Banner-Yoko

Denne artikel blev bragt første gang i Goldberg nr. 34, marts/april/maj 2013 — Af Peter Nejsum

Forbuden frugt

Det mest berømte æble i kulturhistorien stammer fra Bibelen – og er slet ikke et æble. Det drejer sig naturligvis om det æble, Adam og Eva spiser af i Edens have, og som medfører, at de må forlade haven.

Æble på gren

Læser man beretningen i 1 Mosebog kap. 3, kan man se, at der ikke står noget om noget æble, men at der bare står ”frugt” (hebr. ferij): ”Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog frugten og spiste.” Og det famøse træ beskrives ej heller som et æbletræ, men som træet ”midt i haven”, som det er forbudt at spise af, og hvis frugter har den egenskab, at den, der spiser dem, bliver i stand til at ”kende godt fra ondt.”

Alligevel er det umuligt at frigøre sig fra tanken om, at det er et æble. Dertil har man set for mange fremstillinger af scenen kunsthistorien igennem, og æblet har måttet holde for med al den symbolik, der er knyttet til den mærkelige frugt. Når diverse bibelforskere sår tvivl om, hvorvidt æblet overhovedet var kendt i det nærorientalske område på dette tidspunkt, og foreslår, at der må være tale om en kvæde eller en abrikos, så gør det ikke rigtig indtryk.

DE FIK EN HJERNE

Æble eller ej, så er det afgørende den mærkelige egenskab, frugten har: At den gør en i stand til at skelne mellem godt og ondt. Min søn sagde engang, da vi talte om fortællingen her, og jeg spurgte hvad der skete med Adam og Eva: ”De fik en hjerne!” Og æblet er blevet symbol på visdom, klogskab og indsigt.

Engang i 1970erne kom en serie fagbøger, der alle havde et stiliseret æble på forsiden – og på bagsiden et æbleskrog. Pointen var klar: Nu havde man læst bogen og dermed spist et af æblerne fra kundskabens træ.  Efter hvad det fortælles, var det ved at få et æble i hovedet, mens han blundede i skyggen af et æbletræ, at Isaac Newton opdagede tyngdekraften. Og i vore dage møder ens blik overalt i det offentlige rum disse svagt lysende stiliserede æbler, hvor der er taget en enkelt bid, og som sidder på opslåede bærbare computere af et bestemt mærke.

ÆBLETS MAGT

Det er dog kun den ene side af frugtens virkning. At spise af den forbudne frugt betyder også, at man mister Paradisets uskyldstilstand. Gud smider mennesket ud, selvom Adam på den mest ucharmerende måde prøver at undskylde sig: ”Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.” Det er altså Evas skyld det hele, og i sidste ende Guds, for det var jo ham, der satte hende ved hans side. Men ud må de, ud i den verden, vi kender så godt, fuld af slid og slæb, begær og bekymring.

Æblet symboliserer altså at kunne skelne mellem alt mellem himmel og jord, at bruge sin forstand og at udnytte den til at skabe sig et liv for sig selv og sine artsfæller. Ikke en dårlig egenskab at have, når man lever uden for Paradiset. Med klogskaben fulgte også magt, ligesom Gud har det: Magt til at skabe – og til at tilintetgøre. Derfor følger også ansvar, samvittighed, skyld, og det er en påmindelse om den pris, vores menneskelige klogskab har.

HVOR KOMMER ÆBLET FRA?

Æblet og dets historie er selv eksempel på netop det. Hvor kommer æblet egentlig fra? Filippa, Bodil Neergaard, Skovfoged, Guldborg, Belle de Booskop, Transparente Blanche, og hvad de forskellige sorter, man kan få i Danmark, hedder, var der jo ikke fra begyndelsen. De er resultat af menneskers energiske indsats med at krydse og pode. Og æbletræet er sådan indrettet, at det gavmildt har budt på uanede muligheder for at lade sig krydse og sætte nye frugter i form af nye sorter.

