Tags:
Kultur Goldberg#10Judapest
Budapests usynlige jøder bliver tvunget frem i lyset af de unge der vil sætte præg på Donau-metropolen.
Af Eva Lehrer
Budapest er Wiens lillebror.
Storslået og småborgerlig, ungarsk og jødisk, den flade Pest og den bakkede Buda, forbundet af majestætiske broer over Donaufloden med det gribende mindesmærke på kajen for dem, der blev dræbt ved floden i vinteren 1944-45, store boulevarder og snævre sidegader, som gemmer på pragtfulde og forsømte Art Nouveau-bygninger, et jødisk kvarter i sørgelig tilstand, neoklassicistiske palæer og caféer med højt til loftet, stærk kaffe og strudel og flódni på menuen.
Det var Wiens antisemitiske borgmester, Karl Lueger, der ved århundredeskiftet kaldte Ungarns hovedstad, Budapest, for Judapest og dermed satte navn på al den rædsel de assimilerede,
velintegrerede og velstillede jødiske borgere frygtede i det ellers liberale politiske klima.
I dag har det forhadte udtryk Judapest fået en renæssance, og en provokerende jødisk ungdomsblog kalder sig for judapest.org.
Fra guldalder til ”Røde Donau”
De første jøder ankom til Ungarn i hælene på de romerske garnisoner i det 2. og 3. århundrede. De klarede sig igennem middelalderen, og ironisk nok gik det dem bedst under Det osmanniske Rige, hvis 150-årige besættelse af Ungarn ellers er et sort kapitel i ungarsk historie.
Det er tragisk, at de befriende kristne tropper satte en stopper for dette fredelige liv med en massakre på hovedstaden Budas lille jødiske samfund i 1686.
Historien har lært de ungarske jøder at gå stille med dørene, også efter 1867 hvor de fik almindelige borgerrettigheder.
Det var nødvendigt i et land som kan ”prale” med en af de sidste ritualmordsprocesser i 1882 og med den første jødelov i 1920 om begrænset adgang til de højere uddannelser, længe før det nazistiske Tysklands.
Samtidig var anden halvdel af det 18. årh. også de ungarske jøders og Ungarns guldalder. I det tilbagestående land med en fodslæbende feudal overklasse var driftige og foretagsomme jøder velkomne til at deltage i industrialiseringen og i det offentlige liv – så længe de ikke stak næsen
for langt frem.
Derfor strømmede jøderne til Budapest fra hele Centralog Mellemeuropa. I løbet af nogle få generationer blev deres modersmål ungarsk i stedet for tysk eller jiddish, og deres børn blev optaget på universiteterne.
I 1910 udgjorde de en femtedel af hovedstadens befolkning og 910.000 i hele Ungarn. Intetsteds har jøder tilpasset sig med samme iver som i netop Ungarn, og intetsteds er de blevet en så uundværlig del af deres hjemlands kultur og erhvervsliv.
Deres loyalitet over for fædrelandet var grænseløs. Mange konverterede til kristendommen, og som en symbolsk handling lod mange deres navne ”forungarske”, således at Weiss blev til Fehér, Klein til Kiss, Deutsch til Darvas og Löwy til Lukács eller László.
Zionismen vandt aldrig rigtigt gehør i Theodor Herzls eget fædreland, og der fortælles at Herzls egen familie med hovedrysten lyttede til hans ideer.
Parallelt med de ungarske jøders voksende velstand voksede også antallet af antisemitiske episoder, og i fra 1938 og fremefter blev tyskinspirerede jødelove indført i Ungarn.
Jødernes ”kærlighedsaffære” med Ungarn fik en brat afslutning, hvilket især kom bag på Budapests jøder, som havde været skånet i Anden Verdenskrigs første år.
Men få dage efter den tyske besættelse i marts 1944 kom den obligatoriske gule stjerne også til Budapest, og forfølgelsen kulminerede under de ungarske nazister,
Pilekorspartiets, rædselsherredømmet i krigens sidste måneder med ”jødehuse”, ghetto, vilkårlige razziaer og deportationer. Indfangede jøder blev gennet ned til Donau-flodens bredder og skudt, hvilket gav navn til det forfærdelige begreb ”Røde Donau”.
