I øjeblikket går Spillemand på en tagryg på Det Ny Teater i København. Historien bag dens store succes er interessant.

Oprindeligt var det Joseph Stein, der gjorde den russisk-ukrainske forfatter Sholem Aleykhem (1859-1915) kendt verden over for sin musical-udgave Fiddler on the Roof , baseret på Mælkemanden Tevje. Hans rigtige navn var Sholem Rabinovitsh, men i 1890’erne begyndte han at udgive historier på jiddisch under pseudonymet Sholem Aleykhem. Mælkemanden Tevje blev så stor en succes som musical, at den gik uafbrudt på Broadway fra 1964 til 1972 og blev i samme periode opsat på diverse scener verden over, heriblandt i Danmark hvor det var en del af repertoiret på flere af landets scener i 60’erne og 70’erne.

Glæden var derfor stor, da jeg for en del år siden i en video-rodekasse i Frederiksværk fandt Spillemand på en tagryg som filmudgave. Den blev købt og bragt hjem til sommerhuset, for nu skulle vi da ikke alene se en klassiker, men også et gammelt stykke østeuropæisk jødisk kulturhistorie. Jeg huskede slageren ”Hvis jeg var en rig mand…” fra min barndom og glædede mig til et genhør. Efter en halv times tid sov familien trygt og godt foran skærmen og selvom vi prøvede at vække hinanden på skift, måtte vi til sidst opgive projektet. Man kan roligt sige at filmen var fra den tid, hvor man ikke gjorde så meget ud af at fastholde publikum med hurtige klip, spændende kameravinkler og en vis progression i handlingen. Det var musical-udgaven i extended version og der blev sunget meget, længe og inderligt gennem den del af filmen som det lykkedes os at holde os vågne til. Derfor var det også med en vis portion skepsis, at jeg gik i gang med den nyoversatte Mælkemanden Tevje, der er forlæg for Spillemand på en tagryg. Men jeg blev faktisk glædeligt overrasket.

Shtetl-jøden Tevje er den hændervridende og upålidelige fortæller af bogens otte kapitler. Han kører rundt med sin lille vogn og leverer mælkevarer til folk mellem Kiev og Odessa for at tjene til dagen og vejen. Tevje har øje for den økonomiske gevinst i alt hvad han foretager sig, men har ikke det store held med sig, men hvis han var en rig mand….

Han betror sig til storbymennesket Sholem Aleykhem om sine trængsler i forhold til de mange døtre, der forelsker sig i de forkerte, og håber at disse fortællinger kan vise sig indbringende på længere sigt. Tevje møder meget modgang; en datter vælger druknedøden på grund af ulykkelig kærlighed og den eneste datter der bliver lykkeligt gift bliver gift fattigt. Kærligheden koster. Og imens der citeres og ikke mindst fejlciteres fra Torah og Talmud skyller pogromerne ind over de små shtetler og driver folk på flugt. Tevje er snu og beregnende på den ene side og rådvild og blød mand på den anden side. Faderkærligheden spænder flere gange ben for hans planer og det gør kun ondt værre da hans jordbundne kone Golde dør. Den naive Tevje når dog til den erkendelse at penge ikke er alt, da den ene datters nyrige entreprenør-mand af forfængelighed vil fratage ham levebrødet som mælkemand og sende ham til Det Hellige Land for at slippe for sin forpjuskede og tarveligt klædte svigerfar: ” ..som bestyrer af mange forretninger og en herskabsbolig falder det ikke i min smag at man kalder Dem mælkemanden Tevje (…) Jeg vil støtte Dem økonomisk i alt hvad De har brug for, når blot det er slut med at være mælkemanden Tejve eller, vent et øjeblik, ved De hvad? Hvad hvis De så hurtigt som muligt drog til Amerika? (…) Hvis ikke Amerika, hvad så med Det Hellige Land?”

Men skæbnen indhenter den nyrige svigersøn da han formøbler hele sin formue og forfulgt af kreditorerne selv må flygte til Amerika og starte forfra.

Mælkemanden Tevje er ikke kun en bog om den naive fabulerende og citat-storforbrugende shtetl-jøde, men handler også om Tevjes trængsler i en brydningstid – fanget mellem tradition og fornyelse, religion og modernitet og akkompagneret af historiens tunge skyer, der i denne bog langsomt trækker hen over Østeuropa og kun en generation efter i den virkelige verden ender med at gøre en ende på det meste af østeuropæisk jødisk kultur. Derfor er det også historien om en minoritet og en kulturs sidste krampetrækninger i en verden, der inden Naziregimet i Tyskland og Holocaust, er fastholdt i et øjebliksbillede, til glæde for eftertiden.

LÆS OGSÅ

Nobel Prisen 2020 i litteratur går til Louise Glück

Indrømmet – jeg havde aldrig hørt om kvinden før. En tilbagevende vittighed er ifølge kilder at råbe ’endelig’, når navnet på en forfatter, man aldrig har hørt om, bliver læst op i Stockholm som årets modtager af Nobel Prisen. Men mange i Europa ville som jeg nok...

Faster Hildas Testamente – omtale

Jeanne Goldschmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, maleren og kunsthistorikeren Ernst Goldschmidt. En søndag morgen i 1954, på vej op ad Jægersborg Allé med sin storesøster, mødte Jeanne Goldschmidt for første og eneste gang sin farfar. Det blev kun...

Kafkas prosafragment ’I vores synagoge’ filmatiseret

Franz Kafka er en af verdens mest kendte jødiske forfattere. I hans dagbogsnotater og korrespondance tematiserer han tit jødedommen og sit forhold til det jødiske. I hans litterære værker derimod leder man forgæves efter ord som ’jødedom’ eller ’jøde’. Her sker...

Share This