Bøger på Goldbergs gulv

Anne Franks Dagbog

Sidder du og føler, at dit liv er blevet begrænset, fordi Dronning Margrethe og Mette og Søren har bedt dig om at blive inden døre, så vil Goldberg anbefale dig at læse eller genlæse Anne Franks Dagbog. Anne Frank (1929-1945) fik som bekendt en dagbog på sin 13-års fødselsdag, og bogen er et vidnesbyrd om livet i skjul sammen med syv andre mennesker i et baghus i Amsterdam gennem mere end to år. Læser man bare lidt i den, bliver man fluks kureret for følelsen af at være lukket inde og vil hurtigt opleve taknemmelighed over stadig at måtte gå ud at købe ind og ned med skraldespanden. 

Marcel Proust: På sporet efter den tabte tid

Der er ikke længere nogen undskyldning for ikke at læse Marcel Proust (1871-1922). Prousts På sporet efter den tabte tid er intet mindre end et mesterværk. Den udstyrer enhver med menneskekundskab, med sprog for erindring og glemsel, for lykke og ulykke, tomgang og opdrift, for ekstase og afsavn, fortvivlelse og fortryllelse og en omfattende litteratur- og kunstforståelse. Kommer man kun igennem det først bind, er det også fint.

Imre Kertész: De skæbneløse

Nu da Ungarn har fjernet Imre Kertész (1929-2016) fra den nationale litterære kanon, må det være tid til at læse eller genlæse De skæbneløse, som Kertész modtog Nobelprisen for i 2002. 

Fortælleren i De skæbneløse er en 15-årig jødisk dreng, der deporteres fra Budapest til Auschwitz og senere til Buchenwald. Med en drengs tillidsfulde åbenhed fortæller han minutiøst og sagligt om lejrlivets totalitære verden, om frygtelige grusomheder og menneskelig fornedrelse, men bryder samtidig med den traditionelle litterære fremstilling af Holocaust ved at afmystificere Auschwitz. Romanen udpensler ikke lidelserne, dømmer ikke, men registrerer nøgternt den skæbne, drengen bliver påført af historiens vilkårlige brutalitet.

Deborah Feldman: Uortodoks. Min vej ud af jødisk fundamentalisme

Har man Shtisel abstinenser, så læs Uortodoks. Deborah Feldman (f. 1986) blev født ind i et ultraortodokst jødisk miljø i Williamsburg, New York. Her voksede hun op hos sine chassidiske bedsteforældre, der var medlemmer af en Satmar-menighed, hvis liv og hverdag var dikteret af strenge religiøse regler for, hvad man måtte tænke, sige, spise og gøre.

Deborah er imidlertid selvstændig og nysgerrig. Hun lærer sig efterhånden det forbudte sprog engelsk og sniger sig på biblioteket, hvor en verden af store læseoplevelser venter.

Deborah bliver gift som bare 17-årig med en umoden ung mand, og sammen farer de vild i et ulykkeligt ægteskab. Deborah overlever mentalt og følelsesmæssigt ved i smug at begynde at studere litteratur. Efterhånden får hun styrke og mod til at lægge en plan: Hun må kræve skilsmisse for at kunne forlade det lukkede miljø – det store spørgsmål er, om hun kan få lov at beholde sin lille søn?

Nora Krug: Heimat. Et tysk familiealbum

Nora Krugs (f. 1977) Heimat er en dybt original, smuk og poetisk fortælling om identitet, historie og om at høre til – lavet som en blanding af tegneserie og scrapbog.

Nora Krug blev født flere årtier efter det tyske naziregimes fald, men Anden Verdenskrig kastede alligevel lange skygger over hendes barndom og opvækst i Karlsruhe. Hun kæmpede med dybt ambivalente følelser over for sin tyske identitet og sit fædrelands grusomme historie, som hun hverken kunne undslippe eller relatere sig til.

Efter at have bosat sig i USA nåede hun frem til, at hun for at vide, hvem hun var, måtte konfrontere det land, hun kom fra. Resultatet blev denne smukke og originale ’graphic novel’, hvori hun dokumenterer sin rejse tilbage i familiens historie under det nazistiske regime.

David Grossman: Da Nina vidste

Fik man ikke læst David Grossmans (f. 1954) Da Nina vidste, da den udkom i efteråret, er der måske en god anledning nu. Det er en roman om, hvordan fortidens traumer nedarves gennem generationer. Hvordan ét enkelt valg foretaget i Titos jugoslaviske Gulag kan forme en hel familie i mange led frem. 90-årige Vera er familiens og kibbutzens hjerte. Hun ankommer til Israel fra Centraleuropa i starten af 1960’erne med en bagage langt tungere, end hendes spinkle arme kan bære. Vera valgte troskab mod sin mand, den serbiske officer Milos, og overlod datteren Nina til en ubønhørlig skæbne på gaden. Nu er Vera døden nær, Nina er syg, og deres fortællinger filtrer sig ind i hinanden, mens Israels og den centraleuropæiske historie trænger sig på som en national påmindelse om, at traumer går i arv i familier. Vera, Nina og det voksne barnebarn, Gili, rejser tilbage til fortiden, til fangeøen Goli Otok ud for Kroatiens kyst, for at se fortiden og hinanden i øjnene.

LÆS OGSÅ