I løbet af seks uger endte en halv million ungarske jøder i gaskamrene. I intet andet land var jødeforfølgelsen så kort, hård og brutal som her.
Skyggetilværelse
Efter krigen mødte de overlevende et ødelagt liv, udplyndrede hjem og et smadret land. De søgte først og fremmest til Budapest, for erfaringen viste at overlevelseschancerne var størst, hvor de kunne leve i usynlighed og med ikke-jødiske netværk, der kunne hjælpe dem.
Alle ønskede blot at få fred og ro til at samle stumperne op.En del blev aktive i kommunistbevægelsen, som lovede et samfund uden forskelsbehandling.
Mange vendte sig fra religionen og havde ikke nogetimod, at alt der kunne forbindes med jødiskhed, ja selv ordet ”jøde”, blev tabuiseret.
Efterkrigstidens kommunistiske leder Rákosi og hans nærmeste medarbejdere var alle jøder, men
på grund af Stalins jødeforfølgelser så man helst at befolkningen glemte dette faktum.
Der opstod en stiltiende aftale mellem styret og jøderne om at så længe jøderne ”glemte” alt om deres jødedom, ville systemet gøre det samme.
Judapest
Når man besøger Budapest i dag, kan man undre sig over, hvad der er sket siden dengang man sagde ”du ved hvad jeg mener” om en jødisk person, og hvor Israel efter 1967 var fjernet fra geografibøgerne.
Jerntæppets fald i 1990 løftede på godt og ondt låget for mange fortielser, tabuer og undertrykte følelser.
Samtidig med den nye og udpræget jødiske selvforståelse lød der flere antisemitiske stemmer i det offentlige rum, men tyve år efter systemskiftet blomstrer det jødiske Budapest igen.
På en stor plads i Dohánygade ligger Europas største synagoge med sine to orientalske tårne. Kommunen satte for nyligt pyntebrosten på fortovet, anlagde blomsterbede og opstillede bænke.
Dohány-synagogen er blandt byens top-ti seværdigheder, og der er et leben af turister i busser og til fods.
Cafélivet florerer side om side med butikker med souvenirs og bøger. Synagogen og kvarteret bag den, Budapests 7. distrikt, også kaldet Erzsébetváros (Elisabethstadt), har været centrum for jødisk liv i over et århundrede.
Det var her tilflytterne fandt boliger, jobmuligheder og venlighed. De, som klarede sig godt, flyttede måske videre til 5. distrikt, Lipótváros (Leopoldstadt), de nyriges grossererkvarter i indre by ved Donaufloden.
Men Elisabethstadt forblev jødedommens centrum i Budapest. Det var også her ghettoen blev oprettet i nogle få gader under Anden Verdenskrig.
Efter krigen flyttede de overlevende, der kunne, væk fra minderne, og kvarteret var ved langsomt at dø hen. Bygningerne forfaldt, synagogerne stod i ruiner, og skudhullerne fra opstanden i 1956 bidrog til det triste indtryk.
Nu er der kommet skred i udviklingen og istandsættelsen, om end det sker i et kapløb med skrupelløse spekulanter og magtesløse embedsmænd, for Erzsébetváros er blevet yndlingskvarter for ungarske og jødiske trendsættere.
Det er her mange gamle og nye jødiske organisationer og kulturforeninger holder til.
Judapest.org
Et eksempel på unge jøder som ikke bare driver deres virksomhed ”inden for murene”, men offentligt står frem er judapest.org. På den ordfattige engelske site kalder de sig ”a wholly home grown and grass root online and offline community” og siger, at deres formål er ”at stimulere det
relevante og det coole i det ungarskjødiske liv”.
De er stolte og udfordrende og sætter ikke deres jødiske lys under en skæppe, tværtimod. På en provokerende reklame gløder en davidstjerne i en elpære med teksten ”Hjælp, jeg er blevet forjødet”, og på en anden spørger en pige: ”Er dit hår også begyndt at krølle?”
Judapest.org er skrevet af en ny generation unge jøder, der er helt anderledes end deres forældre og bedsteforældre.
