Portene åbnes på ny til jødedommens mystik

Da han blev spurgt, sagde han først nej. Det var umuligt og ville tage et helt liv, mente han. Men så lod han sig overtale. Opgaven tog tyve år, og resultatet fylder nu 12 bind. Den amerikanske religionsforsker Daniel Matt har begået en monumental bedrift: At oversætte hele Zohar, hovedværket i den jødiske mystiske tradition Kabbala, fra aramæisk til engelsk. For allerførste gang.

 

Fra den hellige by Safed 4
"Kabbala handler om håb. Om forvandlingen af hver eneste nat til dag", forklarer Daniel Matt, der har oversat de samlede skrifter fra aramæisk til engelsk. Foto: Shutterstock

I år udkommer den første fuldstændige engelske oversættelse af Zohar, den mystiske kommentar til Torah, der er hovedværket i jødisk Kabbala.
Hidtil har den engelsksprogede verden måttet nøjes med udgaver, der var oversat fra tysk eller latin. Ikke før nu er det lykkedes at oversætte denne komplekse, poetiske, spirituelle, filosofiske og religiøse tekst, der oprindeligt er skrevet på hebraisk og aramæiske dialekter, og som har fascineret generationer af åndeligt søgende, jøder såvel som ikke-jøder. Opgaven har simpelthen været for overvældende. Men:
”Du er nødt til at blive overvældet af teksten. Hvis du ikke er villig til at lade dig overvælde, forstår du ikke budskabet,” siger oversætteren, professor i jødisk mysticisme Daniel Matt i en stor artikel i Newsweek om udgivelsen af det afsluttende bind 12 i den nye, engelsksprogede udgave af Zohar.
Zohar, eller Bogen om Den Himmelske Stråleglans (ca. 1275-86), er det vigtigste værk i den jødiske mystiske tradition, Kabbala, som havde sin storhedstid i 11-1300 tallets Sydfrankrig og Spanien.
Zohar består af mange dele, skrevet af forskellige forfattere, og udgør en mystisk kommentar til Bibelens første fem bøger, Torah. Traditionelle kabbalister mente, at Zohars forfatter var Simon bar Yohai og hans kreds af rabbinere i Palæstina i 100-tallet efter Kristus. Nyere forskning har imidlertid vist, at hovedparten af Zohar er skrevet ca. 1275-86 af den spanske kabbalist Moshe ben Shemtov de León (ca. 1240-1305).
Sproget i Zohar er en blanding af svært, kunstigt hebraisk og forskellige aramæiske dialekter. Det er denne sproglige udfordring, Daniel Matt, der er ekspert i jødisk mystik, hebraisk og aramæisk, har løst. Og nyoversættelsen, der gør Zohar tilgængelig for den brede, engelsksprogede offentlighed, er ikke kun en akademisk bedrift. Den er også, som Newsweeks journalist noterer, en værdifuld spirituel gestus:
I en tid, hvor de tre Abrahamitiske religioner kæmper med hver deres udgaver af fundamentalisme, minder Zohar os om, at sand spiritualitet handler om at reparere verden, ikke om at gennemtvinge dogmer. Om eksistensens forførende mysterier, ikke om dens skråsikre sandheder.
Ifølge de jødiske mystikere i Zohar er det menneskenes opgave at hele splittelsen mellem Guds kvindelige og mandlige halvdel. En splittelse, der opstod som følge af Adams og Evas syndefald. Vores handlinger her på Jorden kan derfor ifølge Zohar ses som en slags elskovsmiddel for det guddommelige par, fortæller Daniel Matt i Newsweek.
”Gud har brug for os,” siger han. ”Gud er ikke fuldendt uden vores aktive deltagelse i at hele verden.”
 

