Tags:
Samfund Historie Goldberg#20De andres frihed
”De skønneste drømme om frihed drømmes i fængslet.” Citatet af Friedrich Schiller kunne også stamme fra Denis Goldberg. For han har tilbragt 22 år bag tremmer. Og så var det ikke engang sin egen frihed, han drømte om.
Som jøde af hudfarven hvid nød han godt af alle borgerlige rettigheder og privilegier i sit hjemland Sydafrika. De ufrie var de andre, de medborgere, hvis hud ikke var hvid, men sort. Denis Goldberg gik på gaden for deres frihed – og havnede derfor i fængsel.
Af
Annette Lübbers
Denis Goldberg sætter sig godt til rette i sofaen hos en ven i Wuppertal. Hans selvbiografi Opgaven. Et liv for frihed i Sydafrika er netop udkommet, og han er på rundrejse i Tyskland for at læse op på skoler, i medborgercentre og på universiteter og tale om sine erfaringer med apartheidregimet.
Den 76-årige bevæger sig ikke ganske ubesværet, men han udstråler stadigvæk energi og evnen til at overbevise. Med små øjne under buskede øjenbryn fikserer han opmærksomt den, der sidder overfor ham.
Det er ikke første gang, Goldberg fortæller sin historie. Alligevel virker det, som om han kan fortælle den igen og igen med samme udelte begejstring. For den ender med en dag, han aldrig nogen sinde vil glemme, en dag, som for altid forandrede hans hjemland: Den 10. marts 1994 blev Denis Goldbergs ven Nelson Mandela taget i ed som Sydafrikas første sorte præsident. Apartheid-politikken, som de sorte havde lidt under i så mange år, var endeligt og endegyldigt blevet fortid.
Menneskeværd
Denis Goldberg blev født den 11. april 1933 i Cape Town som søn af jødiske indvandrere. Han voksede op i en atmosfære præget af sekulære og socialistiske ideer. I hjemmet kom der mennesker af alle hudfarver: hvide, sorte, farvede.
”I min familie lærte jeg tidligt at agte alle mennesker. Min mor lagde vægt på, at enhver, der kom på besøg, blev mødt med respekt og høflighed. Den sidste kartoffel var altid gæstens”, siger Denis Goldberg med et smil og læner sig eftertænksomt tilbage.
Som dreng voksede han op i et arbejderkvarter. Hans familie var fattig, men sammenlignet med det sorte befolkningsflertal levede den godt. Allerede som helt ung fik Goldberg kontakt med den Afrikanske Nationalkongres, ANC. Som 16-årig begyndte han at studere og blev bygningsingeniør.
”Det var hårdt arbejde at studere. Jeg havde dårligt tid til andet”, mindes han.
Men da han som 20-årig henvender sig til ANC for at være med og gøre en indsats, erfarer han, at medlemmer af organisationen allerede igennem længere tid har haft hans familie under observation.
”De ville selvfølgelig vide, om jeg var til at stole på.”
Massakre
Syv år senere bliver den grænseløst optimistiske Goldberg på det brutaleste konfronteret med de politiske realiteter i landet. I en sort bosættelse 50 kilometer syd for Johannesburg går cirka 20.000 mennesker på gaden i en fredelig demonstration imod Apartheid-systemets diskriminerende paslove.
Det sker den 21. marts 1960. 69 sorte – blandt disse kvinder og børn – bliver skudt ned af sikkerhedsstyrkerne, mange bagfra. 180 bliver såret. Efter den såkaldte Sharpeville-massakre kommer det til sammenstød mellem politi og demonstranter flere steder, og her bliver Denis Goldberg for første gang sat i fængsel – man sætter ham i varetægtsarrest et stykke tid for at knække ham.
”Det er et ophold, jeg ikke mindes med glæde”, siger han. ”Hvide aktivister var særligt forhadte blandt fængselspersonalet. For dem var vi forrædere.”
