26. september, 2017

Yom Kippur er helligdagen, hvor jøder soner deres skyld og beder om tilgivelse. Men hvad er skyld og skam egentlig, videnskabeligt set? I Danmark har vi en international kapacitet i disse spørgsmål, nemlig professor i filosofi ved Københavns Universitet, Dan Zahavi. Her forklarer han, hvorfor vi skammer os – og hvorfor skammen kan være et opbyggeligt wake-up-call.

Sorter artikler
Sorter artikler
25. september, 2017

Retshistorikeren James Whitman sætter i sin aktuelle bog, ’Hitler’s American Model’ sommerens dramatiske begivenheder i Charlottesville i et nyt perspektiv. Baggrunden er nazisternes udgrænsning af den jødiske befolkning, der hentede inspiration fra amerikanernes immigrationslovgivning og indfødsretslov.  

21. september, 2017

For nøjagtig 60 år siden ankom familien Rachlin til København. Efter 16 års deportation til Sibirien kunne Rachel og Israel begynde et nyt liv i Danmark med deres tre børn Schneur, Harrietta og Samuel. I bogen ”16 år i Sibirien” fortalte forældrene senere om livet som deporterede i den fjerneste del af det enorme Sovjetunionen. Her fortæller deres ældste søn, Schneur, om at være ny i Danmark i 1957 og om tiden, der fulgte.

17. september, 2017

Han havde aldrig hørt om Holocaust, før hans bedstemor fortalte, at hun havde været interneret i kz-lejren Jasenovac. I dag underviser aktivisten Dzafer Buzoli unge romaer i deres eget folks lidelser under 2. Verdenskrig. ”De fleste romaer i dag aner ikke, hvad Holocaust er, uanset om de har gået i skole eller ej”, fortæller han: ”Men for at kunne kæmpe vores sag, må vi kende vores historie."

11. september, 2017

Den italienske cykelhelt Gino Bartali er kendt for at have vundet både Giro d’Italia og Tour de France flere gange. Men der findes også en anden fortælling om den troende katolske cykelrytter. Fortællingen om, hvordan han på sin landevejcykel hjalp hundredvis af jøder i sikkerhed for  nazisterne.

31. august, 2017

Det er ikke en hvilken som helst villa, Goldberg flytter ’hjem’ til, når magasinet fra 1. september har postadresse i Villa Kultur på Østerbro i København. Den gamle smukke villa på Krausesvej er i dag et sprudlende kontorfællesskab for kreative virksomheder og start-ups, men historien om dens engang så kendte og velansete jødiske ejer er en integreret del af stedets dna.  

 

2. oktober, 2017

Fra Centralstationen i en af Sveriges ældste byer, Lund, en times togtur fra København, går man sydover gennem universitetsbyens gader i retning mod Stadsparken. Efter ti minutters gang drejer man mod øst bort fra alfarvej og byens lyde og står i en brostensbelagt rækkehusidyl fra 1870’erne. De lave huse strækker sig i dag over omkring fem småveje.
Står man et øjeblik og ser ned gennem en af gaderne i eftermiddagslys, er det ikke vanskeligt at kalde et myldrende, højrøstet, jiddischtalende folkeliv frem fra døråbningerne. Fra midten af 1870’erne og helt indtil 1930’erne husede boligerne i kvarteret – som gik under betegnelsen Nöden (Nøden) – blandt andre op imod 400 østeuropæiske jøder, som var flygtet fra pogromer, massakrer og udtalt armod og var stået af på vejen mod USA. Dengang var kvarteret et par gader større.
Dette nye indvandrerkvarter blev hurtigt kendt som en ortodoksiens højborg, også kaldet Skandinaviens Jerusalem, og Nöden blev trækplaster for religiøse og fattige jøder på flugt fra Rusland, Polen og Baltikum.
Der var i denne ’skånske shtetl’ et antal synagoger, en Mikveh (et rituelt bad), et kosherspisested og et pensionat for gennemrejsende jøder.
Lund har fortsat enkelte efterkommere fra Nöden-epoken.
Af Lunds i dag omkring 90.000 indbyggere er der et par hundrede jøder; byen har et jødisk kulturcenter uden fast bopæl og nærmeste egentlige synagogebygning ligger i Malmö.

 

Fra twentytwowords.com

Bob Dylan er svejser. Ikke kun som 60'er hippien, der med sin musik vil samle en fragmenteret verden.   

The New York Times

Rohingya'erne er en etnisk muslimsk minoritet i Myanmar, der i årtier er blevet undertrykt af landets buddistiske styre. Nu er tusinder på flugt.

donations-knap

Litterær smagsprøve

”Hvor ligger Brighton Beach?” spurgte jeg. ”I England,” svarede min mor, mens hun ledte i køkkenskabene efter et eller andet. ”Nej, jeg mener den i New York.” ”Ude ved Coney Island, tror jeg.” ”Hvor langt væk er Coney Island?” ”Omkring en halv time.”

Gå på opdagelse i arkivet