I år ville Anne Frank være fyldt 90 år. Hendes verdensberømte dagbog udkommer nu som en smuk og gribende ‘graphic novel’, der åbner hendes verden op for en ny generation af læsere.
Anne Franks Dagbog er et af de stærkeste og mest læste vidnesbyrd om jødeforfølgelserne under 2. verdenskrig. Det er den sande fortælling om den purunge, jødiske pige, der må gå under jorden i Amsterdam i 1942 for at undgå nazisternes udrensning.
Anne Franks Dagbog for nye læsere
Den nye udgave er bearbejdet af instruktør og manuskriptforfatter Ari Folman og illustrator David Polonsky. Den er en oplagt gave til de 10-15-årige læsere, der måske ikke helt er klar til at bide skeer med den klassiske tekst – eller bare til en gave til dig selv, hvis du godt kan lide tegneserier og graphic novels.
“Vi har forsøgt at bevare Anne Franks veludviklede humoristiske sans og hendes sarkasme. Vores mål har hele tiden været at bevare hendes ånd i samtlige tegninger og opslag,” fortæller Ari Folman om arbejdet med den graphic novel, der nu er udkommet på dansk.
Historien om Anne Franks Dagbog
Men det er ikke let at bo to familier op og ned ad hinanden i så lang tid. Især går det Anne på, at alle hele tiden retter på hende, mens hendes søster, Margot, tilsyneladende er helt perfekt.
Anne begynder at tale mere og mere med Peter, sønnen i familien van Daan, som også bor i Baghuset. Selvom det ikke ligefrem var kærlighed ved første blik, falder de to for hinanden. Lige pludselig er der andet end krigen udenfor at tænke på.
Anne Franks fortælling stopper et par dage før familien bliver angivet og sendt til Auschwitz.
Annes far, Otto Frank var den eneste af Baghusets otte beboere, der overlevede koncentrationslejrene. Efter at Auschwitz var blevet befriet vendte han tilbage til Holland. Han viede resten af sit liv til at få dagbogen udgivet verden over, og al indtjening gik til uddannelsesformål og velgørenhed.
Denne grafiske udgave er bearbejdet af instruktør og manuskriptforfatter Ari Folman og illustrator David Polonsky. Den er lavet på opfordring af Anne Frank Fonden. Det anerkendte makkerpar har tidligere vundet en Golden Globe for animationsfilmen Waltz with Bazir, som også kastede nomineringer af sig til en Oscar og De Gyldne Palmer.
Ari Folman og David Polonsky:
Anne Franks Dagbog. Graphic Diary. Lindhart og Ringhof 2019
LÆS OGSÅ
Degenereret kunst på Øregaard Museum
Alexander Archipenkos malerier og skulpturer er hverken racistiske, sexistiske eller på anden vis beskæmmende. Til gengæld er de ekspressive, farverige og banebrydende indenfor udviklingen af den kubistiske skulptur. Archipenkos kunst er innovativ - og netop derfor...
Blinde vinkler
Megumi Matsubara mener, at øjnene har fået for meget magt. At være seende er, for majoriteten, en selvfølge, men for Matsubara har det været interessant at finde en anden tilgang til verden, end den man finder gennem den ydre verden. ”Jeg var nået til et punkt, hvor...
Pissarro er absolut ikke en inspiration
Lelia Pissarro vil ikke berømmes for at være oldebarn af Camille Pissarro. Men hun vil heller ikke kalde sig Stern, som er det efternavn, hun har giftet sig til. Hun vil være sin egen Pissarro - også selvom det har kostet hende sin gallerist, og at hun evindeligt skal...