Det sociale medie Twitter er havnet i en shitstorm og nu boykot for ikke at sige fra overfor antisemitisme.
Efter en mundtlig opfordring til Twitter om at lukke for rapperen Wiley’s spredning af antisemitiske tweets – en opfordring, som ikke blev hørt – tager jøder i Storbritannien nu en anden metode i brug: tavshed.
Britiske jødiske aktivister og deres allierede – inklusive en række berømtheder – iværksætter en 48-timers boykot af Twitter for at protestere mod platformens håndtering af antisemitiske ytringer. Blandt de mennesker og organisationer, der vil være ’stille’ indtil onsdag, er den britiske overrabbiner Ephraim Mirvis og hans forgænger Jonathan Sacks, parlamentsmedlemmer, israelsk valgte embedsmænd og førende jødiske organisationer i Canada og USA. Før man gik i sort, sendte overrabbiner Mirvis et brev til Twitters administrerende direktør Jack Dorsey, hvor han opfordrede til handling mod antisemitisme på den sociale platform, han var medstifter af for mere end et årti siden. ”Din passivitet gør dig meddelagtig,” skrev Mirvis. Protesten bredte sig, efter den jødiske skuespillerinde Tracy-Ann Oberman, der blev berømt for sin rolle i ”East-Enders,” tweetede fredag aften, at hun overvejede at opgive Twitter på grund af Wiley’s to-dages spredning af aggressive antisemitiske tweets. En britisk aktivist ved navn Saul Freeman henvendte sig til Oberman med ideen om boykotten, rapporterede Jewish News. Freeman har tidligere brugt sin energi på at gøre opmærksom på antisemitisme i Englands Labour Party.
Oberman annoncerede boykotten lørdag ved hjælp af hashtagget #NoSafeSpaceForJewHate. I løbet af weekenden tilkendegav hundreder, hvis ikke tusinder af mennesker, deres ønske om at deltage.
Kilde: JTA/Marcy Oster
LÆS OGSÅ
Omskærings-up-date fra ugen der gik
Det blev et vendepunkt i debatten om omskæring, da Biskop Elof Westergaard, Ribe, Biskop Marianne Christiansen, Haderslev, Biskop Henrik Wigh-Poulsen, Aarhus og biskop Peter Skov-Jakobsen, København gik sammen om en fælles skrivelse, hvor det hed: ”Vi vil hermed...
Bahrain normaliserer diplomatiske forbindelser til Israel
Bahrain har ligesom De Forenede Arabiske Emirater normaliseret deres diplomatiske forbindelser til Israel. Det betyder, at kongen af Bahrain har skiftet mening. I slutningen af august stod kongen ellers fast på, at hans kongedømme kun ville normalisere forholdet til...
Donald Trump indstillet til Nobels Fredspris
Fredsaftalen mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater er årsagen til at norsk fremskridtsmand har nomineret Donald Trump til Nobels Fredspris, begrundet i den amerikanske præsidents arbejde for fred i Mellemøsten, siger den norske politiker Christian...