Goldberg flytter ud og hjem

Det er ikke en hvilken som helst villa, Goldberg flytter ’hjem’ til, når magasinet fra 1. september har postadresse i Villa Kultur på Østerbro i København. Den gamle smukke villa på Krausesvej er i dag et sprudlende kontorfællesskab for kreative virksomheder og start-ups, men historien om dens engang så kendte og velansete jødiske ejer er en integreret del af stedets dna.  

 

Familien Henriques på cykler
Familien Henriques foran villaen på Krausesvej. Foto: Villa Kultur

Når man træder ind i Villa Kulturs have på Krausesvej 3, befinder man sig for en kort stund i en anden og mere sorgløs tid. Patriciervillaen ligger midt i det hele, statelig og smuk, indhyllet i vedbend, og på trods af sin enorme størrelse på 770 m2 virker den indbydende og hyggelig, som den sikkert også gjorde, da vekselerer Carl Otto Henriques for snart 100 år siden kastede sit blik på den og besluttede, at her var huset, der skulle danne ramme om hans voksende familie.
Indenfor er der i dag plads til forbedringer, og de er godt på vej. Vinterhaven, spisesalen, gymnastiksalen og hvad der ellers er at finde i den store villa vil over de næste måneder undergå en grundig istandsættelse.
Og fra et bruntonet fotografi på væggen i det, der nu er fælleskontor, følger husets tidligere ejer med kone og børn med i den tiltrængte renovering.

Plads skulle der til
Uden at konferere med sin hustru Elly købte Carl Otto Henriques i 1919 villaen af enkefru Ramm. Hendes mand, buntmager Daniel Ramm, havde bygget villaen tilbage i 1880 efter at have købt grunden af Kalkfabrikør Krause, som vejen er opkaldt efter.
Familien Henriques flyttede ind, og der blev straks bygget en svalegang, der forbandt villaen med det lille anneks bagest, hvor tjenestepigerne og barnefrøkenen havde til huse i stueetagen, mens husets to sønner Adam og Mogens fik deres egen afdeling med hver deres værelse på første sal, ældstesønnen Adam fik naturligvis det største. Senere blev der i anneksets øverste etage indrettet en gymnastiksal, som flittigt blev benyttet af husfaderen, når han skulle i form efter de mange overdådige fester.
Datteren Elin havde sit værelse på villaens første sal, hvor også forældrenes soveværelse var, og hvor husjomfruen sørgede for, at der var ordentligt og redt op i etagens yderligere tre soveværelser, hvis der skulle komme gæster. Og selv da efternøleren Henrik kom til i 1924, var der stadig rigeligt med plads i den statelige villa.
Og plads skulle der til, både til gæster og tjenestefolk, for vekselerer Carl Otto Henriques var ikke hvem som helst. I 1887 blev han født ind i den gamle jødiske Henriques-familie, som i 1711 var indvandret fra Altona nær Hamburg. Altona hørte dengang under den danske konge, og stamfaderen slog sig ned i Nakskov. En efterkommer grundlagde i 1801 vekselererfirmaet R. Henriques jr. på Højbro Plads midt i København. 
Ligesom for sin far, Otto Ruben, stod det tidligt klart, hvilken vej den unge Carl Otto skulle følge som kommende fjerde generation i det velrenommerede vekselererfirma. Så efter sin studentereksamen fra Metropolitanskolen i 1905 drog han til Hamburg og London, hvor han fik uddannelse hos de store bankierhuse.


