Forside Artikler Goldberg TV Nyhedsbrev Abonnement Løssalg Goldberg Annoncer Kontakt Goldbergs Galleri

 



Jødeaktionen


I denne bog fortæller en række ofre for ’Jødeaktionen’ hver især en del af histo­rien om sult, angst, svigt og redning. De var børn eller unge, da de blev gemt, arresteret, sendt til havs, tvunget på flugt alene, forsøgt forgivet eller hjulpet af ukendte redningsmænd.

Pris 100,-


Porto


Esthers Bog


Bogen indeholder den bibelske fortælling om Esther, der bliver både dronning og heltinden.

"Esthers Bog" udgives nu i ny dansk oversættelse af overrabbiner Bent Lexner. Den er endvidere rigt illustreret af kunstnerne FOS og Tal R.

Pris 269,-



Porto
Tags: Kunst

Goldberg#13

Det mest umulige sted






Af Simon Apelblat

Et modefirma med et kunstnerisk tvist. Sådan beskriver den danske mode- og kunstnerkvartet MoonSpoon Saloon sig selv. En lidt beskeden karakteristik, vil nogen mene.

For når designer Sarah Sachs og fotograf Noam Griegst den 20. Maj indtager Victoria Miro Gallery i London sammen med gruppens tredje medlem, billedkunstneren Tal R, indfanger det meget godt de mange niveauer, som MoonSpoon Saloon arbejder på.

Victoria Miro er et af de førende gallerier for samtidskunst overhovedet. I anledning af visningen af nye værker af Tal R, samlet under overskriften Armes de Chine, laver MoonSpoon Saloon et show med tøj og musik i samarbejde med kultbandet We Are the World.

Resultatet bliver en symbiose af maleri, musik og mode med et stort skud performance oveni.

Som vist skal ses med egne øjne, før man rigtig forstår, hvad det går ud på …

Showet markerer, at det er første gang, at billedkunstneren Tal R optræder sammen med MoonSpoon Saloon.

Normalt deltager den feterede maler som et ligestillet medlem af kollektivet. De i alt fire medlemmer sætter fællesskabet højt. Alle beslutninger træffes enstemmigt, selvom der er stor forskel på, hvor meget tid hver enkelt bruger på projektet.

I centrum af MoonSpoon Saloon står designeren Sarah Sachs. Hun er uddannet fra Danmarks Designskole og har bl.a. designet kostumer til teater og moderne danseforestillinger.

Da hun sammen med vennen Noam Griegst og hans kammerat fra Carolineskolen Tal R lavede en fotoserie i 2003, blev kimen lagt til et tættere samarbejde.

Efter tre-fire års snakken frem og tilbage blev MoonSpoon Saloon født i foråret 2007.

”På det tidspunkt boede vi sammen alle tre i Tals atelier i Det Blå Pakhus. Vi brugte omkring et år på at definere præcist, hvad vi skulle lave”, husker fotograf Noam Griegst.

Træfigurer, sko og mange andre muligheder blev vendt og drejet. Det tilbagevendende problem var, at det var for dyrt at producere tingene i de små kvantiteter, som de tre medlemmer ønskede. Derfor faldt valget på tøj.

MoonSpoon Saloons kreationer er alle unikke og produceres kun efter bestilling. De ligger i det højere prisleje. En sort og grå silkekjole lander lige under 10.000 kr. En pink striksweater kan fås for 6.500.

”Det er folk med penge og overskud, der køber tøjet. De tænker på det som at købe et kunstværk,” siger Noam Griegst.

Måske endda som at købe en Tal R, kunne man tilføje. Den kolossale opmærksomhed omkring billedkunstneren er uden tvivl kommet MoonSpoon Saloon til gode på PR-fronten.

Men opmærksomheden kan være et tveægget sværd, forklarer Noam Griegst:

”Mange tror automatisk, at det er Tal, der er hjernen bag det hele. Det er en svær balance at holde.”

Den virkelige arbejdsfordeling ser noget anderledes ud. Sarah Sachs arbejder fuldtid på firmaets kontor i Hyskenstræde i Indre København. Noam Griegst arbejder med MoonSpoon Saloons projekter ’en dag om ugen, og lidt hele tiden’.

Og Tal R tegner intensivt sammen med Sarah Sachs i perioderne op til MoonSpoon Saloons shows.

”Tal er vores grafiker. Han bidrager med sine farver og former. Det er Sarah, der former tøjet, og det er også hende, der fylder mest i det samlede udtryk. Jeg tager fotos og bringer inspiration med hjem fra mine mange rejser,” siger Noam Griegst.

Inspirationen kommer fra billeder, genstande, tøj og alt muligt andet:

”Vores seneste show, Broken Army, startede med et billede, som jeg fandt. Det viser et bohememiljø i 1840’ernes Rom, hvor kunstnertypernes tøj har en underlig lighed med
militæruniformer. Det omsatte vi til et show med en mærkelig hær, der får en til at tænke på de forfærdelige krige, der stadig foregår, samtidig med at man kan se noget finanskrise i det. Sådan er processen. Det starter ét sted og bevæger sig så et helt andet sted hen.”

Som et resultat af medlemmernes forskellige baggrunde er MoonSpoon Saloons koncept blevet en syntese af modens og kunstens kvaliteter.

Gruppen laver 99 styles (forskellige tøjdesigns), som hver produceres i 99 eksemplarer. Som litografier får hvert stykke tøj et nummer, f.eks. 5/99.

Men modsat litografier er ingen stykker tøj helt ens. De 99 eksemplarer produceres nemlig af 99 forskellige leverandører. Det giver tøjet er unik kvalitet, som minder mere om maleriets.

