Sangen og krigen i et halvt århundrede

Sangen Jerusalem af Guld sammenfatter de jødiske følelser for Jerusalem. En sang, hvis historie er flettet ind i Seksdageskrigen
og tiden der fulgte på godt og ondt. Portræt af en af det 20. århundredes mest definerende sange, der runder 50 år netop nu.

Jerusalem af Guld

 

Jerusalem af guld
Af bronze og af lys
Jeg er en violin for alle dine sange

Yerushalayim shel zahav – Jerusalem af Guld – en sang der taler til så stærke følelser, at det gennemtrænger sproglige, kulturelle og religiøse barrierer. Med sine klare referencer til Biblen, beskrivelsen af det jødiske folks tusind år gamle længsel efter Jerusalem og en status som Israels uofficielle nationalsang forestiller man sig umiddelbart, at det er en gammel sang, der er gået i arv fra generation til generation. Og så er det bare en populær folk-song, der blev lavet til en sangkonkurrence i maj 1967. I en tid, hvor singer-songwriter-traditionen blev født, og hvor navne som Joni Mitchell, Buffy Sainte-Marie, Leonard Cohen og Bob Dylan for første gang blev spillet i radioen. I Jerusalem opfordrede den legendariske borgmester Teddy Kollek poeten Naomi Shemer til at skrive en sang til en musikfestival. Komponisten valgte den ukendte sanger Shuli Nathan til at fremføre Jerusalem af Guld, der hurtigt blev populær, men som nemt kunne være endt som sommerens hit i 1967, hvis historien havde udspillet sig anderledes.

Da sangen udkom, var krigen allerede på tegnebrættet. Den egyptiske præsident Nasser havde smidt FN’s fredsbevarende styrker ud af Sinai-halvøen og var i gang med at mobilisere en kæmpe styrke langs Israels sydgrænse. I slutningen af maj allierede Nasser sig med Jordan, der havde holdt Østjerusalem besat siden 1948. Under besættelsen havde Jordan udelukket jøderne fra Jerusalems gamle by og systematisk ødelagt synagoger og jødiske grave, ligesom man også havde indskrænket kristne araberes rettigheder i den gamle by. Jøderne kan med al ret kalde Seksdageskrigen for befrielsen af Jerusalem. Og palæstinenserne kan med ligeså stor ret kalde det begyndelsen på endnu en brutal besættelse, der nu har varet i 50 år. Det blev en krig, der på godt og ondt ændrede Israels status og form. Nu var jødedommens vigtigste helligdom på egne hænder for første gang i over 2000 år. Da de israelske faldskærmssoldater nåede frem til Vestmuren (Grædemuren) i 1967, brød de angiveligt ud i sang:  Jerusalem af Guld. Jerusalem havde ændret sig. Israel havde ændret sig. Og sangen ændrede sig. Kort tid efter skrev Naomi Shemer et nyt vers:

Nu er cisternerne atter fyldt med vand,
pladsen med glade mennesker
Fra Tempelbjerget i den gamle by høres vædderhornets kald

Historien – og naturligvis de uomtvistelige kvaliteter – gjorde, at sangens popularitet kun voksede med årene. I dag nævner engelsk Wikipedia Jerusalem af Guld som Israels ”uofficielle nationalsang” – ved siden af Hatikva – den officielle. Og på den måde symboliserer sangen ikke blot, at Israel har ændret sig. Det ideologiske grundlag for Israel, zionismen, har også ændret sig. Hatikva er skrevet ind i en sekulær zionisme og refererer til nationen, folket, selvbestemmelse og (naturligvis) Jerusalem. Jerusalem af Guld har mere religiøse referencer til Vestmuren og Shofaren. Og sangen er derfor langt fra ukontroversiel og formentlig ikke specielt populært på den israelske venstrefløj. Den mest tvetydige holdning til sangen blev udtrykt af en af de faldskærmssoldater, der var med i Jerusalem i 1967.  Meir Ariel blev senere singer-songwriter og udgav i 1970’erne sangen Yerushalayim shel barzel – Jerusalem af jern – på samme melodi: 

Med sammenbidte læber og i anstrengelse
Fortsatte bataljonen kampen
Til sidst foldede flaget sig ud
over Bitterhedens Hus

Et andet sted, hvor sangen bliver brugt på en om ikke kontroversiel – så i hvert fald spøjs måde – er i Steven Spielbergs film Schindlers Liste fra 1993. I den sidste scene, hvor de overlevende vandrer over en mark – en vandring, som symboliserer deres alija til Israel - hører man sangen fremført af Ramat Gans kammerkor. Da filmen første gang blev screenet i Israel, førte det til en lidt upassende fnisen blandt publikum over den tykke anakronisme. Alt andet lige svarer det vel til, at Erik Balling havde brugt Shu-bi-dua eller Gasolin som underlægningsmusik i Matador. I den version af Schindlers Liste, der senere blev vist i israelske biografer, var sangen erstattet af Hannah Szenes' sang Eli, Eli.

Når Israel onsdag den 24. maj 2017 markerer Jerusalemdagen, vil Jerusalem af Guld formentlig blive sunget fra nord til syd. Og et større program er sat i værk for at markere 50-året for genforeningen. Og på den palæstinensiske side vil talrige demonstrationer markere et halvt århundrede med israelsk besættelse. Og mellem de to fronter spirer de små lyspunkter af fælles forståelse og samhørighed, man så sjældent hører om i den internationale presse og på internettet. Men tag et kik på den mest anbefalede kommentar på YouTube, hvor Shuli Nathan synger sangen: ”Denne sang handler om den gamle bys skønhed. Jeg lytter til den hver dag, selvom jeg er palæstinenser. Hold op med at hade!”
Sangen har i sandhed en kvalitet, der gennemtrænger sproglige, kulturelle barrierer.

Her kan du høre Shuli Nathans Jerusalem af Guld

Gå på opdagelse i arkivet