Banner-Yoko

Goldbergs Alternative Rejseguide — Af Jeanne Kempinski, indsendt af Mette Ydebo

Den skånske Shtetl

Fra Centralstationen i en af Sveriges ældste byer, Lund, en times togtur fra København, går man sydover gennem universitetsbyens gader i retning mod Stadsparken. Efter ti minutters gang drejer man mod øst bort fra alfarvej og byens lyde og står i en brostensbelagt rækkehusidyl fra 1870’erne. De lave huse strækker sig i dag over omkring fem småveje.
Står man et øjeblik og ser ned gennem en af gaderne i eftermiddagslys, er det ikke vanskeligt at kalde et myldrende, højrøstet, jiddischtalende folkeliv frem fra døråbningerne. Fra midten af 1870’erne og helt indtil 1930’erne husede boligerne i kvarteret – som gik under betegnelsen Nöden (Nøden) – blandt andre op imod 400 østeuropæiske jøder, som var flygtet fra pogromer, massakrer og udtalt armod og var stået af på vejen mod USA. Dengang var kvarteret et par gader større.
Dette nye indvandrerkvarter blev hurtigt kendt som en ortodoksiens højborg, også kaldet Skandinaviens Jerusalem, og Nöden blev trækplaster for religiøse og fattige jøder på flugt fra Rusland, Polen og Baltikum.
Der var i denne ’skånske shtetl’ et antal synagoger, en Mikveh (et rituelt bad), et kosherspisested og et pensionat for gennemrejsende jøder.
Lund har fortsat enkelte efterkommere fra Nöden-epoken.
Af Lunds i dag omkring 90.000 indbyggere er der et par hundrede jøder; byen har et jødisk kulturcenter uden fast bopæl og nærmeste egentlige synagogebygning ligger i Malmö.

 

Mariagatan med jødisk pensionat, Lund
Mariagatan i Lund, hvor der var kosher forretning og jødisk pensionat. Foto: Mette Ydebo

Gå på opdagelse i arkivet

314_322
Placeholder annonce