Russian filmmaker Ilya Khrzhanovsky at the closing ceremony of the Berlin International Film Festival, Feb. 29, 2020. (Thomas Niedermueller/Getty Images)

 

Den seneste film ’Dau’ af den russiske filminstruktør Ilya Khrzhanovsky er så ekstrem, at han i øjeblikket undersøges af politiet for påstået tortur, herunder af mindreårige, forældreløse børn i Ukraine. Han har optaget filmen ’Dau’ i den ukrainske by Kharkiv i mere end et årti for fiktivt at genskabe livets brutalitet under det kommunistiske Sovjetunionen. Tortur, forhørsscener, voldtægter og andre former for vold blev simuleret af skuespillerne, næsten alle amatører og mange af dem mindreårige, herunder nogle fra børnehjem. Indtil for nylig blev filmene hyldet som innovative, men nu er Khrzhanovsky beskyldt for at have misbrugt sine skuespillere, udnyttet dem gennem udsættelse for fysisk vold, ydmygelse og seksuel chikane.

Khrzhanovsky er også, i hvert fald indtil videre, den kunstneriske leder af et stort ukrainsk Holocaust-erindringsprojekt: Babyn Yar Holocaust Memorial Center, et museum, der har kostet millioner og stadig er i planlægningsfasen. Det er opkaldt efter et af de mest berygtede Holocaust-pogromer, hvor nazister og lokale kollaboratører myrdede mere end 33.000 mennesker ved Babi Yar-kløften, også kendt som Babyn Yar, uden for Kyiv. Babi Yar blev gerningssted for flere massakrer under Anden Verdenskrig. Mest kendt er massakren 29. og 30. september 1941, hvor 33.771 ukrainske jøder blev skudt.

Den ukrainske regering har nu investeret en million dollars i Holocaust-projektet – mere end de har lagt i noget andet Holocaust-mindesmærke tidligere. Khrzhanovsky, der ikke selv er jøde, ønsker at bringe sin hyper-realistiske filmstil til museet og gøre det, som en tidligere direktør for projektet udtrykker det, til et ’Holocaust Disneyland.’ Ifølge museets tidligere chefhistorieker Berkhoff planlægger Khrzhanovsky udstillinger “hvor besøgende skal spille rollen som ofre, kollaboratører, nazister eller krigsfanger, og som ligeledes skal tvinges at brænde lig.” Men skandalen over hans seneste film, ’Dau’ har bragt Khrzhanovskys arbejde med museet i fare. En række af ukrainske kunstnere og historikere har skrevet et åbent brev med krav om skrinlægge  Babi Yar-projektet.

 

Kilde: JTA

 

LÆS OGSÅ

Brand på arabisk-jødiske skole for anden gang på en uge

For anden gang på mindre end en uge har en brand beskadiget en jødisk-arabisk skole i landsbyen Neve Shalom nær Jerusalem. Branden startede sent søndag aften i skolens bibliotek og blev næsten øjeblikkeligt slukket. Den første brand tidligt tirsdag morgen, der opstod...

Gravsten skændet i Cape Town

Mere end 30 gravsten er blevet beskadiget på en jødisk begravelsesplads øst for Cape Town i Sydafrika. Vandalismen på den jødiske begravelsesplads Oudtshoorn, der ligger øst for Cape Town, er den første hændelse af sin art der, udtaler Bernard Herman, lederen af...

Share This