rummer både ekstastisk dans og knusende videnskabsbenægtende uvidenhed.
Cass møder her en 6-årig dreng, sønnen af den store Rebbe og samfundets overhoved. Drengen Azarya viser sig at være et vidunderbarn, en matematisk geni og et moralsk fyrtårn. Mødet med ham sætter dybe spor hos Cass. Fortællingen om Azarya og hans skæbnesvangre liv er alene hele bogen værd. Desuden indeholder romanen en lille guldmine af viden om chasidisk liv og levned, bl.a. påklædningens semiotik.
For og imod x 36
36 Arguments for the Existence of God er genremæssigt en slags campusroman, en velkendt genre i USA og Storbritannien. Meget af den foregår dels på det fiktive Frankfurter University (tænk Brandeis Universitet), hvor Cass Seltzer er ansat, og dels på Harvard University, som bejler til Cass i kølvandet på hans succesroman.
Plottets anden streng handler om, hvordan Cass vinder gunst hos, og erobrer, den super kompetitive, smukke og succesfulde ’goddess of game theory’ (spilteoriens gudinde), Lucinda Mandelbaum. Uden at røbe alt for meget må det siges, at Cass opdager, at livet ikke blot er en drøm, der går i opfyldelse, og det fører ham til et meget bedre sted.
Cass’ bog går til alles overraskelse hen og bliver en bestseller. Han bliver celeber. TIME Magazine døber ham ’the atheist with a soul’, og han får en central rolle i ateisme-debatten, en debat som i virkelighedens verden har verseret i en 10-årsperiode med navne som Daniel Dennett, Richard Dawkins, Christopher Hitchens og Sam Harris – de såkaldte ’nye’ ateister – som deltagere.
Blandt andet har Cass lavet et appendiks til sin bog med 36 stringent opstillede argumenter for Guds eksistens og for hver af dem en lige så stringent logisk tilbagevisning af argumenterne. Disse argumenter fylder 48 sider og står i et appendiks til Goldsteins roman og er i sig selv, mod forventning, fascinerende læsning, også for en ikke-filosof som undertegnede.
Fordoblingen ender ikke her, for romandelen af Goldsteins bog er opdelt i 36 kapitler, hvis titler er formet som argumenterne, dog ofte med et noget mere prosaisk indhold. Denne beskrivelse kan godt få det til at lyde som tung, tung læsning, men Goldstein er en dygtig romanforfatter, som besjæler (!) sine karakterer.
Handlingen flakker lidt rundt mellem nutid og fortid, men ikke mere end at man kan følge med. Plot er i virkeligheden ikke Goldsteins stærkeste kort. Hun skifter mellem let henkastede flerstrengende historier med yderst underholdende, let satiriske perler, fx om jødisk cuisine og kabbala, vandede jødiske vittigheder lagt i munden på en agnostiker og længere filosofiske udredninger.
Når Cass deltager i en debat om Guds eksistens på Harvard University mod en højt profileret nobelpristager, får læseren 20 siders fascinerende argumentation som klargør, i hvert fald fra en humanistisk synsvinkel, hvad det vil sige at kombinere sjæl og rationel tænkning.
Goldstein (alias Cass) tager dermed klart afstand fra de hårdhændede ’nye’ ateister, som ser ned på religion.
Tro og ikke-tro
I adskillige interviews, som er let tilgængelige via Goldsteins internet-hjemmeside, kan man mere direkte stifte bekendtskab med hendes syn på religion. Hun understreger, at hun aldrig bagatelliserer den religiøse oplevelse, som er et utrolig komplekst fænomen. Og hun anerkender både i fiktion og i den virkelige verden menneskets evne til at undres, til at søge transcendens og til at leve et moralsk liv, med eller uden religion. Hun repræsenterer de såkaldte ’nye, nye’ ateister, hvis retorik er mindre kras, og hvoriblandt der findes flere kvinder.
Goldstein er født og opvokset i en ortodoks jødisk familie, hendes ene bror er ortodoks rabbiner, og hun kommer fra en lang linje af rabbinere. Hun siger med et smil, at hun er det sorte får i familien, men der er intet der tyder på, at hun gør sit eget opgør med jødedom til et centralt emne, hverken i utallige interviews eller i bøgerne. Tværtimod. Hun vedkender sig sin arv og sit behov for at omsætte historier til jødiske sammenhænge. Fx er historien om Azarya inspireret af en novelle af Aldous Huxley, ”The Young Archimedes,” om et 6-årigt italiensk vidunderbarn.
Hendes meget roste debutroman fra 1983, The Mind-Body Problem, handler om en ortodoks jødisk filosofistuderende, som dropper troen til fordel for sit studium, men som prøver at opnå akademisk succes ved at gifte sig med en genial matematiker. Bogen kredser om splittelsen mellem fornuft og følelser set fra en intellektuel kvindes synsvinkel.
I 1995 vandt Goldstein en stor jødisk bogpris for romanen Mazel, som handler om tre generationer af kvinder. Bedstemoren, som har sine rødder i en shtetl i Polen, repræsenterer den oprørske kvinde, som fjerner sig fra den religiøse livsførelse og lever et boheme-liv. Hendes datter vælger en akademisk karriere i matematik frem for religion, mens barnebarnet vender tilbage til traditionel jødedom. Deri ligger romanens konfliktfelt.
Rebecca Newberger Goldsteins kredsen omkring tro og ikke-tro, følelser og intellekt er dybt fascinerende, men man kan ikke lade være med at tænke – og forfatteren vil måske netop gerne have os til at tænke over – at troen på Gud ikke kan debatteres, og at det i virkeligheden er absurd at stille logiske argumenter op. Tro er ikke til debat.
’Ny ateisme’ er en betegnelse for de ideer, som nogle moderne ateister argumenterer for, nemlig at “religion ikke bare skal tolereres, men modsiges, kritiseres og udsættes for rationelle argumenter, hvor som helst dens indflydelse dukker op.