Den gamle, religiøse praksis med omskæring deler vandene. Her er det maleriet "Omskærelsen" af Vincenzo Catena Foto: Wikimedia Commons

Midt i coronapandemien, med en verden i brand på grund af politiske galninge og pyromaner, økonomisk krise, global opvarmning, racisme, vold og mishandling af kvinder og børn, sult og krig, giftattentater og nationers kamp for frihed bryder forhudsbesættelsen atter ud i puslingelandet med en fanatisme og nidkærhed som om, det gælder nationens overlevelse. Forhudssæsonen er over os igen. Og det er tid til at genoptrykke mit manifest, som jeg skrev og offentliggjorde første gang for nøjagtig otte år siden. Jeg har genoptrykt det et par gange og hver gang håbet, at det blev sidste gang. Men forhudsdillen er vedholdende – som en virus. Der er ingen vaccine, men der er et manifest:
DE OMSKÅRNES MANIFEST
Vi, de omskårne af alle nationaliteter, religioner og seksuelle orienteringer vil gerne bede jer, der står for forargelsens triumf, hele det brogede sammenrend af politikere uden en sag, men på konstant udkig efter et standpunkt, salvelsesfulde læger med tvivlsom statistik stående ud af ørerne, frådende etik-profeter, antisemitter og antimuslimer af enhver afskygning, jødehadende jøder, agurketidsramte journalister og velmenende, vildfarne grædekoner, om a styre jeres omskårne penismisundelse og lade os være i fred med vores problemløse, velfungerende legemsdel, der ikke har gjort os til invalider på krop og sjæl, men gjort milliarder af os lykkelige i flere årtusinder, og i stedet for samle jer om nogle af verdens virkelige problemer og bruge jeres energi på dem. Hvis ikke I kan se disse problemer, vil vi bede jer om at overvinde jeres omskårne penisfiksering og henvende jer direkte til os, de omskårne.

LÆS OGSÅ

Nobel Prisen 2020 i litteratur går til Louise Glück

Indrømmet – jeg havde aldrig hørt om kvinden før. En tilbagevende vittighed er ifølge kilder at råbe ’endelig’, når navnet på en forfatter, man aldrig har hørt om, bliver læst op i Stockholm som årets modtager af Nobel Prisen. Men mange i Europa ville som jeg nok...

Faster Hildas Testamente – omtale

Jeanne Goldschmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, maleren og kunsthistorikeren Ernst Goldschmidt. En søndag morgen i 1954, på vej op ad Jægersborg Allé med sin storesøster, mødte Jeanne Goldschmidt for første og eneste gang sin farfar. Det blev kun...

Kafkas prosafragment ’I vores synagoge’ filmatiseret

Franz Kafka er en af verdens mest kendte jødiske forfattere. I hans dagbogsnotater og korrespondance tematiserer han tit jødedommen og sit forhold til det jødiske. I hans litterære værker derimod leder man forgæves efter ord som ’jødedom’ eller ’jøde’. Her sker...

Share This