Tel Aviv kommune tillader nu registrerede ægterskaber mellem homoseksuelle og par med forskellige religiøs baggrund.
Foto: Omkring 250,000 mennesker marcherede i 2019 i Tel Aviv Pride Parade. (Laura E. Adkins)
Tel Aviv-Jaffa kommune vil anerkende par af samme køn samt andre par, der normalt ikke er berettiget til at blive gift af statens religiøse myndigheder.
Par der bor sammen kan nu få lov til at registrere deres forhold med en erklæring til byen. De er herefter berettigede til visse kommunale fordele som andre ægtepar har, herunder rabatter på husskat og en nemmere adgang for deres børn til offentlige børnehaver og skoler.
Tel Aviv-Jaffa-borgmester Ron Huldai kom med meddelelsen til ære for byens Pride Week søndag.
Anerkendelsen på kommunalt plan har ingen indflydelse på anerkendelsen eller manglen på samme på nationalt plan, ifølge den nationale tv-station. Ægteskab mellem folk af samme køn og inter-religiøse ægteskaber udføres ikke af det ortodokse overrabbinat, og de ægteskaber, der indgås uden om rabbinatet i Israel, anerkendes ikke af staten. Ægteskaber indgået uden for Israel kan dog blive registreret af staten.
”Vi håber, at regeringen også vil bevæge sig ind det 21. århundrede og i loven fremme rettighederne for LGBT-samfundet – dvs. retten til at gifte sig, til at være forældre på lige fod, for beskyttelse mod hadforbrydelser og mobning på arbejdspladsen med videre,” sagde Huldai.
Tel Aviv meddelte i maj, at de ville udsætte den årlige Pride Parade, der afholdes hvert år i juni, på grund af coronavirus. Sidste år havde den omkring 250.000 deltagere, herunder mange turister.
JTA/Marcy Oster
LÆS OGSÅ
Omskærings-up-date fra ugen der gik
Det blev et vendepunkt i debatten om omskæring, da Biskop Elof Westergaard, Ribe, Biskop Marianne Christiansen, Haderslev, Biskop Henrik Wigh-Poulsen, Aarhus og biskop Peter Skov-Jakobsen, København gik sammen om en fælles skrivelse, hvor det hed: ”Vi vil hermed...
Bahrain normaliserer diplomatiske forbindelser til Israel
Bahrain har ligesom De Forenede Arabiske Emirater normaliseret deres diplomatiske forbindelser til Israel. Det betyder, at kongen af Bahrain har skiftet mening. I slutningen af august stod kongen ellers fast på, at hans kongedømme kun ville normalisere forholdet til...
Donald Trump indstillet til Nobels Fredspris
Fredsaftalen mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater er årsagen til at norsk fremskridtsmand har nomineret Donald Trump til Nobels Fredspris, begrundet i den amerikanske præsidents arbejde for fred i Mellemøsten, siger den norske politiker Christian...