Gunter Demnig nedlægger tre snublesten foran Københavns Synagoge 2019. Foto: Tine Bach
Snublesten, der er på størrelse med en brosten, lægges i fortovet rundt omkring i Europa for at mindes de jøder, der blev deporteret fra deres hjem under Det Tredje Rige. Stenene lægges der, hvor vedkommende sidst havde officiel bopæl og repræsenrerer på den måde det gravsted, som de deporterede aldrig fik. Men det vil man forhindre i Odense.
Den 24. juni var der møde i Byrådet i Odense. Et flertal bestående af politikerne fra Venstre og Socialdemokratiet besluttede at stå fast på et forbehold, som byens By- og Kulturudvalg havde gjort til en betingelse for at give tilladelse til nedsættelse af de såkaldte snublesten (stolpersteine) i Odense. Nemlig, at nuværende grundejere ud til det offentlige fortov, hvor stenen nedlægges, skal give tilladelse til nedlæggelsen – OG at fremtidige ejere skal kunne kræve stenen fjernet, hvis de ikke bryder sig om, at blive mindet om historien, når de går ud af døren.
Især det sidste forbehold er uacceptabelt for kunstneren Gunter Demnig, der derfor kun lægger den ene snublesten, som Snublestensgruppen i Danmark har kæmpet for siden november: For Axel Mogens Metz, der døde 40 år gammel af sult i koncentrationslejren Theresienstadt og som er i familie med den tidligere overrabbiner Bent Lexners kone Merete Lexner – født Metz.
“Man laver altså ikke aftaler vedrørende kunstværker, som binder generationer ud i fremtiden. Så vi har altså ikke noget forklaringsproblem her. Det er jer, der bryder med det normale”, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til Enhedslisten, De Konservative, De Radikale, DF og SF, der alle gik ind for at få fjernet forbeholdene.
Gunter Demnig har nedlagt snart 80.000 snublesten i 26 europæiske lande og snublestenene er verdens største decentrale museum. Gunter Demnig har aldrig oplevet, at en kommune ønskede at kunne fjerne stenen igen på foranledning af utilfredse borgere.
LÆS OGSÅ
Argentina har indført streng karantæne
Siden 20. marts har Argentina indført en af verdens strengeste COVID-19 karantæne, og dens hovedstad, der er hjemsted for det meste af landets jødiske samfund, lader åbningen af samfundet vente på sig. Jødiske skoler og synagoger har været lukket i fem måneder, men...
Simon Wiesenthal Centret opfordrer den franske indenrigsminister til at genindsætte militæret ved jødiske institutioner
PARIS - Simon Wiesenthal Centrets direktør for internationale forbindelser, Dr. Shimon Samuels, har opfordret den nyligt udpegede franske indenrigsminister, Gérald Darmanin til at bringe bevæbnet militær tilbage: ”I betragtning af det stigende antal voldelige overgreb...
Dokumentar om Holocaust-overlevere hædret med britisk TV-pris
BBC-dokumentaren om Storbritanniens sidste Holocaust-overlevere, ”The Last Survivors“, rullede over skærmen i 2019. Produktionen fik stor ros fra alle sider og blev ved årets BAFTA-uddeling hædret med den britiske TV-pris i kategorien Single Documentary. I ”The Last...