Tags:
Film Goldberg#13Rundt om Bodil
Efter en Bodil og en film i Bollywood er Kim Bodnia ved at lægge sidste hånd på
”Julefrokosten” – inspireret af en dansk film af samme navn fra 1976 om et
drukorgie, men denne gang på et bilværksted. Derefter går turen til arbejdet i Norge.
Af Susanne Bernth
Han er kendt som bissen og dæmonen i dansk film. Som ham med tatoveringer på den ene arm og kæder om den anden. Ham, der nok skal ordne tingene, ikke helt i lovens ånd, men ordnet, det bliver de.
Kim Bodnia har også spillet andre roller og mest i udlandet. Dansk publikum fik dog en mere nuanceret opfattelse af den macho-type, end han hidtil har lagt krop og ansigt til, i Bodil-sweeperen Frygtelig lykkelig.
Her spiller han den voldelige ægtemand, som i en enkelt øm scene viser, at der er mere end én side af manden.
”Den var jeg glad for. Også fordi Jakob Cedergren sidder ude i bilen og støtter op om scenen. Man ved jo ikke, mens man spiller den, om der kommer nuancer ind over. Det er først bagefter, at det går op for én.”
Bodnia og Bollywood
I den netop overståede Bollywood film Delhi Belly spiller Kim Bodnia endnu en lyssky karakter. Langt de fleste danske skuespillere, der har markeret sig i udenlandske film, er blevet tildelt skurkeroller.
Det er, som om deres accent lever op til Hollywoods forestilling om det godes modsætning. Den kliché har Bollywood overtaget.
I Delhi Belly spiller Kim Bodnia en russisk diamantsmugler med tætte forbindelser til den indiske mafia.
Som udgangspunkt var kravet, at han spillede rollen med udpræget russisk accent.
”Inderne har et kæmpemarked i Rusland, så det skulle være en accent, russerne kunne genkende. Imidlertid har jeg altid haft det svært med påtagede accenter. Det klinger påtaget i mine øren, uanset hvor talentfuldt det er lavet. Og helt galt bliver det, når man står over for den ægte vare.”
”Derfor gjorde jeg noget andet, for det vigtigste måtte være at få sjæl og karakter med. Jeg byggede figuren op over min russiske farfar. Jeg forestillede mig, at jeg var en gammel jøde, der var kommet fra Danmark til Rusland som barn og havde lært sproget uden at have det som modersmål.”
”Også efter min farfar tillagde jeg mig en pukkelryg. Jeg har også selv hovedet nede i maven, hvis ikke jeg passer på. Og så gennemspillede jeg første del af rollen den paranoia, man altid har, når man går gennem tolden og skal visiteres, uanset om man har noget at skjule eller ej.”
I første omgang blev fortolkningen godkendt af instruktøren, men om den holder hele vejen til biograferne, tør Kim Bodnia ikke sværge på.
”Det kan sagtens være, at min stemme bliver fyret i sidste øjeblik, og der bliver lagt en anden ind over. Sådan er det. Det er deres vurdering, og det er okay med mig.”
Et navn i Norge
Kim Bodnia tilbragte en måned i Mumbai og efter nogle måneders mellemlanding i Danmark går turen videre til Norge. Her har han gennem de sidste ti år opbygget et solidt navn og er ikke kendt som roden, men instruktøren, underviseren og forløseren af nyere norsk film.
”Det begyndte med, at jeg mødte den norske instruktør Marius Holst i Cannes, hvor jeg netop havde fået en pris for bedste mandlige rolle. På det tidspunkt var norsk film helt nede, og først var jeg med til at lave Himmelfald, den første spillefilm i Bergen i 40 år. Senere lavede jeg sammen med Marius Øyenstikker eller Dragonfly, som den kom til at hedde i eksportudgaven.”
Det var efter Nattevagten, Pusher og Bleeder-perioden, hvor Bodnia her i landet lagde grunden til sit image som pansret mand i krise og på kanten af psykopati. Han bar selv ved til bålet, når han over for pressen fortsatte i rollen.
Det kan han godt se i dag. Men på den anden side var der dengang brug for lige den type. Den ramte plet i tiden med punk, No Future og ren attitude.
”Det undrede mig, at de ikke gennemskuede mit stunt, som dybest set bundede i usikkerhed. At de ikke tog det, som det det var: At jeg ud over at spille Patrick Bateman fra American Psycho hos Dr. Dante også spillede Bateman uden for scenen. I stedet for at tage det som en gave, tog disse overkloge yuppie-journalister det som en fornærmelse. De sagde: ´Hvad bilder han sig ind at sige sådan noget´ og stemplede mig som hjernedød."
Dem om det. Han syntes dengang, det var sejt, at de hoppede på den, fortæller han, selvom han nu på afstand godt kan se, at han ikke gjorde det nemmere for sig selv.
