Veras valg – når traumer nedarves gennem generationer

Vi er i starten af 1960erne i en kibbutz i Israel. Den femtenårige Rafaels mor dør og faren Tuvia bliver alene. Året efter dukker den eksotiske Vera op i kibbutzen med den udtryksløse datter Nina. Vera flytter ind hos Tuvia og Rafael forelsker sig lidenskabeligt i Nina, men en dag er Nina rejst. Hendes pludselige forsvinden sender Rafael land og rige rundt i sin søgen efter hende, og han ender med at finde hende i Jerusalem, hvor han befrier hende fra en undertrykkende mand og et liv med skiftende sexpartnere. De flytter sammen, får en datteren Gili, men en dag er Nina forsvundet igen.

David Grossman, der netop har gæstet Danmark under Bogforum, er aktuel med romanen ‘Da Nina vidste’, om kvinden Vera, der bliver sendt i arbejdslejr på øen Goli Otok i Titus Jugoslavien.

Rejsen tilbage

Efter en række hændelser møder vi familien igen i kibbutzen til Veras 90 års fødselsdag. Vera, der stadig taler hebraisk med tung accent, som er kibbutzens naturlige omdrejningspunkt, tiltrækker sig stor opmærksomhed og har stadig sine meningers mod, og Nina, der mod forventning er dukket op for at fejre sin mor, også selvom deres forhold mildest talt er anstrængt og hun tilmed er flyttet til Svalbard.

Rafael og barnebarnet Gili, er begge filminstruktører og de ønsker at lave en film om Veras historie inden det er for sent og i den anledning tage tilbage til Jugoslaviens gulag, til åstedet. Vera er med på ideen og til alles overraskelse ønsker Nina at gøre dem selskab på rejsen. Med et tændt kamera under armen og en notesblok, hvor Gili nedskriver alt, hvad der sker omkring dem, tager de fra Israel til Veras hjemland, hvor hemmeligheder og løgne står i kø for at blive afsløret. For hvad er der egentlig sket – både dengang og sidenhen?

Vi har hørt, at Veras første mand Milos døde af sygdom, men det er imidlertid ikke rigtigt. Det skal ikke røbes her, hvad der er hændt, men for ikke at forråde sin mand, træffer Vera et valg, der sender hende i arbejdslejr, selvom det betyder, at hun derved ofrer sin datter Nina, der bliver ladt alene blot seks et halv år gammel. ”Jeg elskede Milos mere end jeg elskede mit eget liv,” siger hun på et tidspunkt.

På Goli Otok foregår arbejdet ved at Vera skal skubbe klippeblokke op på toppen af et bjerg, for derefter at bringe dem ned igen uden at blive kunst under dem. Vera bliver på grund af A-vitaminmangel blind i en periode, hvorefter hendes nye arbejde består i – ja, det erfarer hun først senere efter hun i måneder er blevet ført op på et bjerg i stegende sol for at blive bragt ned igen ved solnedgang – at skygge for en lille plante, lejrkommandanten Maria har medbragt til øen.

Nina for sin part er dybt skadet af det traumatiske tab af sine forældre i en så ung alder, og har svært ved at tage sig af sin egen datter Gili, som hun efterlader i nogenlunde samme alder, hun selv blev efterladt. Og den unge Gili – ja hun vil slet ikke have børn.

Uvejret raser over øen Goli Otok, og de efterlades af den mand, der skulle sejle dem tilbage.

Her, ladt alene tilbage og konfronteret med fortiden og hinandens selskab, bliver familiens tre generationer langsomt klar over, hvordan de har gentaget de samme mønstre, og hvilke konsekvenser deres valg har haft for dem selv og hinanden.

Det er barske løjer, når sløret løftes bid for bid – ikke mindst gennem de indlagte nutidsbeskrivelser af opholdet i arbejdslejren. Hvor Grossmans Kvinde på flugt fra meddelelse handlede om en kvinde, der tror at hun kan flygte fra den barske virkelighed, handler denne roman om kvinder på jagt efter den barske virkelighed.

Det er tre meget stærke kvindeportrætter, der med stor psykologisk indsigt, får Vera, Nina og Gili til at stå lyslevende for læseren.

Romanen bygger på en virkelig historie, hvor kvinden ved navn Eva Panic Nahir under Tito-Stalin-konflikten i 1948 bliver sendt i arbejdslejr på øen Goli Otok. Eva, i romanen Vera, var den, der på serbisk tv gav offentligheden indblik i eksistensen af disse lejre, noget man ellers hidtil havde benægtet. Grossman fik et nært forhold til Eva, og det var hende selv og datteren Tiana (Nina), der ønskede, at Grossman skulle skrive deres historie. Her er bogen så, oversat af Goldbergs trofaste skribent Hans Henrik Fafner og hans hustru Rivka Uzan. Læs den, det er stor romankunst.

Da Nina vidste

Forlaget Vandkunsten

340 sider

300 kr.

LÆS OGSÅ