Et modstræbende ja
Tilbage i 1995 blev Daniel Matt kontaktet af Margot Pritzker, en filantrop fra Chicago, hvis familie ejer Hyatt-hotelkæden. Hun havde studeret jødedom intensivt hos en lokal rabbiner og ønskede nu at gå dybere ind i Zohar, men kunne ikke læse aramæisk. De eneste tilgængelige oversættelser af Zohar til engelsk var blege afskygninger af den originale tekst. Derfor spurgte hun Arthur Green, ekspert i jødisk mystik på Brandeis Universitet i Boston, om han kendte nogen, der kunne oversætte hele Zohar fra aramæisk. Green gav hende tre svar: Daniel Matt, Daniel Matt og Daniel Matt.
Daniel Matt havde studeret på Brandeis i 1970’erne. Siden 1979 havde han været ansat på The Graduate Theological Union i Berkeley, hvor han også forskede i jødisk mystik. Da Margot Pritzker foreslog ham opgaven, afslog han dog blankt. ”Han mente, jeg var skør. At det ikke kunne lade sig gøre,” siger hun til Newsweek. Matt indvilgede dog i at bruge en måned på at afprøve oversættelser af udvalgte afsnit, men det gjorde ham blot endnu mere overbevist om, at det var en vanvittig idé at forsøge at oversætte hele Zohar.
Pritzker lod sig dog ikke affeje. Hun bad Daniel Matt rejse til Chicago og personligt give hende sit nej. Da de mødtes, fortsatte han med at protestere. ”Det er umuligt. Det vil tage et helt liv.” sagde han. ”Jeg har tid,” svarede hun. Til sidst nåede Daniel Matt frem til, at det havde han også. Hun tilbød at betale hans arbejde gennem familien Pritzkers Filantropiske Fond, hvilket gav ham mulighed for at droppe sit undervisningsjob og dedikere sig til oversættelsen af Zohars 1.900 sider. Et arbejde han nu har brugt 18 år på at færdiggøre.
I begyndelsen kunne han ikke oversætte mere end 11 linjer om dagen. Et af problemerne var, at der er flere autoritative udgaver af Zohar, ikke en enkelt version, der står over dem alle.
”Når jeg begyndte at oversætte en side, måtte jeg først rekonstruere den aramæiske tekst, baseret på de forskellige Zohar-manuskripter, der opbevares på forskellige europæiske biblioteker. Desuden måtte jeg anstrenge mig til det yderste for at formidle de lyriske kvaliteter i originalteksternes aramæiske på engelsk,” fortæller Daniel Matt.
Efterhånden kunne han sætte farten op til 40 linjer om dagen, men hans opgave forblev umådelig omfattende. Det meste af bind 1 rummer således Zohars udlægning af Bibelens første syv bogstaver. Matts forlægger på Stanford University Press frygtede, at han ikke ville fuldende projektet, men Daniel Matt fortsatte ufortrødent oversættelsesarbejdet frem til 12. og sidste bind, der udkom i år. På de sidste tre bind fik han dog hjælp af to kolleger, Nathan Wolski og Joel Hecker.
 

Poesi og bibelsk syretrip
Sproget i Zohar er fabulerende, fuldt af syrede syner og poetisk billedsprog. Som Biblen på et vildt trip, fuld af skønhed og mystisk visdom. Daniel Matt vurderer, at omkring fem procent af teksten med vilje er skrevet så dunkelt, at det er ubegribeligt. Fordi de jødiske mystikere ville formidle til læseren, at det guddommelige ikke kan forstås intellektuelt, men kun kan erfares personligt.
Men Zohar er ikke bare et centralt spirituelt værk. Det er også et mesterværk i middelalderlitteraturen, mener Daniel Matt: “Det er et litterært eksperiment,” siger han. ”Zohar giver os rabbinere, der vandrer rundt i Galilæa og møder farverige karakterer, fulde af indsigt. F.eks. æseldriveren, der viser sig at være langt klogere, end man skulle tro ved første øjekast.”
Daniel Matt sammenligner Zohar med Dantes Guddommelige Komedie og Chaucers Canterbury Tales. Og med Cervantes’ Don Quixote, selvom sidstnævnte blev skrevet flere århundreder senere. Lighederne med disse kanoniserede litterære værker er først og fremmest, at de alle handler om menneskets søgen efter kærlighed og spirituel sandhed. Hos Dante tager denne søgen konkret form af fortællerens rejse igennem helvede, skærsilden og paradiset på jagt efter den elskede Beatrice. I Zohar er det en mere abstrakt søgen, og målet er foreningen af Guds maskuline og feminine halvdel, når den mandlige guddommelige kraft møder ‘bruden’, der i jødisk mystik har det hebraiske navn Shekhinah.
 

Efter mørket kommer lys
De poetiske kvaliteter i Zohar står stadig stærkt i dag, 700 år efter teksten blev skrevet. Læs f.eks. denne passage:
“Når dagen gryr; lyset formørkes og sortner; mørket råder. Da forenes en kvinde med sin ægtemand, taler med ham, træder ind i hans palads. Senere, da solen er ved at gå ned, lysner den og opsluges af natten. Da lukkes alle porte, æsler skælver og hunde glammer.”
Det handler om håb. Om forvandlingen af hver eneste nat til dag, forklarer Daniel Matt og peger på en anden stor jødisk profet, Bob Dylan, der skrev: ’De siger, den mørkeste time er lige før daggry’.
Eller læs dette afsnit, hvor rabbinerne i Zohar drøfter dæmonernes verden, eller ‘Den Anden Side’, (Sitra Ahra på hebraisk):
“Høvdinge, mestre af glødende gnister, strejfer om og stiger ned, slår tilbage og stiger op. Træder ind i Den Store Afgrunds hulrum, deres gløder er ildrøde, de er omsluttet af brændende ild. Gløderne skyder fra dem – flyver, farer ned og angriber menneskene.’
Linjer som disse viser måske, hvorfra Leonard Cohen fik inspiration til sine surrealistiske, mørkt apokalyptiske sangtekster. Den jødisk-canadiske sanger, som døde sidste år, var en flittig Zohar-læser og studerede ifølge Newsweek Daniel Matts oversættelse sammen med sin rabbiner i Los Angeles.
 

