Ny højhastighedsbane mellem Jerusalem og Tel Aviv udvider rute til Hagana Station.

Højhastighedsbane mellem Tel Aviv og Jerusalem på 30 minutter

Det er ikke helt rigtigt, når Israel Railways siger, at det nye højhastighedstog er planlagt til at åbne i næste uge. Ruten har såmænd været åben længe og Goldberg prøvekørte linjen i oktober fra Ben Gurion lufthavn til Yitzak Navon station på under en halv time. Det var simpelt og både hurtigere og (langt) billigere end en taxi. 17 NIS for en enkeltbillet og så er det også en miljøvenlig måde at transportere sig på. (En tur med en shuttle på den samme strækning kan nemt løbe op i 60 NIS.) Det nye er, at ruten nu kører videre fra Ben Gurion til Hagana Station – altså helt ind til Tel Aviv.

Israel Railways Ltd. lavede en vellykket testkørsel på hele strækningen i sidste uge. Den fuldt elektriske og nu 57 km lange bane er planlagt til at åbne på lørdag, den 21. december, og markerer en ny æra for offentlig transport mellem Israels to mest befolkede byer. Det første tog er planlagt til at afgå fra Jerusalems Yitzak Navon station lørdag aften klokken 21:56 og vil ankomme til Tel Aviv Hagana kun 34 minutter senere, hvilket gør det til langt den mest effektive transportform mellem de to byer.

Byggeriet har været undervejs i årevis, og har som metroren i Danmark lidt under talrige forsinkelser og brudte løfter, men nu er den længe ventede forbindelse til Jerusalem endelig klar. Toget afgår to gange i timen i begge retninger, og begynder officielt søndag den 22. december, og med den nye linje er eneste stop mellem de to byer Ben Gurion Lufthavn. Israel Railways siger dog i en udtalelse, at de planlægger at have en rute klar i 2020, der kører uden om lufthavnen, hvilket vil reducere den samlede rejsetid mellem de to byer til under 30 minutter. Et på alle måder tillokkende tilbud til pendlere og andre, der vil hurtigt fra by til by.  Goldberg kan i øvrigt også afsløre, at man i Tel Aviv om føje år vil få en letbane fra Tel Aviv i nord til Yaffa i syd på linje med der åbnede i Jerusalem for den del år siden og forvandlede den stærkt trafikerede Yaffa Street til en rolig delt gå- og letbanegade. Byggeriet er allerede i gang og kan ses i Neve Tzedek.   

Goldberg er begejstret for de nye miljøvenlige trafik-tiltag i Israel, selvom en tur med en shuttle rundt i Jerusalems gader og gyder for at samle ortodokse jøder op med et hav af hatteæsker og ditto kufferter også havde sin charme.

LÆS OGSÅ

Nobel Prisen 2020 i litteratur går til Louise Glück

Indrømmet – jeg havde aldrig hørt om kvinden før. En tilbagevende vittighed er ifølge kilder at råbe ’endelig’, når navnet på en forfatter, man aldrig har hørt om, bliver læst op i Stockholm som årets modtager af Nobel Prisen. Men mange i Europa ville som jeg nok...

Faster Hildas Testamente – omtale

Jeanne Goldschmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, maleren og kunsthistorikeren Ernst Goldschmidt. En søndag morgen i 1954, på vej op ad Jægersborg Allé med sin storesøster, mødte Jeanne Goldschmidt for første og eneste gang sin farfar. Det blev kun...

Kafkas prosafragment ’I vores synagoge’ filmatiseret

Franz Kafka er en af verdens mest kendte jødiske forfattere. I hans dagbogsnotater og korrespondance tematiserer han tit jødedommen og sit forhold til det jødiske. I hans litterære værker derimod leder man forgæves efter ord som ’jødedom’ eller ’jøde’. Her sker...

Share This