Banner-Yoko

— Af Jeanne G. Kempinski

Central Park, NYC

Kommer du til New York denne sommer og går tur i Central Park, så se efter på de mange bænke, der har søde hilsner med fra donorer. 

Bænk i Central Park, NY

På 5th Avenue ved E.76th Street lige inden for i Central Park ligger James Michael Levin småbørnslegeplads. Det er kunstsamleren og filantropen Janice H. Levin, der har doneret den til minde om sin søn. Det kan man læse på en plade på gærdet.
Udover legepladsen har Levin doneret et kunstlegat til unge studerende og kuratorer, renovationen af Metropolitan Museum of Art og af adskillige værker af blandt andre Degas, Pissarro og Sisley.
I Central Park har også mange fontæner, bænke og fliser donatorer. Der er fx Mimi, Wawa & Gen, der takker for mange glade stunder på bænken. Eller bænken, der i december 1995, blev skænket til Phyllis Cerf Wagner af hendes venner Kathy og Alan Greenberg. Og bænken ved siden af, hvor der står ’Kære Alan – tre fremragende år! Kærligst Kathy June 27. 1990, og på den næste: Tak Alan, kærligst Kathy,1988. Resten af den historie må man selv gætte.
Skiltene forsætter og fortsætter, og de er en del af ’Adopt a bench’ – programmet, der blev stiftet i 1988 for at vedligeholde parkens omkring 9000 bænke.
For omkring 10.000 dollars kan man erhverve sig en personlig plade som minde eller gave, og indtil videre er det halvdelen af parkens bænke, der er blevet betænkt.

 

Gå på opdagelse i arkivet

314_322
Placeholder annonce