Orgasme, omskærelse og ensomhed

Modstandere af rituel omskærelse argumenterer indenfor et univers, hvor seksualitet er blottet for sensualitet og eksistentiel dybde. Man skal ikke have sin mailadresse på nettet ret længe, før det vælter ind med reklamer for potensfremmende midler og zip-filer fra folk, der udgiver sig for at være liderlige kvinder. Af flere gode grunde skal man nok være tilbageholdende med at klikke på de vedhæftede filer – gemmer de på nøgne damer eller malware? Men nogle må jo være mindre forsigtige; hvis henvendelserne ikke affødte hhv. salg af piller og klik fra ensomme mænd, ville strømmen af mails vel høre op.

ensomhed

Fællestrækket mellem de ovennævnte mails og sex, som optræder i visuel overflod i medierne, er, at de repræsenterer en seksualitet blottet for sensualitet og eksistentiel dybde. Der er intet følelsesliv forbundet med den, ingen poesi, intimitet, varme og intet af den skrøbelighed, som ligger i hengivelsen til et andet menneske. Intet af den tryghed, som ligger i at forpligte det seksuelle til ægteskab eller parforhold. Sex er det samme som fysisk lyst, penetration og orgasme, intet andet – måske lige med undtagelse af selviscenesættelse.

Ikke frataget nydelsen

Der er ikke noget at sige til, at orgasmen har nærmest hellig status. Den er et af de få øjeblikke i voksenlivet, hvor vi i det sekulære samfund har lov at give 100% slip på os selv. Hvor civilisationen er pillet af os, og hvor vi på én gang synker ned i et urdyb af drifter og forsvinder op i en ekstase.

   I den tilsyneladende uendelige omskærelsesdebat fremføres det ofte, at rituel omskærelse af drenge nedsætter den seksuelle ydelse og nydelse hos manden. Det ville absolut give mening, hvis der var mindre seksuel (n)ydelse forbundet med, at manden blev rituelt omskåret som dreng. Der er blot ingen videnskabelig dokumentation af det og heller ingen oplevelse af at være blevet snydt for noget blandt hundrede af millioner af omskårne mænd.

   Omskærelsen er et fysisk indgreb, som ikke kan gøres om. Den er en modifikation af drengens og mandens ubetinget kæreste legetøj, og det er en forandring, som er synlig for ham ved enhver vandladning. Jødedommen har således sat sit tydelige mærke på mandens port til urdybet og ekstasen: du kan give slip på dit civiliserede jeg med denne her, men du kan ikke bruge den til hvad som helst.

  Moralsk ensomhed

I 1941 skrev den tysk-jødiske sociolog og psykolog Eric Fromm bogen Flugten fra frihed, hvor han introducerer begrebet "Moral aloneness" - at være moralsk alene. I den danske udgave fra 1991 er det blevet til åndelig isolation. Fromm skriver bl.a.: 

… behovet for kontakt med omverdenen, behovet for at undgå ensomhed. Det at føle sig fuldkommen alene og isoleret fører til mental opløsning, ganske som konstant fysisk sult medfører døden. (…) Et individ kan være alene I fysisk forstand I mange år og samtidig have føling med tanker og værdier eller I det mindste sociale mønstre, der giver det en følelse af at være en del af det fællesskab, af at ’høre til’.  På den anden side kan det leve blandt mennesker og alligevel have en overvældende følelse af isolation, som, hvis en grænse overskrides, resulterer I den form for sinds-syge, der betegnes som skizofrene forstyrrelser. Denne mangel på tilknytning til værdier, symboler, mønstre kan vi kalde åndelig isolation og fastslå, at åndelig isolation er lige så uudholdelig som fysisk isolation, eller rettere, at fysisk isolation først bliver uudholdelig, hvis den også omfatter åndelig isolation.

Set fra en jødisk vinkel er omskærelsen ikke blot et pagttegn mellem Abrahams efterkommere og Vorherre, et pagttegn mellem forældrene til en nyfødt dreng og Vorherre, og mellem forældrene og forrige og kommende generationer. Omskærelsen er en pagt med drengen, en evig tilstedeværelse i hans liv, som fortæller ham, at han aldrig er moralsk alene.

Et helt menneske uden forhud

Omskærelsesdebatten blusser op med jævne mellemrum, og den bliver hidsigere og hidsigere for hver gang. Blandt forkæmperne for et forbud mod religiøs drengeomskærelse er der ingen forståelsesramme, som kan rumme de jødiske dimensioner i omskærelsen. Der er ikke noget sprog for det jødiske indhold, de jødiske betydninger og den jødiske meningsskabelse, som ligger i omskærelsen. De jødiske aspekter falder helt uden for spillepladen.

   Der er ikke nogen erfaring, som gør det muligt for flertallet af danskere at forstå, hvad det vil sige at leve i en krop, som giver sikker forvisning om, at man aldrig er moralsk alene.

   Men lad os for tankeeksperimentets skyld antage, at rituel omskærelse af drenge i spæd alder faktisk havde en negativ indvirkning på den fysiske side af den voksne mands sexliv. Og at manden samtidig var overordnet lykkeligere, fordi hans parforhold, følelsesliv, sexliv og individuelle behov befandt sig indlejret i en større, meningsgivende helhed.

   Hvor ville afvejningen af orgasme vs. et dybere meningsfuldt sexliv med en åndelig dimension tippe til henholdsvis orgasmernes og meningsfuldhedens fordel? Hvor meget for tidlig sædafgang ville opveje følelsen af eksistentiel tryghed gennem hele tilværelsen? Hvor mange års tidligere impotens ville opveje oplevelsen af altid at være åndeligt hjemme? 1, 2, 5 eller 10 års impotens mod et helt sammenhængende liv? Hvad ville det betyde for partneren? For det fælles sexliv? For trygheden og dybden i parforholdet for begge parter?

   I stedet for at tale om forbud og ikke-forbud burde vi i et frisindet samfund som det danske kunne føre en voksen samtale om sexlivets mange andre aspekter end orgasmen.

   Måske er problemet slet ikke intolerancen mod omskærelse, men at sex er overalt i medierne og det offentlige rum og markedsføres som en orgasmepræstation. Samtidig glemmer man, hvor rig og facetteret en voksen seksualitet kan være. Det være sig med eller uden forhud. Måske drukner vores indbakker i potensreklamer og liderlige mailprofiler, fordi seksualiteten er blevet frakoblet de meningsskabende betydningslag, som gør, at man ikke føler sig moralsk alene.  

Gå på opdagelse i arkivet