JERUSALEM – I 1912 stod det klart, at den schweiziske psykoanalytiker, Carl Jung, havde udviklet sine egne teorier. Allerede i nogen tid havde han luftet sin tvivl om læremesteren, Siegmund Freud, der var overbevist om, at den menneskelige motivation bunder i en ubevidst seksualdrift.
Dette betragtede Jung som en alt for snæver læsning af den menneskelige psyke. I stedet hævdede han, at vi er motiveret af et behov for at tilpasse os vore omgivelser, og at jagten på nydelse kun er en enkelt side af sagen.
I skæbneåret havde han beskrevet sine tanker i et berømt essay, og da de to mødtes blandt kolleger i München, og Jung fortsatte sin fremturen, besvimede Freud. Den 19 år yngre Jung hankede resolut op i psykoanalysens grundlægger og placerede ham på en sofa. Men da var venskabet mellem de to allerede uafvendeligt kuldsejlet, og da de i september året efter tørnede sammen på Den Fjerde Internationale Konference for Psykoanalyse, var det slut. De mødtes aldrig igen.
”Psykoanalysen var på det tidspunkt en ung videnskab, som blev dyrket af en meget snæver kreds,” siger Morag Wilhelm. Som kurator ved Israel Museum står hun bag en lille udstilling over en helt særlig følge af bruddet mellem Freud og Jung.
Sejrens gudinde
Siegmund Freud betragtede sig, ikke uden grund, som psykoanalysens grundlægger. Men Carl Jung, der i 1906 havde taget initiativ til en intens dialog med Freud og på mange måder blev betragtet som arvtageren, var på det tidspunkt blevet formand for IPV, den internationale sammenslutning af psykoanalytikere. Ved flere lejligheder havde Freud kaldt ham sin kronprins, men nu frygtede han, at Jung ville erobre det hele og løbe med æren – og det med en forkert teori!
Efter braget i München skred Freud derfor til handling. Han samlede en lille kreds af sine nærmeste kolleger omkring sig. De skulle være med i et hemmeligt selskab, hvis formål skulle være at fastholde og udbrede kendskabet til Freuds psykoanalytiske teori. Som tegn på det stærke bånd mellem ham selv og sine støtter, overrakte Freud hvert medlem af selskabet en signetring, og det er en del af disse ringe, man nu kan se udstillet i Jerusalem.
”Min nysgerrighed blev vakt, da jeg for nogle år siden fandt en æske dybt nede i museets depotrum,” fortæller Morag Wilhelm. ”På æsken stod der ’Freud Nike’”.
Den viste sig at indeholde en af ringene. Den var blevet doneret af den tysk-britiske psykoanalytiker Eva Rosenfeld kort før hun døde i 1977. Rosenfeld var i behandling hos Freud i årene 1929-31, og da hendes mand selv studerede psykoanalyse hos Freud, valgte hun også at kaste sig over disciplinen.
I Rosenfeld-ringen sidder der en ædelsten med et indgraveret billede af Viktoria, sejrens gudinde. Stenen er fra det 1. århundrede f.v.t. og er romersk, men ved modtagelsen har nogen i stedet skrevet Nike, som er den samme gudinde, men i græsk mytologi.
Morag Wilhelm gik i dybden med sagen. Ved siden af psykoanalyse og cigarrygning havde Freud en passion for genstande fra oldtiden. Alene i sit arbejdsværelse havde han over 2.000 af dem, og mange af dem fik indvirkning på hans videnskabelige tænkning. Det var også herfra han hentede ædelsten til sine ringe.
Zeus til mesteren selv
På Freud Museum i London fandt Morag Wilhelm endnu en ring. Den fik Freud lavet i 1928, og han skænkede den til den tyske psykoanalytiker Ernst Simmel, der ligesom Freud og Eva Rosenfeld var jødisk. I 1934 flygtede Simmel fra nazisterne og bosatte sig i Los Angeles, hvor han havde både psykoanalysen og ringen med sig.
Endnu en ring fandt Morag Wilhelm i Wien, hvor den til daglig huses i Nationalbibliotekets samlinger. Den blev erhvervet i 1984 på en auktion i London og har tilhørt den ungarske psykoanalytiker Sándor Ferenczi. I den sidder en smuk rød sten, og motivet er en erotisk scene.
Ferenczi var af polsk oprindelse og hed egentlig Fränkel, men ændrede sit navn. Han endte sin karriere i unåde som følge af mistanke om, at han forgreb sig på børn, men han forblev loyal overfor Freud helt frem til sin død i 1933.
Naturligvis havde Freud sin egen signetring, som formentlig også var den første, han fik lavet, selvom datoen er ukendt. I hvert tilfælde er den nok den mest imponerende. I den røde sten ser man Zeus blive kronet. Denne ring er kommet til museet i London som en del af boet efter datteren, Anna Freud, som naturligvis også var medlem af det hemmelige selskab. Hendes ring er isat en rødlig karneol.
Hvem tilhørte Tyche?
Endelig har Morag Wilhelm opsporet en sjette ring, som er udlånt af Jewish Museum i New York. Man er ikke sikker på, hvem i kredsen omkring Sigmund Freud den har tilhørt, men hun mener, at der muligvis ligger en nøgle i ringens motiv, som er Tyche – velstandens og lykkens gudinde i græsk mytologi.
”Freud fik nemlig lavet ringene med stor omtanke,” tilføjer hun. ”Hver eneste ring var udfærdiget, så den passede til modtageren. Der lå et budskab i hver eneste ring.”
Freud of the Rings, som udstillingen hedder, fortæller en god historie. Vi får et interessant indblik i det hemmelige selskab og forsøget på at blokere Jung vejen. Wilhelm nævner, at en del af striden muligvis bundede i Freuds bitterhed over, at Jung som ikke-jøde kunne få adgang til nogle akademiske cirkler, som gav ham den kolde skulder i datidens Europa.
Men først og fremmest ser hun udstillingen som en mulighed for at komme dybere ned i denne side af Freud. Lige nu har man sikker viden om seks ringe, men han har efter alt at dømme sat mindst tyve af dem i omløb frem til selskabets opløsning i 1928. Hvor de øvrige befinder sig, ved hun ikke, men håber på at udstillingen kan føre til fundet af flere ved at eventuelle ejere melder sig.
Alle billeder er fra Israel Museum.
Freud of the Rings. Udstillingen på Israel Museum i Jerusalem er åben frem til 28. februar 2019