I går var det 100 år siden Primo Levi blev født i Torino i Italien. Han var en opvakt elev, der siden blev uddannet til kemiker og under krigen blev medlem af den italienske modstandbevægelse. I 1944 bliver han deporteret til Auschwitz og gennemlever et helvede, som han beskriver i sin verdensberømte bog ‘Hvis dette er et menneske’, fra 1947. Her destillerer Primo Levi sine indtryk så det, der fortælles ikke kun er oplevelsen af det, der ikke kan forstås og erkendes af folk, der ikke har været ‘der’, men beskriver også en, på trods af alt, ubændig trang til livet. Og titlen på bogen refererer både til bøddel og offer.

Da Auschwitz bliver befriet i januar 1945 begynder Levi en over otte måneder lang hjemrejse, der næsten tager livet af ham, der lige har undsluppet helvede.

Levi genvinder livet og finder fodfæste i sin hjemby, hvor han bliver leder af en kemifabrik samtidig med at han begynder at skrive og oversætte bøger.

I 1987 ‘falder’ Primo Levi ned gennem trappeskakten i sit hjem og dør. Der er ingen vindner, men alt tyder på, at der er tale om et selvmord.

‘Primo Levi døde i Auschwitz 40 år senere’, sagde Elie Wiesel, da han hørte om Primo Levis død, og det lyder sandsynligt. For har man læst Charlotte Delbos ‘Auschwitz og efter’ ved man, at man ALDRIG kommer sig over Auschwitz, men at man bærer oplevelsen med sig resten af livet sammen med alle de døde, der er mere levende for én end alle de levende, man omgiver sig med.

Primo Levi var ikke kun en Holocuastoverlever, men også en fremragende forfatter, der med sin helt egen tone fik sat ord på alt det, vi andre aldrig kommer til at forstå.

LÆS OGSÅ

Nobel Prisen 2020 i litteratur går til Louise Glück

Indrømmet – jeg havde aldrig hørt om kvinden før. En tilbagevende vittighed er ifølge kilder at råbe ’endelig’, når navnet på en forfatter, man aldrig har hørt om, bliver læst op i Stockholm som årets modtager af Nobel Prisen. Men mange i Europa ville som jeg nok...

Faster Hildas Testamente – omtale

Jeanne Goldschmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, maleren og kunsthistorikeren Ernst Goldschmidt. En søndag morgen i 1954, på vej op ad Jægersborg Allé med sin storesøster, mødte Jeanne Goldschmidt for første og eneste gang sin farfar. Det blev kun...

Kafkas prosafragment ’I vores synagoge’ filmatiseret

Franz Kafka er en af verdens mest kendte jødiske forfattere. I hans dagbogsnotater og korrespondance tematiserer han tit jødedommen og sit forhold til det jødiske. I hans litterære værker derimod leder man forgæves efter ord som ’jødedom’ eller ’jøde’. Her sker...

Share This