Men Norge blev vejen til et andet image. Fordi han har været nyskaberen og fødselshjælperen, bliver han i dag oftest tilbudt roller som psykiater eller far.
”Mange af de helt unge skuespillere, jeg arbejdede med i begyndelsen, har efterhånden udviklet sig til store navne. De synes, det er fedt at få ham den gamle med. Så når jeg herhjemme bliver spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at prøve kræfter med noget andet end machorollerne, siger jeg altid: Jamen det gør jeg hele tiden … bare ikke her i landet.”
Fra begyndelsen havde han aldrig satset på, at hans karriere kun skulle foregå i Danmark. Derfor har det aldrig generet ham, hvis opfattelsen af ham herhjemme har været temmelig énstrenget.
Men det tog nogle år, inden han turde tage springet fra den trygge base, selvom hans rolle i ”Nattevagten” førte til, at der kom tilbud fra USA og Tyskland.
”For mig er det meget vigtigt, at jeg har så meget ro, at jeg har overskud til at modtage heldet, når eller hvis de kommer. Via koncentration og grundig forberedelse kan jeg lettere gribe det. I begyndelsen troede jeg ikke på, at jeg kunne finde det andre steder end i Danmark, indtil jeg kom til Norge. Landet er på mange måder så ufatteligt dansk, men plus bjerge.”
”Det var et åndehul at komme derop efter den heftige periode herhjemme. Dér opdagede jeg, at jeg kunne præstere det samme uden for basen, og siden er det gået slag i slag. Nu er jeg væk fra familien tre måneder om året, hvor jeg lukker mig om mine roller, uden distraherende faktorer. Til gengæld er jeg hjemme og nærværende i ni.”
Det er i virkeligheden som at være sportsmand, hvor man også isolerer sig i lange perioder og går i intens træning. Det prøvede han, da han som teenager var en af landets hurtigste på 100 meter løb.
Den jødiske afstamning
Det var en helt anden gangart, han tog i brug under sit seneste ophold i Indien. Han klædte sig som de lokale og kunne færdes over det hele på en helt anden måde, end hvis han, som han siger, ”var klædt i mit sædvanlige tøj med lommerne fulde af guld”.
Blandt de 17 mio. mennesker, der bor i Mumbai, oplevede han, at de gav plads for hinanden, skønt der ikke var meget fysisk plads at give af.
Samværet var præget af en humor, som man kun opdager, når man er en del af den.
I København er det bedst at bekende kulør med det samme for ikke at få én over nakken af de forkerte, råder han. Her kræver man plads på en helt anden måde, hvor der ellers er nok af den.
”Farer er relative, men at hævde, at det skulle være fuldstændigt ufarligt at gå rundt i København, er en hån mod dem, som har mistet en af deres nærmeste. Jeg har prøvet at gå ind i områder i New York, som alle advarede mod som det rene selvmord, men jeg gik derind alligevel.”
Kim Bodnia har aldrig lagt skjul på, at han er opdraget i et jødisk hjem. Han har bemærket, at der inden for de seneste ti år er kommet en bølge med, at man før noget som helst andet præsenterer sig med sin herkomst.
Om det er en stil, vi som så meget andet har overtaget fra USA, hvor etnisk og religiøs afstamning er en væsentlig del af identiteten, ved han ikke.
”Men fra at afstamningen ikke var noget, man tænkte over i det daglige,
er den blevet til en slags manifestation.”
Blå bog
Kim Bodnia er som skuespiller mest kendt for sine film, og her i landet mest de danske.
De omfatter:
En afgrund af frihed (1989)
Nattevagten (1994)
Den sidste viking (1996)
Pusher 1 (1996)
Bleeder (1999)
I Kina spiser de hunde (1999)
Jolly Roger (2001)
Gamle mænd i nye biler (2001)
Inkasso (2004)
Den gode strømer (2004)
Opbrud (2005)
The journals of Knud Rasmussen (2006)
Kandidaten (2008)
Frygtelig lykkelig (2008) – som indbragte ham en Bodil for bedste mandlige birolle
Vølvens Forbandelse (2009)
De norske film omfatter bl.a.:
Monstertorsdag
Himmelfall
Øyenstikker
Han debuterede som kortfilminstruktør med Escape – Flugten (2001)
På scenen har han også markeret sig:
”Det er utroligt lærerigt, og jeg holder meget af det. Men med familie og små børn er det en vanskelig kunstart.”
Kim Bodnia deltog i de første fem år hos Dr. Dante på Aveny Teatret, hvor han bl.a. spillede hovedrollen som Patrick Bateman i Bret Easton Ellis’ kultroman ”American Psycho”.
Artikel-oversigt
;)
;)
