Banner-Yoko

Til Bøgernes Folk

reoler

 

Han prøver at skabe et rum til sorgen over de mennesker, der bliver til tal på en liste over døde på flugt mod Europa. Peter-Clement Woetmanns langdigt Bag bakkerne, kysten er blevet kaldt en milepæl i ny dansk litteratur om flygtninge- og migrantkrisen. 
Læs Miriam Katzs interview med forfatteren her
Udgivet af Forlaget Kronstork, 2017

 

 

 

Historien om Silkevejene starter mere eller mindre med Alexander. De fleste har hørt om hans erobring af det persiske rige, Jerusalem og felttog dybt ind i det indiske subkontinent. Men forfatter Peter Frankopan interesserer sig mere for ideernes rejse langs Silkevejene, og dokumenter, at der var spor af hellenistiske ideer og sprog i Indien mange hundrede år efter Alexanders død. Læs Michael Rachlins interview med Frankopan her.
Udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag, 2017

 

 

 

 

Efter syv års pause slår Paul Auster til igen med en monsterroman. Romanen, 4321, er på 866 sider i den amerikanske udgave og dermed mere end dobbelt så langt som nogen af hans andre bøger. Romanen er historien om det 20. århundrede, især 50’ernes, 60’ernes og 70’ernes amerikanske historie, fra henrettelsen af Rosenbergparret til borgerrettighedsbevægelsen, studenteroprøret og Vietnamkrigen, men også Austers historie. Hovedpersonen er en 2. generations jødisk dreng, født og vokset op i New Jersey i 1947, præcis som Auster selv. Læs Fran Hopenwassers omtale af bogen her
Lindhardt og Ringhof 2017

 

 

I Arabernes Historie fortæller oxfordprofessor Eugene Rogan den mangfoldige og fascinerende historie om de arabiske folk fra Osmannerriget til i dag.
Gennem politikere og intellektuelle, forfattere og soldater, kvinder og mænd, berømte såvel som berygtede – giver bogen et indlevende og sanseligt billede af arabernes vej ind i den moderne verden. Samtidig viser Rogan, hvordan europæernes syn på de arabiske folk er skiftet gennem tiden. Til tider eksotiske og spændende venner, andre gange som uforståelige eller fanatiske fjender. 
Kristeligt Dagblads Forlag 2017

 

 

 

En anderledes rejse i Israel med billeder fra det spæde forår tidligt i februar til årsskiftet december/januar. I Israel – 40 år med fugle og kamera følger man fotografen Klaus Bjerres tur fra i Eilat helt i syd ved porten til Rødehavet. Eilat er i særklasse en af verdens bedste trækfuglelokaliteter og billederne viser, både livet i de tilsyneladende ”døde” wadier i Eilat Mountains og ikke mindst det fantastiske rovfugletræk, der passerer over bjergene fra februar til maj.
Gyldendal 2017

 

 

 

 

 

Gina Ionescu er aktivist i det svenske roma-miljø, deltager i et dansk teaterprojekt og hovedperson i en dokumentarisk bog om romaers liv på bunden af det europæiske samfund. I Jag ër Gina fortæller hun om sit liv til journalist og forfatter Erika Oldberg, der bl.a. siger om bevæggrunden for at lave bogen: ”Fattigdom er som kviksand, man synker dybere ned og sidder fast, selvom man prøve at trampe sig fri. Og roma-befolkningen har været fattig og undertrykt i så lang tid. Der skal en målrettet indsats til at ændre mønstret, og det kommer ikke til at ske i hjemlandene indenfor en overskuelig fremtid”. Læs Miriam Katzs interview med Gina Ionescu her:
Udgivet af Leopard Forlag, 2017

Gå på opdagelse i arkivet