Med Kiefer til nattens ende

Det fyger med referencer i den enorme udstillingshal på Papirøen i København. Fire gigantiske malerier og fire store fly i bly vises for første gang udenfor kunstnerens atelier. Den tyske kunstner Anselm Kiefer har skabt en storslået totalinstallation til Copenhagen Contemporary. Udstillingen har fået titlen Til Louis-Ferdinand Céline: Rejse til nattens ende og er dermed dedikeret til den franske forfatter.

Anselm Kiefer, Copenhagen Comtemporary
Copenhagen Comteporary

Med malerier op til 6,6 m høje og 11,4 meter brede er Kiefer ikke beskeden med at indtage udstillingsrummet på Papirøen med sine værker. Solsikkekernerne hvirvler henover Gobi-ørkenen og lyset er blegt. Solsikkerne kigger ikke længere mod himlen og valmuerne hænger med kapslerne. Det kunne tyde på skumringens time, og selvom solen snart står op igen står Kiefers kunst mestendels i et tusmørke skær. På snuden af flyene sender Kiefer trofast og med sirlig skråskrift en hilsen til den rumænsk-fødte forfatter Paul Celan, som han igennem mere end 30 år har refereret til i sin kunst. Endeløse ørkenlandskaber i en jordfarvet palet danner en form for bagtæppe i det 1500m2 store rum, hvor flyene fra studioet i Barjac i Frankrig er ankommet fra. Den store skala og det golde og kolde udtryk skaber en andægtig opmærksomhed og stille færden rundt i udstillingen, som var man på en gravplads. Mennesket har formået at bygge en tonstung maskine, der med vinger og motor får mennesket til at flyve, men her står flyene grå og livløse støttede af stolper og gennemboret af udtørrede solsikker, valmuekapsler og tynget af store bøger.

Occupations en besættelse
Anselm Kiefer er født i 1945 i Sydtyskland. Med dette årstal og nationalitet, som skæbne har han siden sin karrieres begyndelse i slutningen af 60’erne været optaget af sit ophav, erindring og identitet. Han markerede sig for alvor med fotoserien Occupations, hvor han med bakkenbarter og overskæg, i sin fars uniform strækker sin højre arm til ”Sieg Heil”. I naturen og foran forskellige historiske monumenter i Europa har Kiefer fotograferet sig selv. Med egen krop afsøger han sin familie og sit folks historie. Fotoserien rummer ikke umiddelbart anger eller sorg, hvilket selvsagt vakte enorm forfærdelse og spekulation over Kiefers egen tilknytning til nazismen. Siden har Kiefer ikke kunne slippe de store spørgsmål omkring liv og død, menneskeligt fordærv, magt og den tyske historie.  

Myter, litteratur og Kabbalah
Mytologiske figurer som Brunhilde, Isis og Shulamite, tekstbider fra Biblen, Torah, og Kabbalah, referencer til blandt andre Goethe, forfatteren Ingeborg Bachmann samt Kiefers tilbagevendende fascination og dedikation til Holocaustoverlevende Paul Celan viser hans indgående og vidtfavnende søgen på alle sine spørgsmål. Han er båret af både fascination og skepsis, når han beskæftiger sig med det mytologiske, spirituelle såvel som den historiske arv. Som barn legede han i nabohusets ruiner, markerne fra hans barndom på landet og det tredje riges ”hof”-arkitekt Albert Speers arkitektur er inspirationer, som han eksplicit arbejder med i sin kunst. Referencerne er mange og hans tilbagevendende brug af blomster, bøger, bly, kjoler, aske, strå og pigtråd er materialer, der er symbolsk kondenseret. Hår og tænder kan man sågar også finde i Kiefers værker. Til trods for de genkendelige elementer i malerier og installationer emmer hans værker af gåder, som ikke er til at få svar på.

Dedikation til berømt og berygtet forfatter
Til Louis-Ferdinand Céline: Rejse til nattens ende er skabt særligt til udstillingen i København og den franske forfatter har da også forbindelser til Danmark. Med rå beskrivelser af Første Verdenskrig og Célines stilistiske brug af talesprog er romanen fra 1932 et nybrud i fransk litteratur. Samtidig chokerede Céline med sin antisemitisme og sit forslag om en fransk-tysk alliance. I 1945 flygtede han til Danmark. Frankrig krævede ham udleveret til retsforfølgelse, anklaget for landsforræderi og indstillet til dødsstraf. I 1951 kunne han vende hjem efter at have fået amnesti.

Udstillingen kan ses på Copenhagen Contemporary
Papirøen, København frem til den 6. august 2017

Gå på opdagelse i arkivet