Efteråret 1942: Et overfyldt tog bevæger sig ned gennem det mørklagte Tyskland. Med om bord er den unge danske kvinde Harriet, som har efterladt sine to små sønner på et børnehjem i Ålsgårde og nu er på vej mod München. Hendes mand, Gerhard, er blevet skudt ned over Østfronten, hvor han kæmpede på tysk side mod kommunismen, og midt i sorgen brænder Harriet efter at handle, konfrontere sig med krigen – bidrage med noget.
I München indkvarterer hun sig hos Gerhards tyske officerskollega Klaus og hans danske kone, Gudrun. Klaus er generalløjtnant i Luftwaffe, og ægteparret tilhører den nazistiske overklasse. I deres pragtvilla flyder sherryen, og interiøret er som i en hollywoodfilm. Men snart begynder de fornemme kulisser at slå revner, og en grusom virkelighed træder frem.
Kirsten Thorups Indtil vanvid, indtil døden er en roman om kærlighedens og krigens galskab. Et portræt af en kvinde, som for enhver pris vil være loyal mod sin mand, men som insisterer på at forholde sig neutral til nazismen – alt imens vold, angst og modstand spreder sig på den indre front: kvindernes og børnenes krig.
Gyldendal
426 sider
249,95 kr.
LÆS OGSÅ
Forlaget Gladiator udgiver Janina Katz’ roman Putska fra 1997
"Putska er en autobiografisk roman, der handler om forfatterens egen barndom og ungdom i Krakow i 1950’ernes og 1960’ernes Polen, år, der er turbulente og fulde af forandringer – især for en ung kvinde med jødisk afstamning, der må tage stilling til egen identitet i...
Ægtepar, der reddede Roman Polanski under Anden Verdenskrig, hædres
Israel skal hædre det ægtepar, der reddede den jødiske filminstruktør Roman Polanski under Holocaust. Et barnebarn af Stefania og Jan Buchała vil modtage medaljen, der ærer dem posthumt som ’Retfærdige blandt Nationerne’, en titel, som Israel tildeler ikke-jøder, der...
Tanker omkring de store jødiske helligdage
Det er trist, at vi i vor tid oplever et så stærkt angreb på det jødiske folks identitet. For mange modstandere af omskæring handler det ikke om antisemitisme, men om børns rettigheder i forhold til forældrenes. Det er et forfærdeligt sprogbrug, der indgår i disse...