I dag mener man at ”ur-æblet” Malus Sieversii, oprindeligt er vokset på Tien Shan-bjergenes nordlige skråninger i Kina. Herfra har det bredt sig mod vest i det såkaldte æblebælte, der nøje følger den såkaldte Silkevej, karavanevejen der forbandt Centralasien med Europa. Over Tien Shan-bjergene, gennem Kirgistan til Samarkand, videre gennem Persien, Syrien, Armenien, Georgien, frem til Middelhavet. Mennesker og æbler har fulgtes ad fra begyndelsen.

Allerede da de bibelske skrifter blev til, har man kunnet se de vilde æbletræer på skråningerne langs karavanevejen. Også der hvor nogle har hævdet Edens have skulle have ligget, mellem Det Kaspiske Hav og Aralsøen, i det nuværende Kasakhstan, der også er på ruten.

Det er et område, der siden hen har været hårdt prøvet. Netop dette område blev benyttet til katastrofale eksperimenter i Sovjettiden. Forsøg på bomuldsdyrkning udtørrede omtrent Aralsøen, og mellem 1949 og 1989 lagde omkring 500 atomprøvesprængninger et 15.000 kvadratkilometer stort område øde.

ENDNU EN ØKOLOGISK KATASTROFE

Ur-æblerne er angiveligt både sure og bitre. Men æblet er så taknemligt at krydse, at nye sorter kan opstå i et mylder af variationer - en egenskab det har elsket for op gennem historien til gavn og glæde for mennesket.

Samtidig med, at Sovjet lagde de mest berømte æblelunde øde, var en helt anderledes form for økologisk katastrofe under opsejling mod vest. Hvor man i århundreder havde berømmet æblet for dets evne til at kunne krydses og skabe nye variationer, gik det nu pludselig den modsatte vej. Det satte ind efter krigen, hvor erhvervsfrugtavlen systematisk reducerede den rigdom af sorter til de 6-7 forskellige, man kan få i supermarkedet i dag. Selv når det er æblesæson i Danmark, er det mest solgte æble ”Pink Lady,” der ser ud, som om det er lavet på fabrik et eller andet sted.

Et af de mest aromatiske æbler, der findes, Skovfogedæblet, kan ikke købes nogen steder og truer med helt at forsvinde. Få dage efter man har plukket det, bliver det nemlig melet. Indtil da er det en bid af Paradis. ”Forbrugerne efterspørger æbler, der kan holde sig i tre måneder,” hedder det. Men gør de virkelig det? Og hvad det er for en form for fornuft, der taler her?

ET DOBBELT SYN PÅ NATUREN

Hele denne diskussion afspejler et dobbelt syn på naturen: Man kan se en ko, glæde sig over dens muh’en, dens brune øjne og dens vegetative tyggen drøv uanset hvad der sker, som om den vil sige til betragteren: At du dog gider. Man kan se den som et udtryk for en guds kreative evner. Men man kan også se den som oksesteg, pastrami, hakkebøffer. En ko er begge dele. Men ser man den udelukkende med de sidste briller, så bliver dyret en ting. Så behøver man ikke behandle den som en medskabning, men kan fx lade den transportere i dagevis i lastbiler, fordi et slagteri i det sydlige Polen kan slagte den nogle hundrede kroner billigere. Det er markedets fornuft.

VERDEN BLIVER MINDRE

Men er det ikke lige meget, at der kun eksisterer en håndfuld æblesorter? Ikke, hvis man erkender, hvor vigtigt det er, det, der taler til vores sans for skønhed, kalder på smilet, det, der får os til at opleve den verden, Gud har skabt, som storslået. Det rækker langt videre end antallet af æblesorter, for det handler om synet på den verden, vi er sat i, og hvad der gør den rig. Det gør ikke altid den økonomisk fornuft, væksten og den politiske nødvendighed. Det gør til gengæld alt det, der symbolsk er indeholdt i en bid af et frisk og aromatisk æble, som man ikke har smagt før.

Det berømte æble, eller hvad det nu var for en frugt, gav heldigvis mennesket evnen til at skelne godt og ondt. Vi kan se hvad vi har gang i, forhåbentlig i tide, så vi ikke gør vores verden fattigere end den behøver at være.

Gå på opdagelse i arkivet

314_322
Placeholder annonce