”Noget af det, vi bruger mest tid på, er at finde gode producenter, der arbejder i små kvantiteter. Vi har producenter i Tjekkiet, Polen, Portugal og Indien. De er alt fra topprofessionelle skræddere til småsenile strikkeklubber. Det gør, at de enkelte stykker tøj bliver ret forskellige,” siger Noam Griegst.

Gruppens shows lægger sig også langt fra mainstream. Til debuten på Copenhagen Fashion Week i sommeren 2008 blev tøjet ikke båret af modeller, men af dansere fra Den Kongelige Ballet.

Showet var koreograferet af Esther Lee Wilkinson og mindede mere om abstrakt dans end traditionel catwalk.

Et halvt år senere præsenterede MoonSpoon Saloon deres anden kollektion, igen på Copenhagen Fashion Week. Denne gang blev der brugt almindelige modeller. De havde til gengæld kæmpemæssige, cigarlignende hatte i pangfarver på hovedet eller var malet sorte i ansigtets nedre halvdel.

En model bar på en Gulliver’sk pibe i ekstrem oversize, et symbol, der også indgår i MoonSpoon Saloons logo. Begge shows kan ses på Copenhagen Fashion Weeks website under Fashion Week TV.

At se MoonSpoon Saloons shows er en ekstremt udsyret oplevelse. De besidder en gakkethed og en fandenivoldsk humor, som de færreste forbinder med haute couture. Tal R’s naivistiske og ironiske univers fornægter sig ikke.

Hvad vil de her mennesker? er det spørgsmål, der uvægerligt trænger sig på. Er der tale om et opgør med modebranchens mainstream indefra? Hvad tænkte de selv, da de startede projektet?

”Vi tænkte ikke noget,” siger Noam Griegst.

”Du skal tænke på, at konkurrencen er så sindssyg hård, at det kræver noget helt unikt at bryde igennem. Man kan ikke bare lave noget lækkert tøj i dyre materialer, der sidder godt. Det gør alle de andre. Så vi er nødt til at lave noget, der får folk til at løbe skrigende bort!”

”Vi stiller os det mest umulige sted. Og måske er det også det mest modige sted. Det ligner det i hvert fald. Vi lader, som om vi er totalt ligeglade med, om nogen af de penge, vi investerer, kommer ind igen. Selvom vi selvfølgelig ikke er det i virkeligheden.”

Det er den slags, der skaber en hype omkring et mærke. Som da fashionguruen Diane Pernet faldt pladask for de tre danskeres koncept.

Hun har siden promoveret MoonSpoon Saloon på sit website A Shaded View on Fashion, og i april deltog de i Pernets modefilmfestival A Shaded View on Fashion Film med en film
lavet af Maj Sydendal.

Økonomisk har opmærksomheden ifølge Noam Griegst betydet, at modefirmaet ’lige er gået i nul’. Med under halvdelen af de annoncerede styles på markedet har MoonSpoon Saloon en forventet levetid på 3-5 år endnu.

For når alle 99x99 stykker tøj er solgt, begraver Sachs, Griegst og Tal R projektet.

”Visse kreationer er allerede udsolgte. Men vi sælger aldrig eksemplar nummer 100. Uanset hvor gerne vi end ville,” forsikrer Noam Griegst.

Det er den pris, man må betale, når man arbejder i det unikke.


Artikel-oversigt


Præsenterer:
Marco Evaristti


Den dansk-chilenske multimediekunstner Marco Evaristti udforsker religionens rolle som opretholderen/nedbryderen af menneskeheden. Han gør det ved hjælp af iturevne, brændte stumper fra de religiøse tekster tilsat billeder
af Buddha. Evaristti har udviklet projektet bestående af ti værker specielt til Goldberg, og de enkelte værker kan købes til en fordelagtig pris.

Når du køber gennem Goldberg's Galleri, får du et unikt stykke kunst af Marco Evaristti for
KUN 1.800,-
Alt hvad du skal gøre er at sende en e-mail til: goldberg@goldberg.nu eller ringe på: 5024 9450

Alle billederne måler: 27,5 x 22 cm inkl. passepartout (21 x 16 cm uden)


1



2



3



4



5



6



7



8



9



10


Doris Bloom


Den anerkendte dansk-sydafrikanske billedkunstner, Doris Bloom, stiller 10 af sine værker til rådighed til en særlig pris for læserne af Magasinet Goldberg: Hvert billede sælges for kr. 500 under normalpris.

Ønsker du at købe et af Doris Blooms værker så kontakt Goldberg på goldberg@goldberg.nu eller ring på 50 24 94 50


Las Meninas

monotypi/scratch
33 x 24 cm
kr. 3.500 i ramme


Red Head

monotypi/radering
33 x 24 cm
kr. 3.500 i ramme



Head

monotypi
33 x 24 cm
kr. 3.500 i ramme



Cool head

monotypi
30 x 24 cm
kr. 3.500 i ramme


Hot Head

monotypi
36 x 24 cm
kr. 3.500 i ramme


Las Meninas II

monotypi
29,5 x 24 cm
kr. 3.500 i ramme


Head in the Clouds

monotypi
36 x 24 cm
kr. 3.500 i ramme


Young head

monotypi
36 x 24 cm
kr. 3.500 i ramme


Piss head

monotypi
24 x 29,5 cm
kr. 3.500 i ramme


Dick head

monotypi
24 x 29,5 cm
kr. 3.500 i ramme
Copyright Magasinet Goldberg 2008