Amy trækker fulde huse

Turister fra hele verden flokkes til London Jewish Museum og udstillingen Amy Winehouse: A Family Portrait. En bragende succes, der også rejser spørgsmålet:
Er den jødiske vinkel på den afdøde sangerindes liv overhovedet  interessant?

 

Amy Winehouse

 

Er det interessant, at Amy Winehouse havde en jødisk baggrund?
Det er et spørgsmål, som minder om noget, Goldbergs redaktion meget ofte diskuterer: Hvornår er den jødiske vinkel på en kunstner overhovedet interessant? Er det først interessant, når jødedommen er et gennemgående tema i kunsternes liv? Er det interessant som en grundtone på samme måde som Folkekirken og protestantismen er baggrundsmusik for mange andre danskere? Er det interessant, når en vildfaren fugl som Amy Winehouse, hvis liv og kunst var præget af sårbarhed, smerte og misbrug – aldrig så meget som tangerede religiøse temaer i sin kunst?
I sommeren 2017 er det 10 år siden, at Amy Winehouse fik sit internationale gennembrud med albummet Back to Black, der også blev hendes sidste. I London-bydelen Camden trækker udstillingen Amy Winehouse: A Family Portrait køer af turister fra hele verden foran byens jødiske museum. Udstillingen viser Amy Winehouse’s familiehistorie, hendes kjoler, familiebilleder og breve og har en Amy-relateret guidet tur rundt i Camden. 

Genial markedsføring
Ikke overraskende blev spørgsmålet om det betimelige i at vise Amy i lige præcis denne ramme rejst, da familieportrættet kom på plakaten første gang i 2013 – to år efter Amys død.
”Remembering Amy Winehouse as the Jew She Was Not,” lød overskriften på en klumme i den israelske avis Haaretz af den kendte britiske journalist Anshel Pfeffer.
”Udstillingen er uden tvivl en markedsføringsmæssig genialitet – ikke mindst fordi det lille, elegante museum ligger i hjertet af Camden, hvor unge turister er tiltrukket af det farverige marked, natklubberne og barerne i nabolaget, der var Winehouse’s hjem i det sidste årti af hendes liv,” skrev Anshel Pfeffer, der mente, at udstillingens kobling mellem Amy og det jødiske liv virker lettere konstrueret.
Amy Winehouse’s egne følelser over for det jødiske må beskrives som blandede. Hun var åbenlyst stolt af sin jødiske baggrund og optrådte flere gange med en stor Davidsstjerne om halsen. Som lille blev hun sendt i jødisk søndagsskole, men sagde senere, at hun ”hadede det, og bad sin far om at blive fri”. Hun har fortalt i interviews, at det at være jødisk for hende handlede om ”at være sammen som en familie – ikke om at tænde lys og sige bønner”. 

Sekulært jødisk liv
Jødedommen var ikke blot fraværende i Amy Winehouse’s følelsesliv. Hendes tekster er støvsuget for religiøse temaer. Og familien Winehouse kan langt fra beskrives som ortodoks. Som hos tusindvis af andre var traditionen noget, der bandt året og familien sammen – således også efter Amys død, hvor familien ”sad shiva”, den ugelange sørgeperiode efter et dødsfald i familien.
Det er med andre ord et sekulært jødisk liv, som minder om mange andre jødiske familiers forhold til religionen, fortæller udstillingsleder Joanne Rosenthal fra London Jewish Museum.
Hun kender naturligvis kritikken af udstillingen og Anshel Pfeffers klumme. Og hun forstår også, hvorfor kritikken opstår. Men man skal se udstillingen i en større sammenhæng, forklarer hun:
”Det er vigtigt at forstå, hvordan udstillingen opstod. Under et år efter at Amy Winehouse var død, henvendte hendes bror Alex og hendes svigerinde Riva sig til os med tilbuddet om at udstille nogle af hendes kjoler. Og det blev til en samtale med familien om, at der var mere i det end bare at vise nogle kjoler. Og sådan kom ideen til udstillingen med Alex som en drivende kraft, ” siger Joanna Rosenthal.
Udstillingen er kommet på plakaten igen, efter at kjolerne har været udstillet i det meste af verden.
”Dengang havde vi muligheden i en meget kort periode på under to måneder i vores udstillingsprogram, og så kom kjolerne på en international tur. Og nu har vi fået chancen for at vise udstillingen igen. Ikke mindst fordi Camden, hvor museet ligger, er så vigtig en del af historien. Det var her Amys karriere startede, og det var her, hun boede.”

En arketypisk jødisk familie
”På sin vis er Amys familie-historie en fuldstændig arketypisk britisk jødisk familiehistorie. Hendes oldefar kom fra Hviderusland i begyndelsen af 1880’erne i jagten på et bedre liv. Den historie bliver fortalt igen og igen i vores forskellige udstillinger. Ligesom i Danmark blev det jødiske samfund i Storbritannien fuldstændig transformeret dengang af fattige, jødiske immigranter, der strømmede til. Det er begyndelsen på familiehistorien”.
Hun understreger, at udstillingen er med til at give et mere nuanceret billede af jødisk identitet – i øvrigt på linje med mange af museets øvrige aktiviteter, der spænder fra baby-jazz til projekter for ældre demente.
”Udstillingen viser – som mange af vores andre aktiviteter – at det at være jødisk ikke er en homogen ting. Nogle har måske et meget bestemt billede af, hvad det vil sige at være jøde. Og vi oplever, at mange af vores gæster bliver mere nysgerrige og bruger tid på at se vores øvrige udstillinger. For os er det en indgang til en interessant dialog med vores samtid”, siger Joanne Rosenthal.

Udstillingen Amy Winehouse: A Family Portrait kan ses på Jewish Museum London, 129-131 Albert Street, Camden, London, frem til den 24. september 2017.

 

Gå på opdagelse i arkivet