Bjørnepriser til Berlinalen har nazistisk ophav

Dette års filmfestival i Berlin er havnet i et politisk stormvejr, der trækker tråde tilbage til nazi-tiden.

Et energisk kaos blæser igennem Berlin International Film Festival, Europas største filmfestival og stedet, hvor man kan se mere end 400 film inden for alle genrer og temaer.

Dette års Berlinale var i gang med at forberede festlighederne til sin egen 70-års fødselsdag den 20. februar, da den blev genstand for en stor skandale. Det var ugeavisen Die Zeit, der i en artikel kunne fortælle, at festivalens grundlægger, Alfred Bauer, havde været nazist. Bare få år før han var med til at etablere Berlinalen i 1951 (han drev festivalen indtil 1976), havde Bauer en højtstående position i nazi-film-bureaukratiet, som stod for det nazistiske propaganda-apparat, ledet af Josef Goebbels.

I kølvandet på disse afsløringer besluttede festivalen at udsætte prisen, der har navn efter grundlæggeren, ’Alfred Bauer Silver Bear’, der er blevet tildelt for film, der ”åbner op for nye perspektiver på filmkunst”. Prisen er blevet uddelt siden 1987, året efter Bauer’s død. I løbet af de sidste 33 år er det blevet tildelt internationale forfattere, herunder Agnieszka Holland, Alain Resnais, Andrzej Wajda. og Zhang Yimou.

For at gyde olie på vandene bestilte folkene bag Berlinalen Institut for Samtidshistorie til at undersøge Bauers forbindelse med Nationalsocialismen, for bl.a. at undersøge, hvordan det var lykkedes ham at holde den forbindelse hemmelig i årtier. ”Vi er overbeviste om, at en ekstern og uafhængig gruppe af historikere bør undersøge Alfred Bauers position i naziregimet,” sagde Berlinale-co-chef Mariette Rissenbeek nogle dage før festivalens start.

Berlinalen er ofte blevet kritiseret for at være for selektiv i sine filmvalg, men har også haft ry for at være den mest politisk engagerede filmfestival, der havde øje for kvindelige filmskabere modsat Cannes og Venedig. Siden 2006 har fire film instrueret af kvinder vundet Golden Bear, som er festivalens største pris.

Måske var det festivalens mange år på bagen, der gjorde, at arrangørerne trods afsløringen af Alfred Bauer, fortsatte forberedelserne til 70-årsdagen som både var en historisk fejring og noget af en genstart for Carlo Chatrian, festivalens nye kunstneriske leder, ved roret. Under alle omstændigheder befinder Berlinalen sig i en uheldig situation, hvor festivalens omdømme risikerer at lide et alvorligt knæk.  

Hvad angår problemet med Alfred Bauer-prisen i fremtiden, kunne man forestille sig at omdøbe prisen efter festivalens oprindelige grundlægger, den jødiske amerikanske soldat Oscar Martay. Han var filmofficer i den amerikanske hær, stationeret i Vestberlin efter krigen, og fik ideen til en international filmfestival, der både skulle være et “udstillingsvindue for den frie verden” såvel som et effektivt propaganda-værktøj i den kolde krig.

Hvis Berlinalen er nervøs for at miste troværdighed efter afsløringerne om Alfred Bauer, er der ingen bedre måde at gendanne sit omdømme på end ved at fejre Berlin Film Festivals glemte jødiske grundlægger.

Kilde: Tablet Magazine/ A.J. Goldmann

LÆS OGSÅ