Selvrefleksion, positivt udsyn og inspiration er nøgleordene. Men de unge skriver ikke bare deres
morsomme og provokerende blog, de går også på gaden.
I 2007 kaldte de til protest mod den fascistoide paramilitære organisation Den Ungarske Gardes årsmøde, og i sommeren 2008 opfordrede de alle til i solidaritet med Ungarns bøsser og lesbiske at møde op til Pride Parade.
Efter paraden blev der organiseret debataftener, hvor højreekstremisternes angreb og politiets skandaløse opførsel blev diskuteret. Tanken er nærliggende at Ungarns indtræden i EU, hvor der er fokus på menneskerettigheder, har givet de unge jøder ny selvtillid og tro på fremtiden
Fordomsbekæmpere
Et andet kraftcentrum er den konservative bevægelse Marom med dens velbesøgte ungdomscafé Sirály (Mågen) og omfattende kulturprogram.
Andre puster liv i ”ruinhaverne” om sommeren, hvor faldefærdige huses indre gårde bliver indrettet til stemningsfulde udendørs beværtninger med levende musik og optræden.
Det er også entusiastiske og optimistiske unge, der startede den lille, men ivrige organisation Haver, som tager kampen op mod fordomme.
Deres hjemmeside og den undervisning de tilbyder skoleklasserne arbejder blandt andet på at aftabuisere ordet ”jøde” – en stor bedrift i Ungarn – og aflive de myter der florerer i bedste velgående.
”Vi er blevet kaldt værre end antisemitter”, siger en af Havers grundlæggere, Edina Schön, og ryster på hovedet.
”På den ene side er det forståeligt, at de overlevende jøder ønsker at fortsætte med at være usynlige, sådan som de er vant til fra efterkrigstiden, og det er også forståeligt at efterkrigsgenerationen, deres børn som voksede op i et jødisk vakuum, har svært ved åbenheden og selvbevidstheden, men man må tænke på fremtiden. Jødedommen handler ikke kun om en tragisk fortid, vi skal også udbrede positive værdier, være fremtidsorienterede og proaktive”.
Flódni-Gate
Mens de mere etablerede med rædsel følger den lille, men voksende gruppes fremmarch, er udviklingen ikke til at stoppe. Judapest.org og deres ligesindede bringer ikke kun de ældres sind i kog, de kommer nogle gange også frem i offentlighedens lys.
I december 2007 sørgede judapest.org således for at også de, som tilfældigvis ikke kender flódni, lærte om dens eksistens.
Denne lækkerbisken, der med sine tre lag af birkes, æbler og nødder er den ungarsk-jødiske kage per se, kom pludselig i fokus under en kontrovers mellem den jødiske menighed og Ungarns præsident Sólyom.
Præsidenten havde afvist at fordømme Den Ungarske Garde med dens nationalistiske slagord og Pilekors-lignende uniformer, og som følge heraf takkede det officielle jødiske Ungarn nej til at deltage i præsidentens årlige frokost for religiøse organisationer.
Men judapest.org sendte præsidenten en stor pakke flódni med en bemærkning om, at de ungarske jøder er lige så forskellige som kagens lag: nogle er søde, andre syrlige, nogle er bløde, og nogle er hårde …
Præsidenten takkede for kagerne og tog resten med hjem til sin kone, men menighedsledelserne
var harmfulde og mente at de unges handling var malplaceret.
Meningsudvekslingen, som fik navnet Flódni-Gate i mange overskrifter i den ungarske presse, er
karakteristisk for situationen i dag.
Hvem skal repræsentere de ungarske jøder: menighederne eller kulturforeningerne?
De fleste ungarske jøder bekender sig til den jødiske kultur og har en stærk historisk og skæbnemæssig forankring, men de kender intet til religion, holder f.eks. jul, og er først nu ved at lære at være jøder.
Og mens de kæmper med opbyggelsen af en ny identitet, må de slås mod fordomme, fortiet fortid og nationalistiske argumenter, hvor globalisering og åbenhed over for nye ideer udefra stemples som en kosmopolitisk ikke-ungarskhed – der blandt andet tillægges jøderne.
Artikel-oversigt
;)
;)
