Jødeaktionen

I denne bog fortæller en række ofre for ’Jødeaktionen’ hver især en del af historien om sult, angst, svigt og redning. De var børn eller unge, da de blev gemt, arresteret, sendt til havs, tvunget på flugt alene, forsøgt forgivet eller hjulpet af ukendte redningsmænd.

Pris 100,-

Esthers Bog

Bogen indeholder den bibelske fortælling om Esther, der bliver både dronning og heltinden.

"Esthers Bog" udgives nu i ny dansk oversættelse af overrabbiner Bent Lexner. Den er endvidere rigt illustreret af kunstnerne FOS og Tal R.

Pris 269,-

Tags: Samfund

Goldberg#12

Om davidstjerner og andre forfatningsstridige symboler

Foto: rosenthalswelt.blogspot.com

Af Peter Tudvad

Når man til daglig sidder i Berlin, kan det godt virke skræmmende at læse danske internetavisers bulletiner fra København. Forbundsrepublikkens hovedstad er nemlig en del roligere end kongerigets, hvor der tilsyneladende bestandigt er bandekrige, gadekampe og knivdrab.

Heller ikke under den nylige Gaza-krig kunne de tre en halv million berlinere hamle op med den ene million københavnere.

Bevar’s, selvfølgelig var det kun en lille del af dem, der bød på det spektakulære skue på Rådhuspladsen, hvor der blev brændt israelske flag af, råbt død over Israel og strakt arme i vejret, så det fint kunne have udspillet sig på Opernplatz i Berlin under bogafbrændingen den 10. maj 1933.

I dag brænder tyskerne hverken bøger eller flag af, men går strengt i rette med enhver, der truer forbundsrepublikkens demokratiske forfatning.

Således har de et forfatningsværn, der nidkært vogter på enhver trussel, ligesom det er forbudt at distribuere nazistisk propaganda, benægte holocaust offentligt og flage med hagekorset.

Krænker man forbudene, får man prompte med justitsen at gøre, men – det risikerer man minsandten også at få, selvom man kun gør det, der er tilladt.

En sådan erfaring gjorde nogle borgere i Duisburg den 10. januar i år, da ti tusinde demonstranter tilfældigvis gik gennem netop deres gade i protest mod den israelske invasion af Gaza-striben.

Selv var de nævnte borgere ikke hjemme, men i deres lejlighed havde de efterladt to israelske flag i vinduet, så de tydeligt kunne ses nede fra gaden.

Om flagene bare var udtryk for en emotionel tilknytning til den jødiske stat, eller om de skulle forstås som en politisk manifestation over for demonstranterne neden for vinduerne, melder historien ikke noget om.

Men demonstranterne lod sig i hvert fald provokere af flagene, så de begyndte at kaste snebolde og tungere skyts mod vinduerne.

Den slags falder naturligvis ikke ind under den forfatningssikrede ytringsfrihed, så man forventer uvilkårligt at høre, at politiet satte en stopper for demonstranternes ulovlige meningstilkendegivelse.

Det gjorde politiet skam også – ved at bryde ind i lejligheden og fjerne de israelske flag for at undgå »at situationen udviklede sig«.

Politiet opnåede sit mål og mente oprigtigt at have handlet efter konduite. Det var der bare en del andre, der ikke mente, at de havde gjort.

Sagen var jo den, at de i praksis havde behandlet den blå davidsstjerne på det israelske flag, som var den lige så forfatningsstridig som hagekorset.

Dermed rørte episoden, som politiet i øvrigt endte med at undskylde, ved det skisma, der består mellem forfatningen og lovene på den ene side og det civile samfund og dets faktiske normer på den anden side.

For selvom den israelske stats eksistensret sammen med kampen mod antisemitismen af historiske grunde hører til den tyske forbundsrepubliks statsræson, så er hverken lovgivere, domstole eller politi i stand til at sikre sine jødiske borgere en de facto ret til at gå i fred på gaden med kippa og slangekrøller.

Samtlige synagoger i landet bevogtes døgnet rundt af politiet, men efter episoden i Duisburg må man konkludere, at beskyttelsen i fremtiden også bør omfatte private hjem, hvis beboerne insisterer på retten til at hænge et israelsk flag i vinduet eller sætte en niarmet lysestage i karmen.

Jeg tilstår, at jeg ikke selv ville vove det, hvilket gør mig så meget desto mere mismodig, som man sidste sommer her i Berlin kunne glæde sig over en mangfoldighed af nationale flag under europamesterskaberne i fodbold.

Byens store tyrkiske minoritet kørte rundt med hornet i bund og et tysk flag i den ene side af bilen, et tyrkisk i den anden side. På den måde lærte tyskerne sågar lidt af deres tyrkiske medborgere, så de endte med at feste sammen.

Nu venter vi så bare på et verdensmesterskab med israelsk deltagelse for at se, hvordan det vil spænde af, når nogen sætter et israelsk flag på køleren eller bag sidespejlet.

Har nogen tilstrækkelig civilcourage til at gøre forsøget? Hvor lang tid får flaget lov at blive siddende? Og hvem fjerner det?

Artikel-oversigt

Præsenterer:
Marco Evaristti

Den dansk-chilenske multimediekunstner Marco Evaristti udforsker religionens rolle som opretholderen/nedbryderen af menneskeheden. Han gør det ved hjælp af iturevne, brændte stumper fra de religiøse tekster tilsat billeder
af Buddha. Evaristti har udviklet projektet bestående af ti værker specielt til Goldberg, og de enkelte værker kan købes til en fordelagtig pris.

Når du køber gennem Goldberg's Galleri, får du et unikt stykke kunst af Marco Evaristti for
KUN 1.800,-
Alt hvad du skal gøre er at sende en e-mail til: goldberg@goldberg.nu eller ringe på: 5024 9450

Alle billederne måler: 27,5 x 22 cm inkl. passepartout (21 x 16 cm uden)

10

Doris Bloom

Den anerkendte dansk-sydafrikanske billedkunstner, Doris Bloom, stiller 10 af sine værker til rådighed til en særlig pris for læserne af Magasinet Goldberg: Hvert billede sælges for kr. 500 under normalpris.

Ønsker du at købe et af Doris Blooms værker så kontakt Goldberg på goldberg@goldberg.nu eller ring på 50 24 94 50