Tags:
Samfund Goldberg#20En god kamp
Mellemøsten fylder meget i Malmø, der har over 60.000 indbyggere med mellemøstlig baggrund. Samtidig oplever byens ca. 700 jøder en voksende antisemitisme fra muslimske Malmø-boere. Derfor var der spænding i luften, da de to lokale fodboldhold SK Hakoah mødte Palestinska IF i midten af juni i Malmø.

Af Miriam Katz
”Vi plejer jo ikke at dække kampene i 6. division,” konstaterer den lokale avis’ sportsjournalist lakonisk og ser op mod den regntunge aftenhimmel, der hænger blygrå over Malmø Stadion. Hun står og fryser sammen med en flok skudklare fotografer fra Scanpix, Sydsvenskan og Expressen. Samt Deres udsendte fra Danmark.
Det er et usædvanligt stort presseopbud på Malmøs gamle stadion bag Stadsteatret på denne våde sommeraften midt i juni, hvor alverdens medier har vendt kameraerne mod Johannesburg, og alle andre fodboldinteresserede flokkes foran tv-skærmene for at nyde transmissionen fra VM-åbningskampen mellem Mexico og Sydafrika.
Og med al respekt for de engagerede spillere på aftenens rivaliserende lokale hold, så er det ikke udsigten til ypperlig boldkunst, der har lokket pressens repræsentanter hertil. Det er derimod den velkendte og sprængfarlige cocktail af sport og politik, som blandes lige her i ’Blåbärsligan’, i 6. division herrefodbold, Skåne Sydvästra, når SK Hakoah møder Palestinska IF. For første gang nogen sinde.
Uro før kampen
”Vi forventer op mod 300 palæstinensere, der møder frem og hepper på deres hold. Så kom og støt gutterne i Hakoah!”
Sådan lød det i en mail, der blev rundsendt blandt Malmøs jøder i dagene op til kampen. Politiet var også på tæerne, efter de senere års voldsomme anti-israelske demonstrationer i forbindelse med bl.a. afholdelsen af Davis Cup finalen i byen. Og selvom Hakoahs ledelse altid tydeligt har meldt ud, at holdet ikke har nogen forbindelse med Israel og ikke vil tages til indtægt for israelsk politik, så har de seneste års eskalerende antisemitisme i Malmø (beskrevet i forrige nummer af Goldberg, red.) skabt frygt for optøjer i forbindelse med Hakoahs sportslige konfrontation med det lokale palestinensiske hold.
”Det her er en følsom kamp,” siger Harry Feinberg, mangeårig formand for Hakoah SK, et par minutter før kampen fløjtes i gang.
”Og nu har hele situationen omkring Ship To Gaza aktualiseret problematikken. Men vi kender Palestinskas spillere, og de er gode fyre. Man kan bare aldrig vide, om ballademagerne også møder op,” siger han.
Spillerne i Hakoah er vant til at møde antisemitiske tilråb som ’judejävlar’, både fra tilskuerrækkerne og på banen, når de spiller imod lokale modstandere. Sidste år kulminerede chikanen, da Hakoahs træner blev slået ned under en kamp mod det lokale hold Kosova, og banen blev invaderet af modstanderholdets aggressive tilhængere.
For at undgå konfrontationer med Malmøs muslimske beboere har Hakoahs ledelse bedt om at få lov at spille i en anden serie, uden for byen, et ønske der blev genfremsat, da Hakoah i år rykkede ned i 6. division og således havde udsigt til at møde Palestinska. Men det afviste Skånes fodboldforbund. Internationale konflikter skulle ikke få lov at styre lokal skånsk fodboldpolitik, hed det. Men nervøsitet for nye sammenstød fik fodboldens organisationer til at hæve sikkerhedsniveauet og indlede samarbejde med Skånes Politi.
