Mexicansk jødisk kunstner Aliza Nisenbaum om sine farverige portrætter af ’den anden’ i samfundet.

”Problemet i dag er, at vi ikke sidder sammen med rigtige mennesker, ansigt til ansigt, vi råber til hinanden på de sociale medier,” siger Nisenbaum. Hun prøver at bekæmpe denne kulturelle tendens gennem sine malerier, hvis intense, sanselige farver tvinger seeren til at indånde menneskeheden gennem hendes motiver. Påvirket af den jødiske filosof Emmanuel Levinas arbejde og hans teori om ”den anden”, der er baseret på jødisk etik med ansvar og humanisme, ønsker Nisenbaum at skildre ’backstage’ livet i hverdagen – et udtryk taget fra den jødiske sociolog Erving Goffman.

Nisenbaum, der er 42 år, har udforsket den såkaldte ’backstage-ide’ i årevis, hvor hun startede med en række intime portrætter af mellemamerikanske migranter, hun mødte, da hun arbejdede i et kommunecenter i New York City i 2013. Til et solo-show på Minneapolis Institute of Art malede hun latinamerikanske ældre mennesker i Tiron Guzman Centret og somaliske flygtninge, der arbejdede i Hope Community Garden. Nisenbaum, som underviser ved Columbia University og har en kandidatgrad fra Art Institute of Chicago, malede også et vægmaleri af London Underground-arbejdere på Brixton Station.

Senest har hun malet portrætter, der indfanger ’the backstage-vibe’ fra en salsagruppe i New York på Kern Gallery på Manhattan. Processen med at male et portræt live foran et menneske er en slags udførelse af Levinas teori og en genkendelse af kroppens materialitet for Nisenbaum.

”Jeg finder processen ekstremt dyb,” siger hun. ”Her er en rigtig person med deres krop, udelelig, der sidder foran dig i seks timer. Det er meget intimt, og du føler dig ansvarlig for vedkommende. ”

LÆS OGSÅ