Mød den egyptisk-jødiske historie

Jødernes forhold til Egypten og Egyptens forhold til jøderne er både langvarigt og meget komplekst. Det begynder med Abraham og en voldsom tørke og fortsætter den dag i dag, hvor der bl.a. er et israelsk og egyptisk samarbejde i kampen mod Daesh. Søndag den 10. december kan man på Københavns Universitet høre internationale forskere med speciale i området fortælle om de egyptiske jøders historie, når foreningen NASIM afholder åbent arrangement.

 

 Rabbiner Moshe Cohens kor i Samuel Menashe- synagogen i Alexandria.
Rabbiner Moshe Cohens kor i Samuel Menashe-synagogen i Alexandria.

Historisk set er der næppe nogen anden civilisation, der spiller så stor en rolle i det jødiske folks fødsel som Egypten. Uanset om Bibelens beretninger om Abraham, Moses og deres tid i Egypten er historisk korrekte eller ej, er beretningen om Egypten central i jødernes selvforståelse som folk.
Parallelt hermed er der i moderne tid næppe noget folk, der siges så meget forkert (for ikke at sige løgn) om i Mellemøsten som jøderne. I gensidig disharmoni og sameksistens er jødisk og andre mellemøstlige kulturer og civilisationer vokset ud af hinanden de seneste små 4.000 år.
På Københavns Universitet findes en gruppe historikere og andre forskere, studerende såvel som lektorer og professorer, der interesserer sig brændende for Mellemøsten og Nordafrika. De har skabt foreningen NASIM (Netværk af Akademikere, Studerende og Interesserede i Mellemøsten), der afholder en række events, der er åbne for offentligheden. Netværket, der er upolitisk og ikke-religiøst, lancerede i 2017 en ny serie: Jøder i Mellemøsten.
Goldberg har talt med Jacob Helmbæk, der er en af arrangørerne.

Hul i kildematerialet
”Vi vil gerne fortælle om de arabiske jøder, som er blevet glemt, både i forhold til deres fordrivelse i 1950’erne og hele forhistorien, dvs. de 3-4000 år, hvor der har boet jøder i Mellemøsten. Det har vi mange kilder til”, fortæller Jacob Helmbæk, ”men den jødiske historie i perioden fra år 70 til islams fødsel i 600-tallet kan være svær at belyse”.
Årsagen er, at der i denne periode er et hul i kildematerialet. Frem til Jerusalems ødelæggelse i år 70 er der kilder fra Israel og andre dele af Romerriget. Der er også historikeren Josefus’ skrifter, fx ’Den Jødiske Krig’ fra omkring år 75 evt., men historiske kilder i moderne forstand kan man ikke kalde hans værker. Med Romerrigets kollaps i 400-tallet er det først, da muslimerne begynder at skrive om jøderne, at der igen kommer historisk kildemateriale, som belyser den ikke-religiøse side af jødisk liv.
Jødernes egne tekster fra perioden er typisk rabbinske tolkninger af Bibelen og de jødiske forskrifter.

Nyt materiale om jødisk liv
Der er dog en enkelt undtagelse, siger Jacob Helmbæk, selvom den også stammer fra tiden efter Islams opståen i 600-tallet. Undtagelsen knytter sig til et særligt jødisk fænomen kaldet en geniza. En geniza er et opbevaringsrum i mange synagoger, hvor man gemmer gamle dokumenter, der indeholder Guds navn. Guds navn er helligt, og derfor må man ikke smide tekster med navnet ud - de skal have en begravelse. Indtil denne tekstbegravelse gemmes teksterne i genizaen, fortæller Jacob Helmbæk:  
”I Cairo har menigheden tilknyttet Ben Ezra Synagogen af uforklarlige årsager valgt at bevare teksterne i genizaen, igennem århundreder, i stedet for at begrave dem. De er blevet bevaret frem til i dag. Man har fundet alle mulige tekster, der stammer helt tilbage fra 900-tallet. Også tekster, hvor de geniza-ansvarlige har været i tvivl om deres 'hellige' status, så udvalget er usædvanligt bredt. Genizaen indeholdt både religiøse tekster, men også dokumenter, såsom breve, kontrakter, akter fra retssager og sågar indkøbslister. Ikke alle af disse har nødvendigvis haft guds navn indskrevet. Langt de fleste dokumenter stammer fra 900-1200-tallet under det såkaldte Fatimide-kalifat. Dvs. der hvor de jødiske samfund i Cairo var størst, og de fleste valgte at deponere tekster i genizaen.”
Teksterne blev doneret af den jødiske Cairo-menighed til en forsker fra Cambridge i 1896, Dr. Solomon Schechter, og er i dag den største samling af jødiske tekster fra middelalderen.
Ifølge Jacob Helmbæk regner man med, at der boede op mod 40.000 jøder i den egyptiske provins på den tid. I hovedstaden Cairo var der ca. 20-25.000 jøder:
”Cairo var enormt stor, fordi den var handelscentrum. Fatimide-kalifatet dækkede over mere end det, der er Egypten i dag, og inkluderede bl.a. nutidens Syrien, Nordafrika og halvdelen af den Arabiske Halvø.”
Det er sjældent at have en stor og kompleks samling af originaltekster fra 900-1200-tallet, og netop fordi det er minoritetens tekster, der er bevaret, kan de sige flere interessante ting på en gang. Bl.a. kan de vise, om jøderne var marginaliserede i samfundet eller ej.

Mød eksperterne
Man kan høre mere om den jødiske tilstedeværelse i Egypten den 10. december, hvor NASIM har to eksperter på programmet. Den ene hovedtaler er den amerikanske historiker Philip Ackerman Lieberman, som er lektor på Vanderbilt University. Han er en af de forskere, som arbejder med geniza samllingen fra Cairo.
Den anden er den egyptisk-franske politolog Meir Masri fra Paris’ Universitet, der p.t. arbejder på Hebrew University. Over en Skypeforbindelse fra Israel vil han fortælle om den egyptisk-jødiske historie i det 20. og 21. århundrede. I begyndelsen af det 20. århundrede boede der op mod 80.000 jøder i Egypten, og Masri fortæller, hvordan de blev skubbet ud af landet og fordrevet til Israel.
Hvis man interesserer sig for jødisk og/eller mellemøstlig historie – eller for den sags skyld deres nutid – kan man deltage søndag den 10. december klokken 18.30 på Københavns Universitet, Søndre Campus.

Illustrationer
Jødiske drenge på udflugt til pyramiderne i Giza ca. 1943, da den egyptisk-jødiske befolkning talte næsten 80.000. 

Jødiske piger i bat mitzvah procession på en jødiske pigeskole i Alexandria

Medlemmer af den berømte jødiske Sasson familie fra Cairo, foto fra 1939
 

Tak fordi du følger med på Goldberg.nu, hvor alle artiklerne stilles gratis til rådighed. 
Redaktionen arbejder til stadighed på at udvikle magasinet, og har du lyst til at hjælpe, er du meget velkommen til at benytte vores donationsmulighed.
Du kan også hjælpe ved at gøre din omgangskreds opmærksom på Goldberg, så vi får endnu flere læsere. 
God fornøjelse med de næste mange artikler - og tak for hjælpen!

 

 

 

Gå på opdagelse i arkivet