Sigmund Freud blev født 6. maj 1856 i Freiberg (i dag Příbor) i Tjekkiet og han døde 23. september 1939 i London – 80 år siden i går. Freud var en østrigsk læge, der opvoksede i en jødisk familie, og han blev kendt som skaber af psykoanalysen.
Han levede 80 år af sit liv i Wien, hvor han studerede medicin fra 1873 og tog embedseksamen i 1881. Ved Østrigs besættelse (Anschluss) i 1938 flygtede han til England, hvor han boede de sidste år af sit liv.
Han var optaget af hypnose og drømmetydning, med Jean Charcot som en inspirationskilde og begyndte at arbejde med analyse af psyken, hvor han af wienerlægen Joseph Breuer lærte om terapiens effekter.
Teorien bag psykoanalysen skabte han i slutningen af 1800-tallet, hvor folk kunne komme til samtaleterapi i hans klinik i Wien. Han opdagede, at folk tit henvendte sig, fordi de var frustrerede over, at de handlede på måder, som de ikke selv kunne forstå. Freuds teori var, at vi har et ubevidst tankeliv, som er den virkelige årsag til, at vi opfører os, som vi gør. I det ubevidste tankeliv gemmer sig den virkelige årsag til vores opførsel, men den har vi fortrængt.
Klart nok blev alle fascineret af sådan en metode til at finde ud af, hvad der ‘i virkeligheden’ foregik dybt inde i menneskets psyke. Så psykoanalysen gik sin sejrsgang. I løbet af 1900-tallet slog mange sig ned som psykoanalytikere i både Europa og USA. Samtidig blev psykoanalysen meget udbredt som analyseredskab blandt kunstnere, litteraturforskere og andre, der forsøgte at forstå kunst, film og litteratur. Psykoanalysen blev med andre ord betragtet som nøglen til at forstå menneskets psyke, heriblandt den litteratur, man læste.
Et af hans hovedværker er Drømmetydning, der udkom i 1900. Freud må siges at være én af det 20. århundredes mest indflydelsesrige tænkere, hvis tankegods ikke alene er gået ind i sproget, men i lange perioder også har præget vores måde at forstå og analysere verden omkring os – og til dels stadig gør det.
LÆS OGSÅ
Nobel Prisen 2020 i litteratur går til Louise Glück
Indrømmet – jeg havde aldrig hørt om kvinden før. En tilbagevende vittighed er ifølge kilder at råbe ’endelig’, når navnet på en forfatter, man aldrig har hørt om, bliver læst op i Stockholm som årets modtager af Nobel Prisen. Men mange i Europa ville som jeg nok...
Faster Hildas Testamente – omtale
Jeanne Goldschmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, maleren og kunsthistorikeren Ernst Goldschmidt. En søndag morgen i 1954, på vej op ad Jægersborg Allé med sin storesøster, mødte Jeanne Goldschmidt for første og eneste gang sin farfar. Det blev kun...
Kafkas prosafragment ’I vores synagoge’ filmatiseret
Franz Kafka er en af verdens mest kendte jødiske forfattere. I hans dagbogsnotater og korrespondance tematiserer han tit jødedommen og sit forhold til det jødiske. I hans litterære værker derimod leder man forgæves efter ord som ’jødedom’ eller ’jøde’. Her sker...