Villa med stil
I 1911 blev Carl Otto Henriques prokurist i firmaet, og kort tid derefter mødte han Elly Hertz, der var af en ligeledes gammel jødisk slægt. De giftede sig den 22. august 1912, og da Carl Otto Henriques i 1919 blev forfremmet til medejer, mente han sikkert, at det var på tide at bo standsmæssigt, og han købte derfor villaen på Krausesvej 3.
Der var stil over livet på Krausesvej, hvor der blev klædt om til aftensmaden, og havde børnene venner på besøg, galt disse regler også for dem, så man på behørig vis kunne passere gennem den fortryllende vinterhave med springvand og sætte sig ved et veldækket bord.
Den tiltagende selskabelighed med karnevaller og fester, der voksede i takt med Carl Otto Henriques’ anseelse i samfundet, gjorde, at der i 1934 blev givet tilladelse til, at der i forbindelse med den marmorbelagte spisestue i kælderen kunne anlægges en vinkælder.
For gode vine skulle der til, når gæsterne skulle beværtes, og husets frue satte en ære i minutiøst at planlægge den megen selskabelighed med udsøgte menuer og perfekt sammensatte gæstelister. For alt var sat i orden og system, og fru Elly vidste præcis, hvor alt befandt sig i det store hus. Når hun ikke var beskæftiget med planlægning og andre gøremål, broderede hun puder med perler og stod selv for børnenes kostumer, når der skulle være karneval i huset. Hun gik så langt som til gennem et helt år at samle hår fra sin børste, så en af sønnerne kunne bære en autentisk langhåret paryk, da han skulle være page. I den imponerende vinterhave sørgede gartneren for, at årstidens blomster fik den til at fremstå eksotisk og indbydende, når de festklædte gæster skulle nyde deres ’After dinner drinks’.
 

Mørke skyer over Krausesvej
Således gik livet sin gang i det store hus med en evig summen af liv, fester og tjenestefolk, indtil mørke skyer begyndte at trække sammen over Europa. Nazisternes besættelse af Danmark i april 1940 kastede også skygger over huset på Krausesvej, og i 1943 måtte en af Københavns mest velhavende mænd ligesom de øvrige danske jøder søge tilflugt i Sverige sammen med sin familie.
Rygter fortæller, at villaen under besættelsen blev overtaget af nazisterne, men der er intet i arkiverne eller hos besættelsestidens kendere, der indikerer det. Alt tyder i stedet på, at trofaste tjenestefolk sørgede for at holde huset i orden til familien vendte tilbage.
Og det gjorde de i maj 45’, men kun for en kort periode. Børnene var efterhånden alle fløjet fra reden, så huset var alt for stort, og Carl Otto Henriques, som i mellemtiden var blevet både vekselerer for kongehuset, kommandør af Dannebrogsordenen og yderligere hædret med titlen Dannebrogsmand, valgte i 1948 at sælge huset og flytte til mindre forhold på Esplanaden.
 

Villa med højt til loftet
De seneste 70 år har huset haft utallige beboere og lejere, blandt andre et allieret militærkontor, det polske gesandtskab, en skolepsykologisk praksis og det eksperimenterende teater Salo. Nu er stedet lagt i hænderne på to kreative virksomheder, der skal skabe liv i huset igen. 
For Goldberg er det et stort skridt at flytte hjemmefra, men efter 10 år med postadresse i Kronprinsensgade er tiden kommet, og Villa Kultur føles som det helt rigtige sted – det er som om magasinet både flytter ud og hjem på samme tid. I villaen er der højt til loftet og plads til store armbevægelser og tanker, samtidig med at stedet køres professionelt. Og så kan man, når man træder ind i hallen og ser den fine svalegang, den smukke vinterhave og Thorvaldsens unikke relieffer på væggene, tydeligt fornemme det liv, der udspandt sig dengang, da Henriques-familien boede og festede i huset på Krausesevej 3.
 

Vil du vide mere om huset på Krausesvej 3:
Det mousserende element af Kristian Hvidt, udgivet af Vandkunstens forlag        
Væggenes historie – en lydvandring, af Julie Thing

Kilder
Noblecircles.com – Nick MacGregor Sadolin
Dines Bogø
Niels Gyrsting
Østerbro Lokalarkiv
Dansk Jødisk Museum
Erik Henriques Bing

Gå på opdagelse i arkivet