Det var behovet for et pas, der førte til opdagelsen af en jødisk baggrund.
Heba Nabil Iskandarani med sit nye spanske pas i hånden.
Heba Nabil Iskandarani bor i øjeblikket i England, men blev født i Dubai af en palæstinensisk far og libanesisk mor, og har derfor flere nationale identiteter. Men hun manglede et pas. Den 26-årige Iskandarani, har været statsløs det meste af sit liv og har kun et libanesisk rejsedokument, der definerer hende som en palæstinensisk flygtning. Men ved et tilfælde opdagede hun, at hendes palæstinensiske far har jødiske rødder, som kan spores tilbage til Spanien. Med denne nye vide kunne Iskandarani kræve spansk statsborgerskab takket være en lov fra 2015, der lover at enhver, der har jødiske forfædre, som flygtede fra den spanske inkvisition, kan få statsborgerskab. For Iskandarani var hendes søgen efter statsborgerskab også en følelsesmæssig søgen efter en identitet: ”Denne dybe afhængighed af tilhørsforhold fik mig til at se nærmere på min familiehistorie,” skrev Iskandarani i et Facebook-indlæg den 12. september. ”Jeg ønskede at finde en løsning, der kunne bryde den onde cirkel af skam, følelsen af at være mindre værd end alle andre. Jeg havde brug for en identitet, et land, som jeg kunne falde tilbage på.
Hun er ikke den eneste
Iskandarani er en af mere end 43.000 ikke-jøder, der efter sigende har modtaget spansk statsborgerskab i henhold til loven fra 2015, som blev vedtaget for at sone Spaniens forfølgelse og udvisning af dets jødiske samfund i 1478. Loven opfordrer de jødiske efterkommere til at ansøge om spansk statsborgerskab, hvis de både kan demonstrere, at de stammer fra sefardiske jøder og har en særlig forbindelse til Spanien. Der er lykkedes for 150.000.
Iskandarani har en DNA-test, der viser, at hun både har nordafrikansk og iberisk herkomst, og slægtsforskere har vist, at hendes efternavn kan spores tilbage til spanske jøder. Men hun havde stadig brug for et dokument, der kan dokumentere den jødiske identitet efter sin oldemor på fædrene side, Latife Djerbi, hvis efternavn refererer til en ø ud for Tunesiens kyst, hvor mange sefardiske jøder engang boede. Iskandarani formåede at finde et af sin oldemors gamle identitetskort i Beirut, som hendes familie omhyggeligt har bevaret i årtier på trods af, at de er flyttet mange gange – undertiden på grund af de mange krige, der har hærget Libanon. En af hendes søstre fik for nylig også spansk statsborgerskab, mens to andre søskende stadig er i undersøgelsesfasen. Hendes far ansøger om statsborgerskab i Portugal. Iskandarani og nogle af hendes slægtninge ansøgte også om portugisisk statsborgerskab i henhold til en lignende lov, som Portugal vedtog i 2013. Hendes ansøgning i Portugal er stadig under behandling.
Opdagelsen af sin fars jødiske rødder kom som et chok for nogle i hendes familie, men andre havde længe haft deres mistanke. Hendes oldemor skulle skrælle hårdkogte æg og dyppe dem i saltvand under et måltid hvert forår, en vane, som hun sagde ”bare var en tradition fra Tunesien”, men som Iskandarani nu mener knytter sig til seder-måltidet til den jødiske pesach. Og hendes mor bemærkede ligeledes, at ingen af hendes mands forfædre havde muslimske navne, men hed Jacob, Ruben, Moses, Zachary, hvilket hendes mor nu husker, at hun syntes, det var underligt.
Mere interesseret i jødedommen
Iskandarani siger, at hun er blevet mere interesseret i jødedommen siden sin opdagelse, selvom hun jo også har en palæstinensisk identitet. Men med erhvervelsen af sit nye spanske pas er Iskandarani nu fri til at besøge Jaffa, den gamle havneby syd for Tel Aviv, hvor hendes bedstefar blev født. Ifølge Iskandarani blev hendes familie forvist fra Jaffa omkring tidspunktet for Israels uafhængighedskrig i 1948, og i sit Facebook-opslag sammenlignede hun forfølgelsen af jøder under inkvisitionen med sine forfædres flugt fra Israel, men er ikke interesseret i at tage parti, når det kommer til Israel, men vil først og fremmest prøve at forstå begge sider af sagen.
”Jeg har ingen interesse i at fornærme eller beskylde nogen af parterne,” sagde Iskandarani i et interview med JTA. ”Tværtimod vil jeg forstå, virkelig forstå, den palæstinensiske side. Men også den side af den jødiske historie i Europa eller dem, der kom fra Tunesien til Palæstina for at bygge et jødisk hjemland der. Jeg er for fred og sameksistens.”
Kilde: JTA/Cnaan Liphshiz
LÆS OGSÅ
Simon Wiesenthal Centret opfordrer den franske indenrigsminister til at genindsætte militæret ved jødiske institutioner
PARIS - Simon Wiesenthal Centrets direktør for internationale forbindelser, Dr. Shimon Samuels, har opfordret den nyligt udpegede franske indenrigsminister, Gérald Darmanin til at bringe bevæbnet militær tilbage: ”I betragtning af det stigende antal voldelige overgreb...
Dokumentar om Holocaust-overlevere hædret med britisk TV-pris
BBC-dokumentaren om Storbritanniens sidste Holocaust-overlevere, ”The Last Survivors“, rullede over skærmen i 2019. Produktionen fik stor ros fra alle sider og blev ved årets BAFTA-uddeling hædret med den britiske TV-pris i kategorien Single Documentary. I ”The Last...
19 nye snublesten er nedlagt i København og på Frederiksberg
I slutningen af juli påbegyndte arbejdet med at nedlægge endnu 19 snublesten i København og på Frederiksberg. Snublestenene er små mindeplader på størrelse med en brosten, der angiver ofret for Holocausts sidste bopæl, dato for deportation og hvor og hvornår...