De kendte og kabbala
Leonard Cohen var som bekendt ikke den eneste musiker, der var fascineret af jødisk mystik - men klart en af de mest seriøse. Op gennem 90’erne og 00’erne gav filmstjerner og popikoner som Britney Spears og Madonna jødisk mystik en ’revival’, da de erklærede, at de var inspirerede af Kabbala og trådte frem med de karakteristiske armbånd i rød snor, som skulle beskytte bærerne mod ’bevidst og ubevidst stirren.’
Popkulturens omfavnelse af Kabbala var på ingen måde rabbinsk autoriseret, men et Hollywood-fabrikeret produkt: De røde armbånd kom fra Kabbalah Centre i Los Angeles, der allerede i midten af 1980’erne havde øjnet de kommercielle muligheder i at give jødisk middelaldermystik en lækker New Age indpakning.
I dag kan man stadig købe diverse moderigtige ‘Kabala-inspirerede’ accesories i Kabbala Centre, der står bag en lind strøm af udgivelser, hvor ordet ’Kabbala’ indgår i slagkraftige titler, f.eks. ’Kabbalah: The Power to Change Everything’, ‘Kabbalah on Sex: Make Love, Make Light’; ‘The Power of Kabbalah for Teens’ og ‘Rebooting: Defeating Depression With the Power of the Kabbalah.’
Intet tyder dog på, at Daniel Matt lader sig gå på af kommercialiseringen af jødisk mysticisme. Han er udelukkende optaget af studiet af selve Zohar. Nu, hvor oversættelsesarbejdet er afsluttet, leder han studiekredse for rabbinere, forskere og Kabbala-studerende. De mødes en gang om måneden i lokaler hos Beth El-synagogen i Berkeley, hvor de sammen nærlæser Zohar, mediterer og drøfter forskellige tolkninger af teksten. Zohar rammer tydeligvis stadig sine læsere, uanset om de er lærde rabbinere eller søgende popstjerner. Til Newsweek forklarer Daniel Matt værkets mystiske kraft sådan her:
”Zohar foreslår os, at der er en oprindelig guddommelig kraft hinsides det, vi kalder ‘Gud’. Det, vi opfatter som Gud, er sekundært i forhold til Guds grænseløse realitet. I stedet for vished tilbyder Zohar mysteriet.”
Mysteriet er åbenbart lige så vedkommende og tillokkende for nutidens åndeligt søgende, som det var for den spanske kabbalist, der for 700 hundrede år siden vandrede alene ud i Provences bjerge for at finde Gud. Med 2017-udgivelsen af Zohar på engelsk får vi alle en ny mulighed for at drage ud på samme rejse som 1200-tallets jødiske tænkere, hjemme i stuen eller sammen med ligesindede, der vil dykke ned i tekstens mysterier.

The Zohar, translated by Daniel Matt. Stanford University Press 2017, læs mere her…

Oversat og bearbejdet af Miriam Katz

 

Illustrationer:

HaAri synagogen i den hellige by Sfad i den nordlige Israel. I Sfad er der to HaAri-synagoger, der begge er opkaldt efter den store kabbalist Rabbin Yitzhak Luria. Denne er bygget af græske sefadiske jøder i den 16. århundrede.

Side fra Livorno-Zohar'en, udgivet af Sholo Belforti i Livorno, Italien, i 1851.

Daniel Matt, professor i jødisk mysticisme, har brugt 18 år på at oversætte den samlede Zohar fra aramæisk til engelsk.

 

Tak fordi du følger med på Goldberg.nu, hvor alle artiklerne stilles gratis til rådighed. 
Redaktionen arbejder til stadighed på at udvikle magasinet, og har du lyst til at hjælpe, er du meget velkommen til at benytte vores donationsmulighed.
Du kan også hjælpe ved at gøre din omgangskreds opmærksom på Goldberg, så vi får endnu flere læsere. 
God fornøjelse med de næste mange artikler - og tak for hjælpen!

 

 

Gå på opdagelse i arkivet