Ugen inden kampen mellem Hakoah og Palestinska mødtes repræsentanter fra begge klubber således hos Malmøs Politi for at drøfte sikkerhed i forbindelse med kampen. Politiet mente ikke, at der var forhøjet risikoniveau, men anbefalede alligevel Hakoah at skaffe professionelle vagtfolk. Og hjælpen kom fra uventet hold:
”Palestinska tilbød os hjælp: De havde tre rutinerede vagter, som vi kunne bruge i aften,” fortæller Harry Feinberg og nikker tilfreds ud mod langsiden, hvor en hærdebred vagt i gul sikkerhedsvest inspicerer feltet.
Vil vinde
Vagten og hans kolleger ser dog ud til at få en fredelig aften. Fraregner man pressen og de nydelige civile politifolk på tilskuersæderne, er der højst 50 publikummer, der søger ly for regnen under halvtaget på stadion.
Og da spillerne lunter ind på banen, hujer og hepper vi alle så godt, vi kan. Både ad Hakoahs blåklædte spillere med det stolte logo ’Lasses VVS-service’ på brystet og den diskrete Davidsstjerne på de sorte shorts og ad Palestinskas spillere, der er klædt i røde og sorte farver og råber på arabisk til vennerne på tribunen.
En af Palestinskas tilhængere hedder Akhlass Daabas. Hun sidder sammen med en lille gruppe tørklædeklædte kvindelige slægtninge og knækker solsikkefrø med tænderne, mens hun følger kampen fra forreste række.
”Min mand er træner for holdet. Vi plejer faktisk aldrig at komme til kampene, men den her ville vi se. Hvorfor? Det er – hvad skal jeg sige … en interessant kamp. Politisk. Det er jo jøderne, vi spiller imod,” siger hun.
I virkeligheden er kun 3 af SK Hakoahs spillere jøder, men det er tydeligvis et faktum, der ikke berøver kampen stærk symbolværdi, hverken for Akhlass Daabas eller andre.
Hvad sker, der, hvis I taber?
”Ingenting. Men vi vil virkelig gerne vinde!”
Respekt på banen
Sådan ser det nu ikke ud til at gå. Hakoah scorer 4 mål, mens Palestinskas målskytte Prrek Ramadan når at hamre bolden ind i Hakoahs mål 2 gange. Men i modsætning til den mellemøstlige arena så foregår denne kamp efter reglerne. Her er hårde tacklinger, men fair play. Og tilskuerne får kun de obligatoriske protester og scener fra spillerne, når der dømmes offside, eller når der rulles dramatisk rundt på græsset for at få et ekstra straffespark.
Da dommeren fløjter kampen af, har himlen åbnet sluserne for alvor, og regnen siler ned. De to hold klapper respektfuld ad hinanden, alle spillere giver hånd, enkelte udveksler dunk i ryggen. Hakoahs gigantiske målmand småsnakker med en af Palestinskas halvt så høje spillere, mens de følges ad mod omklædningsrummet.
Pressen er på tilbagetog efter det, der på en positiv måde har vist sig ikke at leve op til de journalistiske nyhedskriterier om sensation og konflikt.
Udenfor, ved Pildamsparken, tripper dog overraskende nok en gruppe kampklædt, ridende politi forbi.
Er I her på grund af kampen, spørger Goldbergs udsendte og spejder ihærdigt efter tilløb til den form for action, der egner sig til en dramatisk journalistisk reportage.
”Näh du, det är ju skolavslutning i dag,” lyder det høfligt fra en kvindelig politibetjent, højt til hest, der er sendt ud for at sikre, at Malmøs 9. klasser opfører sig ordentligt, når de drager ud i nattelivet efter årets sidste skoledag.
Det er jo Malmø, det her. Ikke Mellemøsten. Og det er helt i orden.
SK Hakoah blev grundlagt i 1932 af jøder i Malmø og er Sveriges første ’indvandrersportsklub’.
I begyndelsen var det kun personer med jødisk baggrund, som spillede i klubben, men i dag udgør etnisk svenske spillere ca. halvdelen af holdet.
Derudover har SK Hakoah spillere med finsk, serbisk, bosnisk, polsk, norsk og albansk baggrund.
Kun tre spillere har jødiske rødder.
Klubben er åben for alle uanset etnisk og national baggrund.Artikel-oversigt