Rivonia-processen
I 1961 grundlægges den bevæbnede fløj af ANC, ”Umkhonto we Sizwe” (”Nationens Spyd”).
Denis Goldberg er i mellemtiden blevet sat på fri fod og går ind i organisationen som officer. I 1963 bliver han arresteret i Johannesburgs Rivonia-kvarter. Her havde organisationen indrettet sit provisoriske hovedkvarter på Liliesleaf, en farm ejet af kunstmaleren Arthur Goldreich. I 1964 er Denis Goldberg blandt de anklagede i den såkaldte Rivonia-proces. Han beskyldes for følgende forbrydelser: sammensværgelse med det formål at omstyrte regeringen, forberedelse af væbnet invasion fra udlandet, drift af farmen som undergrundscentral og understøttelse af ANC’s mål.
”Det var rigtigt alt sammen. Men interessant nok hørte højforræderi ikke til anklagepunkterne. Ifølge den britiske sædvaneret, som gjaldt i Sydafrika, skal der nemlig to vidner til for at bevise dette punkt, og det var blevet en meget vanskelig bevisførelse”, konstaterer Goldberg med et triumferende smil.
Fire hvide og elleve sorte idømmes hver fire gange livsvarigt fængsel, blandt disse Nelson Mandela, Walter Sisulu og Denis Goldberg. Af sin advokat erfarer Goldberg, at den offentlige mening i medierne havde krævet en endnu strengere straf: ”Hæng dem!”
Kampen lønnede sig
I 16 lange år i fængslet har han ingen adgang til aviser. Han er alene i cellen i op til 18 timer ad gangen, syr postsække, men har dog også adgang til at studere historie, jura og andre fag.
”Jeg led under, at man havde skilt mig fra mine sorte venner, der sad indespærret på Robben Island. Hver dag måtte jeg kæmpe for mit menneskeværd. Vagterne hadede os og ville knække vores vilje. I perioder led jeg af depression, og jeg var altid bange for, at de ville dræbe os inden en eventuel løsladelse.”
I 1985 – efter 22 års fangenskab – kunne Denis Goldberg faktisk forlade fængslet. Han rejste til Israel for at besøge sin datter i dennes kibbutz, gik derefter i eksil i England og blev udnævnt til repræsentant for ANC ved De forenede Nationer. I 1994 fejrede han med jubel, at Nelson Mandela blev valgt til Sydafrikas præsident. Den lange kamp havde lønnet sig.
Fremtiden
I dag lever Denis Goldberg alene i Cape Town. Hans kone og datter er begge døde, sønnen har fundet et nyt hjem i England. Denis Goldberg var minister for skovbrug og vandressourcer i den sydafrikanske regering 2002-2006 og er stadigvæk politisk aktiv i kommunalpolitik, fører desuden mange samtaler med lærere, videnskabsfolk og studenter i Sydafrika og Tyskland om sit lands omskiftelige historie.
Når han taler om sine gamle kampfæller, bliver han ivrig og emotionel.
”Racismen er en forbrydelse, befrielsen fra den et vidunder”, siger den gamle mand med det stridbare temperament. Fremtiden ser han på med tillid:
”Det ny Sydafrika er på ret kurs. Hvem havde troet, at verdensmesterskabet i fodbold nogen sinde skulle finde sted hos os?”
Ved den lejlighed vil hele verden gæste hans hjemland. Og hvide og sorte vil med lige rettigheder tage plads på tribunerne ved siden af hinanden.
Fra Jüdische Allgemeine nr. 19/10, 12. maj 2010
Oversat og bearbejdet af Therkel Stræde
Denis Goldbergs erindringer “The Mission: A Life for Freedom in South Africa” er netop udkommet på forlaget STE i Johannesburg, den tyske udgave på forlaget Assoziation A (Berlin/Hamburg).Artikel-oversigt
;)
;)
